10/05/2026
NYE MEDIEGRAFIKER SVENDE
Den 7. og 8. maj 2026 herskede der både kaos og orden hos de 13 elever som afsluttede deres 3 ugers Svendeprøve forløb. Forløbet som sluttede af med en mundtlig Svendeprøve foran to censorer og eksaminatorer resulterede i mange nerver og høj intense øjeblikke da eleverne på bagkant af deres kampagne forløb skulle præsentere deres opgaver.
Eksaminationen går ud på at eleverne skal præsentere både deres Portfolio, som de har med fra virksomheden, samt to svendestykker som er udarbejdet i løbet af denne sidste skoleperiode.
Så der skal præsenteres to produkter som til slt munder ud i en samlet karakter fra både censorer og eksaminator.
Kampagnen
Giv plasma – styrk forsyningen (arbejdstitel)
Baggrund
Blodplasma bruges til fremstilling af livsvigtig medicin, bl.a. til patienter med nedsat
immunforsvar og autoimmune sygdomme. Danmark arbejder på at øge forsyningssikkerheden
og mindske afhængigheden af import ved at øge den nationale
plasmatapning.
På trods af en positiv udvikling mangler Danmark fortsat omkring 20.000 plasmadonorer
for at komme tættere på målet om øget selvforsyning. Bloddonorerne
Danmark har derfor brug for en kampagne, der kan få flere til at melde sig som plasmadonorer
– og især få flere unge voksne til at blive donorer tidligt, så de kan være
med i mange år frem.
Kampagnen skal oplyse, afmystificere og motivere: Hvad er plasma? Hvad bruges
det til? Hvem kan blive donor? Og hvordan kommer man nemt i gang?
Da eksamen var overstået havde alle 13 elever bestået og for nogle betød det at forløsningen kom til udtryk i både glæde og tårer, og med 4 års uddannelse som mediegrafiker kan de nu med rette kalde sig Svende.
Karakterer
Ved den endelige opgørelse fordelte de uddelte karakterer sig sådan:
4 personer opnåede karakteren 7
5 personer opnåede karakteren 10
3 personer opnåede karakteren 12
1 person opnåede karakteren 12 med velfortjent bronze medalje
De nye Svende ønskes alle et stort TILLYKKE med den flotte eksamen og ønskes hermed al mulig held og lykke i deres nye liv med en ny velfortjent titel til visitkortet