14/03/2024
”Ej, du har da ikke adhd? Du er jo slet ikke hyperaktiv??”
NEJ, OG ER DET IKKE BARE VIDUNDERLIGT?! 🤩
… 😑
Gad vide om mennesker, der siger den slags, nogensinde tænker over, at der jo nok er en årsag til at adhd’eres visuelle hyperaktivitet ‘forsvinder’? 🧐 En ret lige til og logisk forklaring kunne jo være “𝘴𝘰𝘤𝘪𝘢𝘭𝘦 𝘯𝘰𝘳𝘮𝘦𝘳” eller “𝘧𝘰𝘳𝘥𝘰𝘮𝘮𝘦”?
🤫 Mystikken om den ‘forsvunde’ hyperaktivitet bliver ofte forklaret med, at vi er blevet voksne. Hvilket på sin vis også er sandt; men det er jo ikke bare dét at vi er blevet ældre. Det er jo ikke sådan, at kroppen tænker “så for satan, nu er hun blevet en ældre sag på 22 år; nu må vi hellere skrue ned for hyperaktiviteten” ✋🏼
😆 Og nej, det er heller ikke fordi vores knogler ældes hurtigere end neurotyp*ske (I s**t you not, der var engang en, der prøvede at bilde mig ind at det var en ting).
📍 Årsagen er, at jo ældre vi bliver, des bedre forstår vi de 𝘴𝘰𝘤𝘪𝘢𝘭𝘦 𝘴𝘱𝘪𝘭𝘭𝘦𝘳𝘦𝘨𝘭𝘦𝘳. Vi forstår hvad der anses for værende ‘normalt’, ‘almindeligt’ eller ‘rigtigt’. At løbe på væggene eller hoppe rundt i stolene, er ikke ‘normalt’ for en voksen.
🫣 Så vi 𝘴𝘬𝘫𝘶𝘭𝘦𝘳 𝘩𝘺𝘱𝘦𝘳𝘢𝘬𝘵𝘪𝘷𝘪𝘵𝘦𝘵𝘦𝘯. Vi internaliserer den. Noget kommer vi af med ved at ‘fidge’, men det meste bliver i kroppen og i hovedet - og derfor er det godt at udfordre vores hjerner og bevæge os dagligt.
Nogle af os (🙋🏼♀️) oplever at den indre uro bliver værre med alderen; min hjerne føles mere belastet, end den gjorde da jeg var yngre. Mine tanker er blevet tidoblet.
Det er naturligvis ikke kun adhd’ens skyld; det skyldes bl.a. også at jeg har mere og større ansvar nu, end da jeg var barn og ung.
Så jo, vi har adhd - også selvom der ikke ses visuel hyperaktivitet. Hvis bare man kunne se, hvor meget der foregår oppe i hovedet 😮💨
