Mindeord om Hendes Majestæt Dronning Sirikit af Thailand 🇹🇭
Vi sender vores kondolencer til Thailand og det thailandske folk, idet vi mindes Hendes Majestæt Dronning Sirikit, den thailandske dronningemoder, som døde den 24. oktober 2025. Dronning Sirikit var en bemærkelsesværdig kvinde, hvis liv og gerninger vil blive husket i mange år fremover.
Hendes lange virke ved siden Hans Majestæt kong Bhumipol, er noget der huskes af alle medlemmer af Dansk-Thai Forening.
Dronning Sirikit blev født den 12. august 1932 i Bangkok. Hun giftede sig med kong Bhumibol Adulyadej den 28. april 1950, og sammen udgjorde de et symbol på stabilitet og enhed i Thailand i over 70 år. Hendes fødselsdag, der også fejres som Mors Dag i Thailand, vidner om den dybe respekt og kærlighed, det thailandske folk har haft for hende. En utrolig lang en periode med mange velgørenhedsindsatser og støtte for hendes mand.
Dronning Sirikit havde også et nært forhold til Danmark, hvor hun besøgte landet to gange, først i 1960 og igen i 1974. Disse besøg styrkede båndene mellem Thailand og Danmark og efterlod et varigt indtryk på begge nationer. De tætte bånd er noget helt særligt i de tætte relationer mellem Danmark og Thailand.
Dronningens engagement i velgørenhed var en central del af hendes liv. Hun kæmpede for bevaring af naturressourcer og skovens mangfoldighed, og hendes slogan, "Fælles om vækst og pleje af skovens mangfoldighed," understregede hendes dedikation til bæredygtighed og miljøbeskyttelse. Hendes arbejde har inspireret mange til at tage ansvar for vores planet og dens ressourcer.
Hendes Majestæt Dronning Sirikit vil blive husket som en styrke for det thailandske folk og som en forkæmper for sociale, kulturelle og miljømæssige initiativer. Hendes livsgerninger vil fortsætte med at inspirere fremtidige generationer til at værne om vores natur og kultur.
Vi sender vores dybeste kondolencer til det thailandske folk og den kongelige familie i denne svære tid. Dronning Sirikit vil altid blive husket. 🌿👑
Dansk-Thai Forening
Forening til fremme af venskabelige og kulturelle forbindelser mellem Danmark og Thailand samt støtte til humanitære formål.
25/10/2025
Exhibition and special lecture on H.M. King Chulalongkorn (King Rama V) Memorial day October 23.
Her hørte vi om en utrolig visionær konge, og ikke mindst en række danskeres bidrag til f.eks udbygning af den thailandske flåde under Andreas du Plessis de Richelieu.
Også på infrastruktur spillede en række danskere en stor rolle på mange niveauer.
Det var i samme periode, at grundstenen til ØK blev lagt. Både før og efter har relationerne mellem Thailand og Danmark været tætte til fælles gavn.
Interessant er det også, at Danmark der var ramt af flere krige med Tyskland og stærkt amputeret, ved tilfældighedernes spil fik så stor en rolle i Thailand i magtspillet om kolonier.
Heldigvis er de tætte relationer og venskabet mellem Thailand og Danmark under fortsat udbygning.
Herunder ses en række bøger om Kong Chulalongkorn og genstande der har tilhørte ham. Dansk-Thai Forenings jubilæums bog var også en del af udstillingen.
Den kan anes ude til venstre.
11/06/2025
16/02/2025
Bedre fremtidsmuligheder
Der er gode nyheder fra Baan Luuk Rak i Khon Kaen. Vores bestyrelsesmedlem Jesper Christensen har netop været en tur forbi børnehjemmet for at aflevere en ny donation fra Dansk-Thai Forening. Denne gang blev det til 50.000 baht. Som tidligere beskrevet bliver vores bidrag modtaget med utrolig stor glæde, og lederen fortalte denne gang, at beløbene fra os, udover driften, nu også helt konkret har finansieret bygningen af en lille frisør- og skønhedssalon. I lighed med børnehjemmets øvrige butikker skal den bruges til at uddanne de ældre børn på hjemmet, så de bliver i stand til at klare sig selv i samfundet - og dermed få den bedst mulige fremtid!
Tak til medlemmerne for jeres bidrag. Hvis du endnu ikke er med, så kontakt Dansk-Thai Forening for at høre, hvordan du kan deltage.
28/12/2024
Min mormors millioner - Thailands Oscar-kandidat i de danske biografer.
Den. 2. januar er der dansk biografpremiere på den thailandske Oscar-kandidat MIN MORMORS MILLIONER, som har slået billetsalgsrekorder tværs over Asien, Australien og i Holland, og som nu er klar til at erobre de danske biografgængeres hjerter.
Der er en omtale af filmen nedenfor, da vi gerne vil fremhæve en thailandsk film, hvilket ellers sjældent bliver vist på det store lærred i Danmark.
Der er iøvrigt et begrænset antal fribilletter i lodtrækning til medlemmer af Dansk-Thai Forening.
Lidt om filmen:
I det historiske nabolag Talat Phlu i Bangkok, kendt for sine traditionelle butikker og livlige madmarkeder, har Amah solgt lokale delikatesser hele livet. Men da hun bliver syg og ikke længere kan arbejde som før, dukker barnebarnet M op for at tage sig af hende. Men hvad er egentlig hans motiv? Er det ønsket om at passe på sin kære mormor i hendes sidste dage - eller er det værdien i hendes gamle hus, han er ude efter? Mormors gunst er dog ikke lige sådan at vinde, og da flere andre mulige arvinger deler Ms intentioner, må han sætte alle sine evner i spil for at blive mormors favorit, inden det er for sent.
MIN MORMORS MILLIONER er en hjertevarm feel-good film og ægte crowd-pleaser om betydningen af familie og med et budskab om, at lykke ikke skal findes i rigdom, men i de mennesker, vi deler vores tid med.
I kan læse mere og se traileren på vores hjemmeside: https://www.angelfilms.dk/how-to-make-millions-before-grandma-dies
09/09/2024
To måneder hos Baan Luuk Rak
Dansk-Thai Forenings støtte til børnehjemmet Baan Luuk Rak i Khon Kaen består som bekendt allerede af økonomiske donationer, der i den grad falder på et tørt sted (selv i regntiden:-).
Det er dog ingen hemmelighed, at børnehjemmet også i bogstaveligste forstand har brug for hjælpende hænder. Bestyrelsen i Dansk-Thai Forening arbejder på at klarlægge, hvordan foreningen evt. også kan bidrage til dette. En af mulighederne er at facilitere/formidle udsendelse af danske frivillige til børnehjemmet. I den forbindelse har vi været så heldige, at det allerede har været muligt at få nyttig erfaring og input. Ghita, datter af et af vores bestyrelsesmedlemmer, har nemlig for nylig valgt at tilbringe to måneder som frivillig hos Baan Luuk Rak.
Vi glæder os til i den kommende tid at dele billeder, oplevelser og erfaringer fra Ghitas ophold - både her og ved foreningens arrangementer. Hvis du vil vide mere om foreningen og indmeldelse, så send en besked via kommentarfeltet her på siden.
Er du interesseret i Thailand?
Kunne du tænke at høre om en anderledes måde at opleve Thailand på? Så er her et tilbud fra Dansk-Thai Forening:
Fra tinderne i nord til dybet i syd
Tirsdag den 10-9-24 kl 18.00
Min Thai Takeaway & Restaurant
Dirch Passers Alle 84
2000 Frederiksberg
Kenno Simonsen kom til Thailand første gang i 1986. Siden er det blevet til mange ophold i landet – sammenlagt mere end 10 år. Kenno har studeret i landet, fungeret som rådgiver og samlet materiale til bøger.
På den mere rekreative front har han dyrket to af sine store interesser – motorcykelture og dykning.
Det er sammenlagt blevet til mere end et halvt år på ryggen af off-road motorcykler i Nordthailand fordelt over de sidste godt 30 år.
De første ture bød på hyppige overnatninger i stammelandsbyer beliggende i afsides områder, der krævede forcering af jordveje og floder. Sidenhen er vejnettet blevet bedre, og landsbyerne er blevet tilgængelige for de fleste.
Allerede inden de første Thailands-ture var Kenno en ivrig snorkeldykker – tidligere med mange ture til Grækenland. Det var også som snorkeldykker, han startede i Thailand. En periode blev han flaskedykker, men vendte efter få år tilbage til snorklen, hvor han tog certifikater i fridykning.
Oplevelserne såvel i højderne som dybet fortæller han om i et foredrag d. 10. september kl. 18.00. Kom til picture show og røverhistorier fra Det vilde Østen på Min Thai Restaurant.
Ca kl 19.00 bydes der på lækker Thai Menu
Prisen er 245,- dkk for medlemmer. 275,- for gæster.
Øl, vin og vand kan som sædvanlig købes til rimelige priser. Bemærk i øvrigt at der nu også tilbydes Singha som fadøl.
Tilmelding og betaling:
Bindende tilmelding er nødvendig. Det sker ved indbetaling af beløbet senest den 5-9-24.
Indbetaling af de 245,- dkk for medlemmer og de 275,- dkk for gæster kan ske ved:
- Mobilepay til ‘30257’ eller
- Overføre via Netbank til Reg.nr 1551 kontonummer 902 4255
Vi ser frem til et spændende foredrag tirsdag den 10-9-24.
Evt. spørgsmål kan rettes til: [email protected]
27/07/2024
Endnu en donation til Baan Luuk Rak
Før sommer havde vi fornøjelsen af at kunne aflevere endnu en donation fra Dansk-Thai Forening til børnehjemmet Baan Luuk Rak i Khon Kaen. Denne gang var beløbet på flotte 104.630 THB. Vores bestyrelsesmedlem Jesper Christensen overrakte donationen til lederen Khru Ya, der endnu en gang udtrykte stor taknemmelighed for hjælpen og sendte en varm hilsen til alle i foreningen. Donationen fra Dansk-Thai Forening medvirker bl.a. til, at børnehjemmet har kunnet etablere en lille sundhedsklinik, så børnene kan tilses i trygge rammer direkte på børnehjemmet.
Kom til Dansk-Thai Forenings arrangementer og vær med til at støtte dette fantastiske projekt. Skriv en kommentar til opslaget for at høre nærmere.
25/02/2024
Hilsen med stor tak fra Baan Luuk Rak
Som det vil være medlemmerne bekendt fra bl.a foreningens Tiffin-arrangement med den thailandske ambassade sidste år, er Dansk-Thai Forening gået ind som sponsor for børnehjemmet Baan Luuk Rak (også stavet Baan Louk Rak) i Khon Kaen i det nordøstlige Thailand.
Vores bestyrelsesmedlem Jesper Christensen var for kort tid siden på endnu et visit hos børnehjemmet for at følge op på opstarten af samarbejdet.
Børnehjemmet har, ud over den daglige drift, gang i mange spændende projekter med uddannelse af børnene og udvidelse af faciliteterne, så vores økonomiske støtte er meget værdsat.
Lederen af børnehjermmet, Khun Suriya eller bare Kruya (lærer ya), som han kalder sig til daglig, indtalte i forbindelse med Jespers besøg en hilsen med en stor tak til Dansk-Thai Forening for støtten.
Hilsenen er på thailandsk, men sammenfattende fortæller han, at børnehjemmet aktuelt tager sig af 46 børn med forskellig baggrund - alle uden mulighed for at klare sig på anden måde. Kruya og børnehjemmets filosofi er, at alle børn er værdifulde mennesker, der bør opdrages og uddannes til at klare sig selv og bidrage aktivt med deres individuelle ressourcer til samfundet. Det ser han som noget universielt gældende, lige meget om man har thailandsk eller fx dansk baggrund. Han takker hjerteligt Dansk-Thai Forening mange gange for støtten og sender samtidig en tak til Thailands ambassadør og ambassade i Danmark for at understrege vigtigheden af at støtte organisationer som Baan Luuk Rak og Child Help Foundation (stiftelsen bag børnehjemmet). Afslutningsvis siger han, at alle, der har mulighed for at besøge børnehjemmet, er meget, meget velkomne og vil blive modtaget som medlemmer af familien.
Kom til Dansk-Thai Forenings arrangementer og vær med til at støtte dette fantastiske projekt. Send en kommentar til dette opslag for at høre nærmere.
02/09/2023
Dansk-Thai Forening er stolte over at støtte det thailandske børnehjem ”Ban Louk Rak” i provinsen Khon Khen ,Thailand
Dansk-Thai Forening, har valgt at yde støtte til det thailandske børnehjem Ban Louk Rak. Dette fantastiske græsrodsprojekt, som er privat sponsoreret, giver pleje og husly til 50 børn i alderen 2 måneder til 18 år. Et af disse børn er Fhasai, en toårig pige, som ikke har nogen forældre, og blev lagt i en kurv foran hjemmet.
Den dedikerede leder af børnehjemmet, Mr Kruya, som startede stedet for 27 år siden sammen med sin nu afdøde hustru, har viet sit liv til dette børnehjem for at sikre, at Fhasai og de andre børn får kærlighed og et så normalt liv som muligt, herunder adgang til uddannelse.
Finansiel støtte:
Det koster Mr Kruya ca kr. 20.000 om måned at opretholde driften af Ban Louk Rak. Disse penge skaffes blandt andet fra donationer samt salg af kaffe fra stedets Cafe. Pengene skal dække udgifterne til mad, samt lønnen til nogle få ansatte medarbejdere, der arbejder på børnehjemmet, ud over flere frivillige, der yder deres hjælp.
Så bare et lille beløb fra vores forening kan sikre, at Fhasai og de andre børn får en så normal dagligdag som mulig.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Sted
Kontakt skolen
Internet side
Adresse
Se Vores Webside Www. Dansk-thai-forening. Dk
Copenhagen