23/07/2017
I mig mærker jeg en proces...
Blidt og nænsomt blev den sat i gang - fra fødderne til det yderste af mine læber og en ny kvinde blev født.
Hun vandrer med hjertet som vejleder, og har en dyb kontakt til sine længsler, om at blive set, mødt og mærket i hjertet -
hvori den største kærlighed har sit udspring.
Alt er faldet fra hinanden, alt er faldet på plads, alt giver mening - og hun må bare ud, være alene - hjem .
Mens hendes bevidsthed endnu ikke er helt klar, åbner hendes hjerte sig.
Som den smukkeste blomst folder det sine kronblade ud.
Blidt vokser det og tager plads i hendes bryst.
Fra hjertet mærker hun naturen kalde og med en længsel efter at kunne overgive sig, til sin urkraft og til universet, bevæger hun sig langsomt ind i skoven.
Tiltrukket af kærligheden som lyser fra hjertet i hendes bryst er det let at blive lokket og forført.
Hun mærker det i hele sin krop.
Men fra sit vågne sind sanser hun, at hun skal fortsætte sin vandring og blive på stien.
Hvis du møder hende så vid at hun gerne vil mødes.
I en blid, nænsom og let berøring som en fjer der kærtegner huden i stille og ren hjertekontakt.
Hvis du møder hende, så mød hende med den dybeste respekt og kærlighed.