Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen

https://delta.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=90984&DepartmentId=8396&MediaId=5

Ledig stilling på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen

Ph.d. søges til adjunkt/lektorstilling ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen Vil du være med til at forme fremtidens Katastrofe og Risikomanager? Vil du indgå i et team af faglige dygtige og positive kollegaer? Trives du med en høj gra

http://h-i.dk/aktuelt/rapport-om-brande-i-idraetshaller/

Hjem - HI

DR2 TEMA
HAR BRUG FOR DIN HJÆLP

Kære studerende på Katastrofe og Risikomanageruddannelsen

Vi er netop i fuld gang med optagelserne til et nyt DR2 Tema, som handler om ”Panik”. I programmet skal vi møde mennesker, der i kraft af deres erhverv dealer med paniksituationer. Vi skal i en af programmets elementer fortælle om pilotens og stewardessens træning, og undersøge om de har særlige forudsætninger (eller måske personlighedstræk), som gør dem særligt immune overfor panik.

Til at belyse dette skal vi lave en fly-evakueringsøvelse, og det er her, vi får brug for jeres hjælp. Vi skal bruge 50-60 figuranter, der skal optræde som flypassagerer, idet vi vil se, hvad der sker, når et fly bliver evakueret. Med hjælp fra Thomas Cook Airlines og CAE har vi fået lov til at optage i et fly mockup i Kastrup, som er det selvsamme, der trænes flypersonel i. Alt vil foregå professionelt under kontrollerede forhold, i fuld forsvarlig tilstand.

Øvelsen foregår:
onsdag d. 21 oktober kl. 10-13.

Der vil blive arrangeret bustransport til og fra Sigurdsgade 26 (afgang 9.00) og du skal huske at tage ”håndbagage” med som hvis du skulle ud at flyve rigtigt.

Tilmeld dig her:
http://doodle.com/poll/3tqnzve2i9vcz5zy

Angiv: Studie. Navn, Alder og tlf. i doodlen

Idet TV-optagelser er følsomme overfor pludselige ændringer, er det vigtigt, at du møder op. Efter øvelsen, er vi desuden interesseret i at få en kommentar fra et par stykker af jer, hvor vi vil spørge ind til jeres oplevelse af evakueringen.

Vi sætter stor pris på jeres hjælp og ser frem til en sjov og lærerig dag, der forhåbentligt også vil give jer noget brugbart i forhold til Jeres uddannelse.

Bedste hilsner
LSO Production


Yderligere information kontakt Cecilie Gammelgaard
[email protected]. Tlf: 26840221

Evakueringsøvelse - Doodle: easy scheduling Doodle radically simplifies the process of scheduling events, meetings, appointments, etc. Herding cats gets 2x faster with Doodle. For free!

Adjunkt Pablo V. Holm-Nielsen ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen rejser onsdag 24/6 2015 til Nepal, som en del af Røde Kors’ Emergency Response Unit (ERU), for at hjælpe med indsatsen efter jordskælvet.

På Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen er ansat Jennifer Lynette. Jennifer skal lave et Phd. projekt i samarbejde med Københavns Brandvæsen og Universitetet i Lund.

Seminar den 28. maj 2015 "Sorte Svaner"

https://lms.intrapol.phmetropol.dk/cnnet/filesharing/SADownload.aspx?FileId=911047&FolderId=8672&ElementId=6205

Object moved

Der fordres ganske andre lederkompetencer end de gængse, når opgaven er at redde liv og afhjælpe katastrofer samt at ROI, ROS og KPI ikke findes, eller rettere måles i færre døde om året.
Kom med til arrangement hos nødhjælpsorganisationen ADRA Danmark, hvor generalsekretær Lennart Falk vil fortælle og forklare om en ganske anderledes ledelsesverden: LÆS MERE OG TILMELD DIG HER:
http://www.lederne.dk/lho/Lederne+Koebenhavn+Nord/Aktiviteter/Ledelseafennoedhjaelpsorganisation.htm?utm_source=Lokalnyt&utm_medium=email&utm_campaign=Lokalnyt&gbi=84030421-806a01e8-ae17307f

Ledelse af en nødhjælpsorganisation Kom til fængende foredrag om ledelse af en nødhjælpsorganisation hos ADRA Danmark i Nærum.

Materiale fra "Oplev Metropol" den 26. februar 2015
https://lms.intrapol.phmetropol.dk/cnnet/filesharing/SADownload.aspx?FileId=876185&FolderId=224378&ElementId=6205

Risikorådgiveren, februar 2015

INDHOLD
1
2
Leder
Terror, tanker og tiltag
Selvsagt
Er god ledelse, god risikostyring?
Markedsnyt
• Sikkerhedsfilm mindsker
risikoen for dødsfald
• Nye muligheder for risikokoordinatorfunktionen
Opslagstavlen
4 Risikostyringsnyt
Risikoen for radikalisering
13
9
RISIKORÅDGIVEREN
FEBRUAR 2015
Foto: Borgmester Torsten Nielsen
Foreningsnyt
• Risikostyringskonference 2015
• Sikkerhedsnålen 2015
12
Borgmesterstafetten
Torsten Nielsen
Viborg Kommune
6
Året er ikke begyndt godt. Terror har ramt Paris og senest København. Trist. Uendelig trist.
Mennesker har mistet livet. Nogle for det, de kæmpede for, nemlig ytringsfriheden, andre,
fordi de på ulyksalig vis var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, som man siger.
Og dette er blot i Europa. Terror rammer hver dag uskyldige mennesker mange andre
steder i verden.
Der har være sagt og skrevet meget om disse triste begivenheder og de konsekvenser, det
må få og netop ikke må få i de europæiske demokratier, og mere vil blive sagt og skrevet i
den kommende tid. Det er da også et problem, der bør optage os alle. Men hvad er der at
tilføje?
Jo – måske skal vi begynde med at minde os selv om, at selv om året således er begyndt
trist, så lever vi fortsat i de bedste af alle tider! Aldrig har vi i menneskehedens historie,
generelt betragtet, været så sikre, så sunde og så frie. Aldrig har vi levet længere og kunnet
se frem til en så tryg tilværelse, som vi gør i dag. Det skal ikke negligeres, at der er problemer
og lidelser, men vi bør alligevel minde os selv om dette faktum, inden vi rammes af
sortsyn. Det er fortsat ganske sikkert at vente på en dansk S-togsstation, at gå til fodbold
med sine børn, at færdes i byen morgen, middag og aften. Der er ingen rationelle grunde
til at give efter for frygten og ændre vores livsform. Gør vi først det, da har terroren vundet.
Det er nok efterhånden trivielt at påpege dette, men det bør ikke desto mindre siges igen
og igen: Det, vi skal frygte mest af alt, er frygten selv. Vi må ikke lade os kue og handlingslamme.
Der gøres i mange sammenhænge hver dag en række tiltag, der også gør det nemmere for
os alle at færdes frit og tænke og tale, som vi lyster. Det sørger bl.a. efterretningsvæsenet
og politiet for. Og det sørger vi selv for, idet vi netop gør det, altså færdes, tænker og taler
frit. Men det er klart, at i tider som disse, hvor truslen er mere aktuel, er det vigtigt, at vi
alle også er opmærksomme borgere. Vi kan kun opretholde og kalde os et samfund, hvis
vi også tager medborgeransvaret på os. Og selv om der måtte sidde en vis angst i os lige
nu, er jeg sikker på, at langt de fleste borgere, lige meget hvilken baggrund de måtte have,
vil være særligt opmærksomme i den kommende tid. Med den nødvendige kølighed vil vi
være opmærksomme og agtpågivende og ikke forfalde til fordomsfuldhed og overreaktioner.
Men hvad kan vi som risikokoordinatorer og risk managers gøre, sådan helt konkret?
Terrorbekæmpelse står ikke øverst på vores liste af daglige arbejdsopgaver. Vi skal måske
primært medtænke terroren som en risiko i flere af de sammenhænge, vi arbejder med.
Igen, vi skal ikke se terrorrisici overalt, det vil en ordentlig risikovurdering næppe give
grundlag for. Men vi kan i det små bidrage til dels at få proportioner på den reelle terrorrisiko
i kommunerne, dels minde folk om, at med frihed og et moderne samfund følger
også risici, dels kan og bør vi sammen se på de områder i vores daglige arbejde, hvor netop
vores opmærksomhed og værktøjskasse kan hjælpe til forebyggelse og bekæmpelse af terror.
Små tiltag, nuvel, men alt kan vise sig at have en betydning, har vi bl.a. lært af de triste
begivenheder. Der bliver mulighed for at diskutere dette på foreningens årsmøde i april.
Med venlig hilsen
Steen Nedergaard Jensen
Formand
Danske Risikorådgivere • [email protected] • Telefon 93 99 84 00 • www.danskerisikoraadgivere.dk
LEDER
KALENDER
1
TERROR, TANKER
OG TILTAG
15. april 2015
Bestyrelsesmøde
16. april 2015
Danske Risikorådgiveres
generalforsamling,
Comwell Aarhus
16. - 17. april 2015
Danske Risikorådgiveres
Risikostyringskonference,
Comwell Aarhus
12. marts 2015
Erfa-møde for kommunerne
i Region Midt- og
Nordjylland
7. maj 2015
Erfamøde for kommunerne i
Region Syddanmark
21. maj 2015
Danske Risikorågiveres
temadag om forsikring og
frivillige
Borgmester Torsten Nielsen har overtaget depechen fra Silkeborg Kommunes borgmester, Steen Vindum.
Her fortæller han, hvilke udfordringer Viborg Kommune står overfor lige nu og i fremtiden.
- Torsten Nielsen, hvilke tre væsentlige og helt konkrete og jordnære risici står Viborg
Kommune overfor lige nu og i fremtiden, og hvordan håndteres de?
Viborg Kommune står som de fleste kommuner over for en række forskellige
udfordringer.
De tre konkrete udfordringer, som jeg vil fremhæve er:
1. at skabe tilstrækkelig udvikling og vækst i Viborg Kommune,
2. sammenlægning af vores beredskab med Silkeborg Kommunes beredskab og
3. håndtering af den skærpede lovgivning, som kommunerne underlægges.
Udvikling og vækst
I Viborg Kommune arbejder vi meget aktivt på at understøtte udvikling og vækst
i kommunen. Det er forudsætningen for, at vi fortsat kan løse de opgaver, som vi
bliver stillet over for i dag - og de opgaver, som vi skal løse fremover.
Det er derfor afgørende, at vi er en attraktiv kommune at bo og leve i - og en attraktiv
kommune at drive virksomhed i.
Heldigvis går det den rette vej med væksten. Alene sidste år voksede indbyggertallet
i Viborg Kommune med ca. 500 personer – og de sidste 10 år er der kommet
mere end 5.000 nye borgere til i kommunen, så vi i dag er 95.000 indbyggere.
I forhold til vores virksomheder forsøger vi at skabe et attraktivt erhvervsmiljø med
fokus på de bedst mulige rammebetingelser for eksempel bedre infrastruktur.
I kommunens seneste udviklingsstrategi har vi desuden prioriteret at understøtte
udvikling og vækst indenfor en række særlige områder. Det er grøn teknologi og
bæredygtig produktion, animation og nye medier samt store oplevelser.
Det har for eksempel udmøntet sig i en animationsstrategi for Viborg Kommune.
Formålet med animationsstrategien er blandt andet at udnytte de store potentialer
for effektivitet og vækst, der findes i animation som medie.
I Viborg har vi en af de bedste animationsskoler i verden og vores kreative animationsvirksomheder
opnår i øjeblikket stor international anerkendelse for deres
arbejde. Som kommune får vi nye, effektive måder at formidle vores information på
til vores borgere.
Sammenlægning af redningsberedskaber
Inden borgmester Steen Vindum fra Silkeborg Kommune videregav stafetten til mig,
så var han inde på sammenlægningen af de kommunale beredskaber.
Silkeborg og Viborg kommuner står sammen over for en fælles udfordring med at
sammenlægge vores to redningsberedskaber som følge af økonomiaftalen mellem
regeringen og KL.
Danske Risikorådgivere • [email protected] • Telefon 93 99 84 00 • www.danskerisikoraadgivere.dk
TORSTEN NIELSEN, BORGMESTER,
VIBORG KOMMUNE
BORGMESTERSTAFETTEN
2
Torsten Nielsen ønsker at give
depechen videre til borgmester
Lars Krarup fra Herning
Kommune.
Danske Risikorådgivere • [email protected] • Telefon 93 99 84 00 • www.danskerisikoraadgivere.dk
Der er ingen tvivl om, at det er en væsentlig opgave, som beredskaberne løser og
fortsat skal løse i fremtiden. Tryghed er meget vigtigt for vores borgere og virksomheder,
som skal kunne stole på, at vi rykker hurtigt ud - også den 1. januar 2016, når
beredskabet skal være på plads.
Nu benytter vi lejligheden til at kigge på, om vi kan løse opgaverne endnu bedre
end vi gør i dag, og om vi kan lære ad hinandens måder at løse opgaverne på til
gavn for vores borgere og virksomheder.
Vi er i gang med at finde den rette person til at stå i spidsen for det nye beredskab.
Skærpet lovgivning
Endelig stiller de senere års skærpede regler og lovgivning større krav til vores evne
til at omstille os.
I Viborg Kommune ønsker vi at ”udfordre” besværlige og bureaukratiske regler. Det
gør vi blandt andet som frikommune.
Vi har i samarbejde med KL og staten igangsat en række forskellige forsøg, som
skal gøre tingene lettere og mere effektive, så borgere og virksomheder oplever en
hurtigere og mere fleksibel sagsbehandling.
For eksempel har vi opnået dispensation fra en række bestemmelser i planloven.
Det har betydet kortere sagsbehandlingstider og større råderum for lokale beslutninger.
Det har blandt andet givet mulighed for øget fleksibilitet over for erhvervslivet.
De største konkrete fremtidige risici i Viborg Kommune
Der er ingen tvivl om, at udvikling og vækst vil få en endnu vigtigere rolle for Viborg
Kommune i de kommende år.
Vi er meget afhængige af, at vi lykkes med at understøtte væksten i det private
erhvervsliv, da det er forudsætningen for vores skattegrundlag. Vores udfordring
bliver derfor, at vi skal blive endnu bedre til at skabe løsninger for vores lokalsamfund
og sammen med vores lokalsamfund.
Derudover er det også afgørende, at vi hele tiden bestræber os på at arbejde smartere
og mere effektivt, end vi gør i dag. Selvom vi er blandt de kommuner med de
laveste administrationsudgifter pr. indbygger, så kan vi altid gøre det bedre. Og det
vil vi bestræbe os på at gøre.
Endelig har vi sat gang i en spændende proces med Viborg Baneby, hvor vi vil omdanne
et stort nedslidt industriområde på 70 hektarer til en moderne, levende og
bæredygtig bydel.
Det er et stort og vigtigt projekt med ambitiøse planer for området. Det er noget,
som vi skal lykkes med og det bliver rigtig spændende, når det for alvor tager form.
3
Efter terrorhændelsen i København den 14. februar 2015 må mange kommuner spørge sig selv om der kan og skal gøres
mere for at undgå den radikalisering af unge, der sker blandt nogle grupper i det danske samfund. Aarhus har succes med
deres metode og tilgang til problematikken, men er dog klar over, at man ikke kommer radikaliseringen af unge til livs med
et snuptag. Det kræver hårdt arbejde.
Der har været meget snak om Aarhus-modellen i medierne efter terrorhændelse i København
den 14. februar. Borgmester Jacob Bundsgaard fra Aarhus Kommune har efterfølgende været
til konference i Washington til en snak med præsident Barack Obama om Aarhus-modellen og
om hvad man konkret gør i Aarhus Kommune for at bekæmpe radikalisering af unge.
Borgmesteren udtalte før afrejsen:
Invitationen er en stor anerkendelse, af det samarbejde vi har på tværs af Aarhus Kommune, med
Østjyllands Politi og andre gode kræfter. Vi står overfor en global udfordring, og der er ingen lette
løsninger eller garanti for succes, men vores strategi med at kombinere en tydelig markering af
værdier, tæt opfølgning og retslig konsekvens, har vist sig at have effekt. Præcis derfor har vi også
oplevet massiv international interesse for Aarhus-modellen, men vi skal forsat være opmærksomme
på, hvad vi gør. Det her er en utroligt vigtig opgave, som weekendens frygtelige terrorhandling
i København er en ulykkelig påmindelse om, siger Jacob Bundsgaard.
Organisering
Målet med Aarhus-modellen er at forebygge radikalisering af unge, hvad enten den er politisk
eller religiøst betinget, og derigennem fremme tryghed og trivsel i kommunen.
Den daglige indsats overfor diskrimination og radikalisering udføres af en tværfaglig arbejdsgruppe
bestående af medarbejdere fra SSP, Social- og Beskæftigelsesforvaltning, Østjyllands
Politi samt Børn og Ungeforvaltningen.
Baggrunden for den fælles indsats imod radikalisering og diskrimination i Aarhus var faktisk
politisk ekstremisme – højre-/venstre-ekstremisme, som kom særligt til udtryk for år tilbage.
Med udviklingen i Irak og Syrien blev den religiøse ekstremisme koblet til den indsats.
Hvad kan vi lære af Aarhus?
Det gælder om at have øjne og ører åbne og være opmærksom på, hvad der sker i forskellige
miljøer. Ansatte der arbejder med børn og unge skal have adgang til viden om og forebyggelse
af radikalisering, så de ved om der er grund til bekymring.
Udover det tætte samarbejde mellem Aarhus Kommune og Østjyllands Politi, som begyndte i
2007, og som også omhandler diskrimination, har man blandt andet i 2010 stiftet et informationshus,
hvor kommunale medarbejdere og almindelige borgere kan henvende sig, hvis de
har en bekymring om en ung. Informationshuset er bemandet af politiet, som sammen med
en tværfaglig gruppe afklarer om der er grund til bekymring og handling, eller om der måske
blot er tale om et ”uskyldigt ungdomsoprør”.
Danske Risikorådgivere • [email protected] • Telefon 93 99 84 00 • www.danskerisikoraadgivere.dk
RISIKOEN FOR RADIKALISERING AF UNGE
- AARHUS-MODELLEN
Af Jeanne Sneftrup Jensen
JS Kommunikation,
ekstern konsulent for Danske
Risikorådgivere
RISIKOSTYRINGSNYT
4
Danske Risikorådgivere • [email protected] • Telefon 93 99 84 00 • www.danskerisikoraadgivere.dk
Hvis der er tale om mere end et ungdomsoprør, og det bliver vurderet, at den unge er i fare
for at blive radikaliseret eller har brug for hjælp til at komme væk et miljø med radikale holdninger,
kan han/hun eventuelt få tildelt en mentor.
Aarhus Kommune har siden september 2014 haft 21 mentorer, der kompetencemæssigt
er sammensat så de kan håndtere og vejlede unge, der har brug for en håndsrækning til at
komme væk fra radikaliserede ba**er og miljøer. En stor del af mentorernes arbejde består i
at lære de unge grundlæggende tilværelseskompetencer, som de ofte mangler og som kan
være en medvirkende til fastholdelse i ekstremistiske miljøer.
En anden del af Aarhusindsatsen har været at afholde workshops for 9. og 10. klasserne under
titlen Udvidet dialog med og rådgivning af unge i bl.a. tosprogede miljøer om radikalisering.
Idéen bag disse workshops er at komme i kontakt med de unge gennem en mere nærværende
dialog end den der opnås ved en mere generel information om radikalisering.
Modelkommune
I marts 2012 underskrev Aarhus Kommune en aftale om at indgå som modelkommune
i relation til arbejdet med at afdække og forebygge radikalisering blandt
unge. Aftalen blev indgået med Demokratikontoret under Social- og Integrationsministeriet.
Siden efteråret 2014 har Aarhus Kommune fået henvendelser fra mere end 250
forskellige medier fra alle dele af verden.
Hvis du vil vide mere om Aarhus-modellen, så gå ind på
www.danskerisikoraadgivere.dk under nyheder
5
Vi har for vane at se mulige farer og vurdere risikoen for, at den vil finde sted. Det er naturligt og sundt med det erhverv vi nu
en gang har. Den sidste tids begivenheder i forbindelse med terrorhandlingerne i København viser, hvor vigtigt det er hele
tiden at være forberedt. Man kan ikke være forberedt på alt, og det kostede ulykkeligvis menneskeliv. Men hvis de berørte
steder og politiet ikke havde været forberedte kunne det let være gået endnu værre. Godt der var nogen, der havde udvist
omtanke på forhånd!
De sidste mange års tendenser indenfor byggeri i både den offentlige og private
sektor byder på større og større glasfacader.
Glas er et fantastisk bygningsmateriale! Det byder lyset velkomment og giver udsigt
til livet udenfor kontoret. Glas yder også sikkerhed i form af, at man kan se, hvad
der sker udenfor i f.eks. daginstitutioner eller på psykiatriske afdelinger.
Glas byder dog også på nogle reelle risikofaktorer. Det er oftest gennem glas, at
tyven skaffer sig uautoriseret adgang til bygningen. Glas er en væsentlig risikofaktor
ved faldulykker og glas er særdeles farligt ved splintring som følge af trykpåvirkning
ved f.eks. en eksplosion. Politiets Efterretningstjeneste anslår, at 90%
af alle dødsfald hos personer i en bygning i forbindelse med eksplosioner skyldes
flyvende glas – 90%!
Når man skal vurdere, hvordan man beskytter sig mod ovenstående risici er det
således en god idé at have karakteren af de respektive risici i tanke.
• Kunne der være et politisk eller religiøst motiv til at angribe bygningen?
• Er der tale om en daginstitution, er der måske tale om risiko for faldulykker.
• Hvis det er borgerservice er det måske ’utilfredse kunder’, der er faren.
• På kontorer er det måske indbrud.
En prisbillig og effektiv løsning til ovenstående udfordringer kan være sikkerhedsfilm.
Sikkerhedsfilm er en kraftig polyesterfilm, der i de fleste tilfælde monteres
indvendigt på glasset. Når den er korrekt monteret på glasset af en 3M certificeret
montør, vil den praktisk talt være usynlig for det blotte øje. Da der er sikkerhedsfilm
til de forskellige ovennævnte scenarier er det vigtigt, at konsultere sig med en
certificeret og erfaren installatør. Vi hos Nordisk Solfilm, bliver løbende trænet og
certificeret hos 3M, en af verdens absolut førende producenter af sikkerhedsfilm.
Vi samarbejder med 3M’s ingeniører, og vi har mulighed for at simulere tænkte
scenarier på f.eks trykpåvirkning af glasset i en bygning ved eksplosion. Altså helt
konkret forudsige, hvad der vil ske, hvis et givent tryk rammer en bygning med en
given type glas. Den simulering kan foretages med og uden sikkerhedsfilm og med
forskellige typer sikkerhedsfilm, så man helt konkret kan sige, hvor langt glasset vil
bevæge sig i rummet, og om det vil være til skade for mennesker. Et stærkt værktøj
til risikostyring.
Som samarbejdspartner i Danske Risikorådgivere tilbyder vi alle medlemmer et sikkerhedstjek
af alle kommunens bygninger, som vil udmunde i en rapport over den
aktuelle glassikkerhed, og hvordan eventulle risici kan reduceres.
Vi afholder også jævnligt, sammen med 3M, sprængningsseminarer på forsvarets
sprængningsområder, for at vise effekten af en eksplosion og hvilken beskyttende
effekt sikkerhedsfilm har i den forbindelse.
Du er meget velkommen til at kontakte Jonas Westergaard hos Nordisk Solfilm ApS
for en sådan gennemgang. Det er også sandsynligt, at han vil kontakte dig i løbet af
foråret.
Danske Risikorådgivere • [email protected] • Telefon 93 99 84 00 • www.danskerisikoraadgivere.dk
SIKKERHEDSFILM MINDSKER RISIKOEN FOR
DØDSFALD VED EKSPLOSION
Af Jonas Westergaard
Nordisk Solfilm ApS
MARKEDSNYT
6
Kontaktoplysninger
Nordisk Solfilm ApS
Jonas Westergaard
Tlf.: 31 17 00 19
E-mail: [email protected]
Testsprængning af glas
med og uden sikkerhedssfilm
I RM-Group har vi med interesse fulgt udviklingen omkring de kommunale beredskaber i mange år. På Danske Risikorådgiveres
konference den 16. april afholder vi to workshops, som handler om de udfordringer kommunerne står overfor set i lyset
af sammelægningerne til 20 nye beredskaber fra 2016. Hvilke muligheder giver det risikokoordinatorerne i kommunerne?
I de seneste par år er der sket en massiv udvikling, som har fået store konsekvenser
for de danske beredskaber, og således kunne vi for nyligt i Beredskabsinfo læse flg.
Kommunerne er i fuld gang med at reducere de nuværende 86 kommunale beredskaber
til maksimalt 20 nye beredskabsenheder som følge af økonomiaftalen for 2015. Det
har været en intensiv politisk proces, og det står nu klart, at kommunerne overholder
aftalen og etablerer maksimalt 20 nye beredskabsenheder.
Kilde beredskabsinfo 23/2-2015
Det betyder, at de kommunale beredskaber befinder sig midt i et paradigmeskifte,
hvor de flytter ud eller bliver organiseret på en ny måde i forhold til hjemme-kommunen.
De kan således bedre varetage de beredskabsopgaver, der hører til blåt lys
og røde biler.
Som vi ser det, giver det
kommunerne nye udfordringer
og muligheder når
blikket rettes mod fremtiden.
Populært sagt bliver
beredskaberne outsourcet
til større homogene enheder
der har speciale i hardcore
beredskabsopgaver.
Der ingen tvivl om, at de
nye beredskabsenheder vil
kunne løse alle de praktiske
opgaver når der indtræffer
en hændelse som f.eks.
stormflod, kraftigt snefald,
aktivering af sundhedsberedskabsplan, etc. Men i kommunerne vil der, som i dag,
stadig være et behov for, at man kan håndtere hændelserne internt og eksternt.
Dette er nødvendigt for at kunne lede, kontrollere og kommunikere i forhold til
medarbejdere, journalister, borgere, m.fl., set fra kommunens side, uanset hvilke
opgaver de nye beredskaber kommer til at varetage for de pågældende kommuner.
I dag er de kommunale beredskaber naturligt krumtappen i forhold til kommunernes
”plan for forsat drift” (beredskabsplanen), og den rolle skal kommunen
have besat af en anden funktion efter den 1. januar 2016.
Planerne indeholder interne såvel som eksterne opgaver, og det er nu op til kommunerne
at forholde sig til, hvilke opgaver i deres 'plan for forsat drift', de ønsker
og ikke mindst kan overlade til de nye beredskabsenheder. Det vigtigste bliver her
hvilken forankring de tilbageværende opgaver skal have, og om de kommunale
organisationer overhovedet er klar til at håndtere disse opgaver.
Danske Risikorådgivere • [email protected] • Telefon 93 99 84 00 • www.danskerisikoraadgivere.dk
NYE MULIGHEDER FOR
RISIKOKOORDINATORFUNKTIONEN
Af Ole Smedegaard
RM-Group
MARKEDSNYT
7
Kontaktoplysninger
RM-Group
Ole Smedegaard
Tlf.: 21 20 21 71
E-mail: os@rm-group.
Danske Risikorådgivere • [email protected] • Telefon 93 99 84 00 • www.danskerisikoraadgivere.dk
Når det organisatoriske er på plads, vil der være et behov for at monitorere alle de
hændelser, der er i kommunen dvs. de opgaver som de nye beredskabsenheder
udfører for kommunen samt de opgaver som kommunerne selv vil varetage fremover.
Oplysningerne vil her kunne bruges af kommunerne til proaktiv risikostyring,
forebyggelse, mm. En sådan opgave vil f.eks. også kunne varetages af risikokoordinatorfunktionen
uanset om denne funktion organisatorisk er placeret i de
nye beredskabsenheder eller forbliver i kommunen.
Af overstående fremgår det, at ændringerne omkring de kommunale beredskaber
indeholder nogle spændende og vigtige opgaver for kommunerne som risikokoordinatorfunktionen
kan hjælpe med til at få løst.
Umiddelbart kunne udfordringerne i den nye situation bestå i flg. overordnede
emner:
Forankring: Hvordan og hvor skal ”plan for forsat drift” forankres i kommunen efter
den 1 januar 2016.
Processer: Hvordan skal processerne omkring hændelseshåndtering fungere i kommunen
i fremtiden.
Information: Hvordan får man etableret en informationsstrategi, der gør kommunen
i stand til at kommunikere optimalt før, under og efter en hændelse og med
alle relevante parter i kommunen. Målet er, at være i stand til, at lede, koordinere
og kommunikere i relation til hændelser internet såvel som eksternt.
Dokumentation: Hvordan bliver kommunen i stand til at dokumentere de
handlinger og beslutninger som kommunen kommer til at træffe i forbindelse med
disse hændelser.
Integration: Hvordan integrerer vi ovenstående med den nuværende risikokoordinatorfunktion
og det nye beredskabs ”set-up”.
Der er ingen tvivl om at der venter nogle spændende muligheder for både
risikokoordinatorerne og det nye beredskabs set-up i forbindelse med at sikre kommunens
beredskabsplaner i fremtiden.
8
Danske Risikorådgivere afholder den årlige risikostyringskonference på Comwell Aarhus den
16. og 17. april. Programmet er publiceret og sendt til alle medlemmer, og vi har allerede fået
mange tilmeldinger.
På konferencen skal vi blive klogere på, hvilken betydning den massive indvandring
i EU fra andre dele af verden har i Danmark, og hvordan vil den påvirke udviklingen
herhjemme? Kan vi håndtere den udfordring økonomisk, uddannelses- og arbejdsmæssigt
– og kulturelt?
Danske Risikorådgivere har inviteret Torben Tranæs, Fatma Øtken og Anders Glahn,
som vil dele deres erfaringer og viden på området. Hans Engell vil styre os sikkert
igennem dagens oplæg og debat.
På konferencen vil du kunne deltage i to ud af fire workshops. Vi har inviteret tre
af vores samarbejdspartnere, Gaihede, Contea og RM-Group samt lektor Michael
Nørager. Emnerne på de fire workshops bliver:
Workshop 1, Contea:
Risikoledelse og forsikringsudbud
På workshoppen vil vi komme ind på tendenser i markedet for kommuner og
regioners forsikringsforhold. Det er nye tider - eller vi kan nærmere sige - de gamle
tider genopstår - risikostyring er på dagsordenen - gode tilbud kræver god risikoprofil
(skader, selvrisici, sikring, risikostyring, beskrivelser mv.). Flere tilbud kræver
målrettet risikostyring.
Vi kommer ind på, hvad der skal til for at få flere tilbud, og hvorfor flere og flere
selskaber udvælger kommunerne med større omhu.
Workshop 2, Gaihede:
Indtænkning af skybrudssikring ved nybyggeri, samt risikostyring i forbindelse
med renoveringer.
Klimaforandringerne betyder, at skybrud bliver ved med at være en realitet, hvilket
har store konsekvenser i de mange lavtliggende dele af København, som er særligt
udsatte. Det er derfor nødvendigt at sikre, at nye bygninger er i stand til at håndtere
de store mængder regn, hvilket gøres gennem en analyse og risikovurdering
af skybrudssikring. Uden skybrudssikring vil der være en vis sandsynlighed for, at
vand fra kloaker eller terræn trænger ind i ejendommen med store vandskader som
konsekvens. Dette kan blandt andet betyde økonomisk tab, samt tab af personlige
ejendele.
Risikostyring i forbindelse med renovering finder sted ved, at Gaihede-rådgiveren
kortlægger de risici, der kan opstå i forbindelse med et renoveringsprojekt. Dette
gør det muligt at vurdere, hvem der har ansvaret i forbindelse med forskellige
former for risici, samt planlægge hvordan man ønsker at håndtere disse.
Gennem effektiv risikostyring opnås en proces, hvor risici tidligt bliver identificeret,
der bliver handlet i tide, og der kan foretages en hurtig og effektiv udbedring af
eventuelle skader.
Danske Risikorådgivere • [email protected] • Telefon 93 99 84 00 • www.danskerisikoraadgivere.dk
DANMARK SOM INDVANDRINGSLAND
- UDFORDRINGER OG RISICI
FORENINGSNYT
9
DATO OG STED
16. og 17. april 2015
Comwell Aarhus
Værkmestergade 2
8000 Aarhus
PRIS
Medlemmer
kr. 4.500 ekskl. moms
Ikke-medlemmer
kr. 5.200 ekskl. moms
Tilmelding er bindende
TILMELDING
info@danskerisikoraadgivere.
dk
TILMELDINGSFRIST
20. marts 2015
PROGRAM
Findes på Danske Risikorådgiveres
hjemmeside:
www.danskerisikoraadgivere.
dk
DANMARK SOM INDVANDRINGSLAND
- UDFORDRINGER OG RISICI
RISIKOSTYRINGSKONFERENCE
den 16. og 17. april 2015
WORKSHOPS
Risikoledelse og forsikringsudbud
-
Indtænkning af skybrudssikring ved nybyggeri samt risikostyring i forbindelse med renoveringer
-
Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet?
-
Udfordringer i forbindelse med den nye situation for beredskaberne i kommunerne
-
KOM TIL SPÆNDENDE DEBAT OM INVANDRINGEN
I DANMARK MED HELT CENTRALE FOLK!
Hans Engell Fatma Øktem Torben Tranæs Anders Glahn
Danske Risikorådgivere • [email protected] • Telefon 93 99 84 00 • www.danskerisikoraadgivere.dk
Workshop 3, Michael Nørager
Hvordan skabes positiv opmærksomhed på arbejdsmiljøet?
Workshoppen handler om, hvad du selv og I sammen kan gøre for at udvikle arbejdsmiljøet
i form af forhøjet opmærksomhed og stærke relationer. Formålet med udviklingen er blandt
andet at støtte op om de forandringer som reformer og nye krav stiller til os alle i disse år
Den største udfordring er sjældent forandringerne i sig selv, men snarere måden vi vælger
at tænke, tale og handle på. Derfor vil workshoppen søge at inspirere til hvad den enkelte
selv og vi sammen kan gøre for at skabe de forandringer, som vi gerne vil se gennemført. Det
handler meget om:
· Hvor vi sætter fokus
· Den stemning vi er med til at skabe
· Hvor opmærksomme vi er på os selv og hinanden
· Hvordan vi er i stand til at få det hele implementeret
Workshop 4, RM-Group
Udfordringer i forbindelse med den nye situation for beredskaberne i kommunerne
Sammenlægningen af 86 beredskaber til 20 nye vil uden tvivl være en udfordring for mange
kommuner. Der er ingen tvivl om, at der venter nogle spændende muligheder for både
risikokoordinatorerne og det nye beredskabs set-up i forbindelse med at sikre kommunens
beredskabsplaner i fremtiden.
På workshoppen vil vi se nærmere på:
• Forankring: Hvordan og hvor skal ”plan for forsat drift” (beredskabsplanen)
forankres i kommunen efter den 1 januar 2016.
• Processer: Hvordan skal processerne omkring hændelseshåndtering fungere i
kommunen i fremtiden.
• Information: Hvordan får man etableret en informationsstrategi, der gør
kommunen i stand til at kommunikere optimalt før, under og efter en hændelse
og med alle relevante parter i kommunen. Målet er, at være i stand til, at lede,
koordinere og kommunikere i relation til hændelser internet såvel som eksternt.
• Dokumentation: Hvordan bliver kommunen i stand til at dokumentere de
handlinger og beslutninger som kommunen kommer til at træffe i forbindelse
med disse hændelser.
• Integration: Hvordan integrerer vi ovenstående med den nuværende
risikokoordinatorfunktion og det nye beredskabs ”set-up”.
10
Kære medlem
Nu har du muligheden for at indstille en kandidat til modtagelse af årets
Sikkerhedsnål. Prisen udgør en stor sikkerhedsnål samt en check på 15.000 kroner.
HVEM ER INDSTILLINGSBERETTIGEDE?
Foreningens medlemmer kan indstille øvrige kolleger i foreningen. Herunder også
repræsentanter for virksomheder eller interesseorganisationer, der er ligeværdige
medlemmer af foreningen. Bestyrelsens medlemmer kan ikke indstilles.
KRITERIER FOR TILDELING
Mere end ét af følgende kriterier skal være opfyldt for at komme i betragtning til
årets Sikkerhedsnål:
1) At kandidaten har gjort noget særligt til fremme af risikostyringstanken i sin
kommune, region, styrelse eller sin virksomhed.
2) At kandidaten har bidraget til udvikling af risikostyring generelt.
3) At kandidaten har bidraget til at udvikle risikostyring specielt enten ved at:
• Skabe nye projekter, der enten ikke er set før, eller har givet nye og overraskende
resultater - nytænkning
• Udvikle nye og anderledes tilgange til rollen som risikorådgiver
• Producere ny viden som andre kan gøre nytte af
• På særlig vis have markeret sig i debatten i diverse medier for at bringe budskabet
om aktiv risikorådgivning videre
• Formidle eller videreudvikle risikostyring som begreb eller idé, der har udviklet
området.
BEDØMMELSESUDVALG OG OVERRÆKKELSE
Bestyrelsen vurderer de indkomne forslag og beslutter tildeling af årets pris.
Sikkerhedsnålen bliver overrakt i forbindelse med generalforsamlingen på
foreningens Årskonference den 16. - 17. april 2015 på Comwell Aarhus.
Indstillinger sendes til foreningen på [email protected].
BEMÆRK! Fristen for indstilling er forlænget til den 20. marts 2015.
Danske Risikorådgivere • [email protected] • Telefon 93 99 84 00 • www.danskerisikoraadgivere.dk
SIKKERHEDSNÅLEN
2015
FORENINGSNYT
11
For mig har risikostyring i mange år handlet om en god beredskabsplan,
som kunne håndtere skybrud, orkan eller en Seest ”katastrofe”. Det var
min hverdag i mange år som adm. direktør for et, af dengang Danmarks
største og meste markante, skadeservice selskaber. Jeg forlod skadeservice
branchen i 2012 efter 17 år.
I 2011 udgav jeg min første bog om god, positiv og glad ledelse, bogen
Glade Chefer. Siden da er det blevet til 3 bøger og 10.000 solgte eksemplarer
samt et ”fænomen ”og et netværk ved navnet Glade Chefer.
Så mit fokus på risikostyring handler ikke kun om bygning og løsøre, men
rigtig meget om mennesker, ledere og medarbejdere.
Med min nye (pr. november 2014) tilknytning til verdens største skadeservice
selskab, Polygon, har jeg dog stadig fokus på det materielle som bygning
og løsøre og glæder mig til kunne bidrage med min viden og erfaring
omkring ledelse og udvikling af skadeservice og skadebegrænsning.
Men hvorfor er god og glad ledelse så vigtig og hvorfor Glade Chefer..?
Fordi det er os som ledelse, som direktion, som bestyrelse, som ansvarlig,
der har magten og dermed ansvaret. Ansvaret for risikostyring af organisationen,
virksomheden eller kommunen, ansvaret for driften, for tilstrækkelige
forsikringer, for bygninger – løsøre og ikke mindst for medarbejderne
og for kollegaer. Ansvaret for, at de ikke bliver syge, psykisk syge eller får
stress af dårlig og negativ ledelse. Tager du som risikoansvarlig hånd om
den nogle gange ” livsfarlige ledelse”..?
Fremtiden er, at udøve mere ”bæredygtig og positiv ledelse ” som skaber
motivation, løsninger, effektivitet og resultater, uden at medarbejdere og
ledere kommer til skade og bliver syge eller brænder helt ud.
En af de største ”dræbere” i dag er dårlig og negativ ledelse. Tænk dig lige,
at hvis man i Danmark skal skyde et dyr i skoven, skal man have et jagttegn.
Et jagttegn for at ”slå ihjel ”.
Dårlige ledere og chefer kan gør det uden..! Hvem tager ansvaret for den
risiko..?
Glade Chefer tæller i dag flere hundrede medlemmer i Danmark. Virksomheder,
direktører, ledere og chefer der ved, at de gør en forskel i hverdagen
for deres medarbejdere. Og vi bliver heldigvis flere og flere…
Danske Risikorådgivere • [email protected] • Telefon 93 99 84 00 • www.danskerisikoraadgivere.dk
SELVSAGT
ANSIGTERNE BAG
KLUMMEN
SELVSAGT
12
ER GOD LEDELSE,
GOD RISIKOSTYRING?
Iver Tarp
Adm. direktør
Glade Chefer
Denne måneds pen:
Kasper skov-Mikkelsen
Direktør
SikkerhedsBranchen
Øvrige klummeskribenter:
Mikkel Vindfeldt
Advokat og rådmand
Kammeradvokaten
Danske Risikorådgivere • [email protected] • Telefon 93 99 84 00 • www.danskerisikoraadgivere.dk
OPSLAGSTAVELEN
13
Bestyrelsesmødet, 23. januar
2015
Du kan læse referatet fra
bestyrelsesmødet på Danske
Risikorådgiveres hjemmeside.
TEMADAG OM FORSIKRING OG
FRIVILLIGE
Danske Risikorådgivere holder
temadag den 21. maj 2015 om
frivillige og forsikring. Invitation
sendes til medlemmerne i
marts, men reservér din
plads nu ved at tilmelde dig på:
[email protected]
BEMÆRK!
Danske Risikorådgivere har
fået ny mailadresse og telefon
fra den 1. januar 2015
E-mail:
[email protected]
Telefon:
93 99 84 00
VI TAKKER FOR STØTTEN
FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER:
HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE
SAMARBEJDSPARTNERE
Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for arbejdsmiljø, forsikring og sikring ansat i offentlige
og private virksomheder.
Danske Risikorådgiveres medlemmer arbejder hver dag med at identificere og vurdere risici, sikre mennesker og værdier
og forebygge skader og ulykker. Foreningens medlemmer bidrager i gennem deres arbejde til proaktivt at sikre det danske
velfærdssamfund.
Danske Risikorådgiveres formål er at udbrede kendskabet til og være forum for risikostyring i Danmark. Foreningen skal være
på forkant med udviklingen og medvirke til at dygtiggøre foreningens medlemmer gennem videns- og erfaringsudveksling,
efteruddannelse og udvikling af viden og værktøjer.
DANSKE RISIKORÅDGIVERE
- DET ER OS, DER STILLER SPØRGSMÅLENE
Danske Risikorådgivere • [email protected] • Telefon 93 99 84 00 • www.danskerisikoraadgivere.dk

www.danskerisikoraadgivere.dk Kom til årets risikostyringskonference den 16. og 17. april 2015. Konferencen byder på spændende indlæg og debat med helt centrale folk. Mød blandt andet folketingsmedlem Fatma Øktem og Forskningschef Torben Tranæs. Ses vi? Læs mere...