CeFU - Center for Ungdomsforskning

CeFU - Center for Ungdomsforskning Center for Ungdomsforskning (CeFU) er et forskningscenter med fokus på unges adfærd, bevidsthed og identitet. Forskning af høj kvalitet, der gør en forskel.

I Center for Ungdomsforskning (CeFU) forsker vi i unge, ungdom og ungdomsliv. CeFU arbejder tværfagligt, problemorienteret og praksisrelateret. CeFUs livsnerve er kontakten til verden udenfor universitetet. Det betyder, at forskningen bliver til i et tæt samarbejde med organisationer, institutioner, uddannelser, ministerier og andre med kontakt til unge. Nogle er medlemmer af den forening, som stå

r bag CeFU, og som er med til at sikre centeret en solid forankring i samfundet. Samtidig er vi et forskningscenter på et universitet med høje standarder for den viden, vi producerer. CeFU anlægger de unges perspektiver på det liv, de lever, og de livsvilkår, der præger ungdomslivet. CeFUs forskning går på tværs af sektorer og institutionelle opdelinger af ungdomslivet. CeFU arbejder med et 360 graders perspektiv og undersøger problemstillinger på tværs af livsområder, uddannelser, lovgivninger, videnskabelige discipliner, ungdomsliv og meget mere. Bag CeFU står Foreningen Center for Ungdomsforskning, som består af en række institutioner og organisationer, der ønsker at være en del af et stærkt interessefællesskab omkring unge og forskningen i ungdomsliv. Foreningen støtter op om en dagsordenssættende, samfundsrelevant og anvendelsesorienteret ungdomsforskning. Læs mere om Foreningen Center for Ungdomsforskning her. Organisatorisk er Center for Ungdomsforskning (CeFU) placeret på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, Campus København.

- Vi er oppe i så store tal, at det skubber til, hvad det egentlig vil sige at være studerende på ordinære vilkår.Sådan ...
14/08/2026

- Vi er oppe i så store tal, at det skubber til, hvad det egentlig vil sige at være studerende på ordinære vilkår.

Sådan lyder det fra Noemi Katznelson, som er professor og centerleder ved CeFU på Aalborg Universitet, i artiklen ’Særlig pædagogisk hjælp til studerende er blevet hverdag’ i Berlingske d. 28/7-26.

Stadig flere studerende på de videregående uddannelser har af den ene eller den anden grund brug for ekstra støtte på grund af fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser lige fra depression og ordblindhed til at være kørestolsbruger. I 2014 var det 5.900 på specialpædagogisk støtte (SPS), og i 2024 var det steget til cirka 25.700.

Ifølge Noemi Katznelson er der siden 2024 formentlig kommet flere studerende på SPS.
- Vi er nødt til at spørge os selv, hvorfor der er så mange, der ikke kan være med på mere almindelige vilkår, siger hun.

Artiklen er skrevet af Jens Ejsing, og kan læses i sin fulde længde her:

Stadig flere unge har behov for specialpædagogisk støtte til at gennemføre deres uddannelser og studier. Behovet vil formentlig kun stige i fremtiden, vurderer universiteterne. Ministeren er enig.

11/08/2026

Nyt projekt undersøger, hvordan unge med diagnoser som fx ADHD og autisme oplever muligheder og udfordringer i deres deltagelse i fællesskaber over tid.

Det Obelske Familiefond har bevilliget 3 millioner kroner til et projekt med titlen: Ny udsathed II – neurodivergente unges deltagelse i fællesskaber. Projektet bygger videre på det tidligere projekt Ny Udsathed, som handlede om mistrivsel blandt unge mere generelt. Denne gang retter vi et særligt fokus mod unge med diagnoser.

Viden fra projektet skal hjælpe lærere, pædagoger og andre fagpersoner med bedre at støtte neurodivergente unge. Projektet skal samtidig bidrage til at forebygge social udsathed og styrke unges trivsel og deltagelse i hverdagslivet.

Projektet går i gang i efteråret 2026 og løber over de næste tre år. Det er Noemi Katznelson, Anne Görlich og Ida Nilsson, der står for den nye forskning.

Du kan læse mere om projektet her: https://www.cefu.dk/emner/forskning-samarbejde/livsstil-og-sundhed/ny-udsathed-ii-%E2%80%93-neurodivergente-unges-deltagelse-i-faellesskaber-gennem-ungdomslivet.aspx

Der kan være en oplevelse af, at der er et tog, der kan køre fra en. At man skal nå bestemte ting på bestemte tidspunkte...
10/08/2026

Der kan være en oplevelse af, at der er et tog, der kan køre fra en. At man skal nå bestemte ting på bestemte tidspunkter, hvad enten det handler om uddannelse, arbejde eller de valg, man træffer undervejs.

Sådan lyder det fra Noemi Katznelson, som er professor og centerleder ved CeFU på Aalborg Universitet, i artiklen ’Kirstine tabte håret: Forsøget på at indhente tabte år, gjorde hende syg’ i Århus Stiftstidende den 19/7-26.

I artiklen peger Noemi Katznelson på, at mange unge oplever det, hun kalder en "livsbiologisk acceleration" - en følelse af, at livet bevæger sig i et bestemt tempo, man skal følge med i. Spørgsmål om uddannelse, job og fremtidsmuligheder kan skabe et pres for hele tiden at være på forkant. Dermed kan bekymringer om, hvorvidt de i virkeligheden handler om samfundsmæssige forhold eller uforudsigelige begivenheder, blive vendt indad.

- For nogle unge kan det hurtigt blive til en usikkerhed om, hvordan de har fejlet. At jeg burde have gjort noget andet - og at mine valg er skyld i, at løbet nu er ved at køre fra mig, forklarer professoren.

Artiklen er skrevet af Matilde Lunding Kusk, og kan læses i sin fulde længde her: https://stiften.dk/sundhed/kirstine-tabte-haaret-forsoeget-paa-at-indhente-tabte-aar-gjorde-hende-syg

Kulturpasset har vist lovende takter. Lad os give det de bedste betingelser for at lykkes.Sådan lyder det fra Anne Mette...
07/08/2026

Kulturpasset har vist lovende takter. Lad os give det de bedste betingelser for at lykkes.

Sådan lyder det fra Anne Mette W. Nielsen, som er Ph.d. og lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, i et debatindlæg i Kulturmonitor.

Godt et år inde i en forsøgsordning med kulturpas til de omkring 45.000 unge mellem 15 og 24 år, der står uden for uddannelse og job samt cirka 8.000 elever på FGU, tager Anne Mette W. Nielsen bestik af erfaringerne.

I forsøgsordningen er indsatsen todelt, og består dels af en app, hvor den unge har 1.000 kroner årligt til kultur-, idræts- og foreningsaktiviteter, og dels af 15 forløb, der siden april sidste år har arbejdet målrettet med at skabe fællesskaber og bygge bro ind i kultur- og fritidslivet.

- Vi taler om en målgruppe, hvor mange ikke alene befinder sig på kanten af uddannelse og arbejde, men ofte også af sociale fællesskaber. Det er unge, som adskillige uddannelses- og beskæftigelsesreformer siden 2016 har forsøgt at hjælpe videre.

Efter ni måneder har omkring 18 procent (9.622) af de unge i målgruppen oprettet sig i appen, og omkring en tredjedel af landets kommuner er involveret i udviklingen af lokale forløb, partnerskaber og fællesskaber. Det peger på at kulturpasset kan noget – særligt, når det ikke står alene.

- På flere FGU’er har op mod 75 procent af eleverne for eksempel kulturpas. Det er ikke tilfældigt. Lærerne introducerer ordningen, hjælper eleverne i gang og tager initiativ til fælles ture, hvor eleverne inviteres til aktiviteter, events og foreningskulturer – både dem, som er helt nye for dem, og dem, som er mere kendte. Det er ikke et individuelt anliggende at få brugt kulturpasset, men en fælles indgang til oplevelser. Det er præcis her, nøglen ligger.
- Hvis vi vil have flere med i de mange forskellige typer af fællesskaber, som vi ved kultur, idræt og foreningsliv kan være ramme om, så kræver det tålmodighed og nysgerrighed.

Du kan læse Anne Mette W. Nielsens debatindlæg i sin fuldlængde her: https://kulturmonitor.dk/nyheder/debat/article19457521.ece

📣 DU KAN LIGE NÅ DET! Du kan lige nå at komme med på efterårsholdet på CeFUs uddannelse i anvendt ungdomsforskning. Efte...
05/08/2026

📣 DU KAN LIGE NÅ DET!

Du kan lige nå at komme med på efterårsholdet på CeFUs uddannelse i anvendt ungdomsforskning. Efter-/videreuddannelsen er for dig, der vil have viden og redskaber til at udvikle dit arbejde med unge. Du får unik adgang til den nyeste viden på unge-fronten fra Danmarks førende ungdomsforskere, og du indgår i et netværk med andre professionelle, der arbejder med unge.

Uddannelsen forløber over 6 dage i efteråret og foregår på Aalborg Universitet - Campus København. Første uddannelsesdag er 19. august.

👉 Læs mere om uddannelsen og tilmeld dig her: https://www.cefu.dk/emner/nyt-fra-cefu/aktivitetskalender/uddannelse-i-anvendt-ungdomsforskning.aspx

Kunne du tænke dig at blive en del af et dagsordenssættende forskningscenter, som forsker i unge, ungdom og ungdomsliv? ...
14/07/2026

Kunne du tænke dig at blive en del af et dagsordenssættende forskningscenter, som forsker i unge, ungdom og ungdomsliv?

På den anden side af skolernes sommerferie har CeFU ansøgningfrist på to ledige stillinger som studentermedhjælper på centeret. Én til centerledelsen og CeFU uddannelsen og én til arbejdet med vores forening.

📍Ansættelsen er på Center for Ungdomsforskning (CeFU) ved Institut for Kultur og Kommunikation, Aalborg Universitet, Campus København
📆 Ansøgningsfristen er den 5. og 11. august 2026

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Mette Stigaard på tlf.: 22492826 eller mail: [email protected].

Læs mere om stillingerne her: https://www.cefu.dk/emner/nyt-fra-cefu/aktuelt-fra-cefu/cefu-soeger-to-nye-studentermedhjaelpere.aspx

Kunne du tænke dig at blive en del af et dagsordenssættende forskningscenter, som forsker i unge, ungdom og ungdomsliv?V...
08/07/2026

Kunne du tænke dig at blive en del af et dagsordenssættende forskningscenter, som forsker i unge, ungdom og ungdomsliv?

Vi søger en ny studentermedhjælper til at stå for kontakten mellem forskningscenteret og foreningen bag CeFU.

📍Ansættelsen er på Center for Ungdomsforskning (CeFU) ved Institut for Kultur og Kommunikation, Aalborg Universitet, Campus København
📆 Ansøgningsfristen er den 5. august 2026

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Mette Stigaard på tlf.: 22492826 eller mail: [email protected].

Læs mere om stillingen her: https://www.cefu.dk/emner/nyt-fra-cefu/aktuelt-fra-cefu/ledig-stilling-cefu-soeger-en-studentermedhjaelp-til-foreningen-center-for-ungdomsforskning.aspx

CeFU går på sommerferie ☀️Sommeren er over os, og i juli er vi væk fra kontoret. Derfor svarer vi ikke på henvendelser i...
30/06/2026

CeFU går på sommerferie ☀️
Sommeren er over os, og i juli er vi væk fra kontoret. Derfor svarer vi ikke på henvendelser i juli, men vi er allerede tilbage i august.
Hvis du ikke kan få nok af ungdomsforskningen, kan du finde din sommerlæsning eller -lytning, ved at gå på opdagelse i vores publikationer og podcasts.

Du finder vores publikationer her: https://www.cefu.dk/emner/publikationer/publikationer.aspx
Og vores podcasts her: https://www.cefu.dk/emner/podcast/podcast-ungdomsforskning.aspx
Vi ønsker jer alle en god sommer!

Ny rapport: Indsigt i elevers veje gennem social- og sundhedsuddannelserne på SOSU HI dag udgiver vi slutrapporten “Dyna...
29/06/2026

Ny rapport: Indsigt i elevers veje gennem social- og sundhedsuddannelserne på SOSU H

I dag udgiver vi slutrapporten “Dynamiske veje i en mangfoldig uddannelse II - Muligheder og udfordringer for elevers gennemførsel på SOSU H”, som sætter spot på, hvad der styrker og udfordrer elevers gennemførsel på social- og sundhedsuddannelserne. Rapporten har afsæt i et fireårigt forskningsprojekt gennemført i samarbejde med SOSU H. Her har forskerne fulgt en række elever, for at blive klogere på elevernes frafalds-og gennemførselsprocesser i uddannelsesforløbet.

Forskerne (Arnt Louw, Ida Nilsson og Anne Görlich) peger på, at eleverne bevæger sig forskelligt igennem uddannelsen, som kan indfanges af fire forløbstyper:
1️⃣ Stabil progression, hvor elever bevæger sig målrettet og kontinuerligt frem
2️⃣ Stejl læringskurve, hvor elever hurtigt udvikler sig mod et klart mål
3️⃣ Snørklet vej, præget af udfordringer og behov for tæt støtte
4️⃣ Skarpe sving, hvor personlige og uddannelsesmæssige kriser kræver særlig indsats

Forløbene viser, at eleverne navigerer ad forskellige veje igennem uddannelsen, og at gennemførsel ikke kun er et spørgsmål om individuel motivation, men formes i sammenspil med deres omgivelser. Heriblandt strukturelle faktorer, relationer, faglige krav, støtte, samt en god overgang mellem skole og oplæring.

Rapporten kaster lys på et velkendt problem med frafald på social- og sundhedsuddannelserne. Vi kigger ind i en stor mangel på social- og sundhedsmedarbejdere i de kommende år, og derfor bidrager denne rapport med vigtig viden om, hvordan man kan understøtte elevernes gennemførsel af uddannelsen.

👉 Du kan læse rapporten her: https://www.cefu.dk/emner/publikationer/publikationer/dynamiske-veje-i-en-mangfoldig-uddannelse-ii-muligheder-og-udfordringer-for-elevers-gennemfoersel-paa-sosu-h.aspx
👉 Se en kort video af de fire forløbstyper her: https://www.youtube.com/watch?v=S5h2b0E1UAg

💡 CeFU gør status på ungdomsforskningen i årsberetningen for 2025 og 2026Vi har netop offentliggjort vores nyeste årsber...
25/06/2026

💡 CeFU gør status på ungdomsforskningen i årsberetningen for 2025 og 2026

Vi har netop offentliggjort vores nyeste årsberetning, hvor vi samler årets vigtigste aktiviteter og begivenheder, samt gør status på vores udgivelser og forskningsprojekter for året.

2025 har været præget af mange afsluttede samt igangværende forskningsprojekter, der spænder fra kommunale ungdomsprofiler, karakterfrie skoler, elevtrivsel og unge på erhvervsuddannelser. Samtidig peger årsberetningen også fremad. Vi fortsætter det strategiske arbejde mod 2030, med en ambition om, at bedrive samfundsrelevant ungdomsforskning og styrke denne på flere fronter.

👉 Du kan læse hele årsberetningen her: https://www.cefu.dk/emner/bliv-medlem/aarsberetning.aspx

Adresse

A. C Meyers Vænge 15
Copenhagen
2450

Telefon

+4520294629

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når CeFU - Center for Ungdomsforskning sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Skolen

Send en besked til CeFU - Center for Ungdomsforskning:

Genveje

Del