09/09/2026
UNDERVISNINGEN BEGYNDER IKKE MED FORTIDEN, MEN HOS ELEVERNE
Hvordan gentænker man undervisningen på et museum, så det særlige ved netop det læringsmiljø kommer mere i spil?
I mandags åbnede Nationalmuseet • The National Museum of Denmark et helt nyt undervisningsprogram. Museet har gentænkt undervisningen med afsæt i børn og unges egen livsverden, og arbejdet med hvad netop museet og historien kan tilbyde dem.
Skoletjenesten har gennem mange år samarbejdet med Nationalmuseet om at udvikle undervisningen, og vores kollega Ulla Hahn Ranmar har været med til at udvikle det nye undervisningsprogram.
800 elever er blevet spurgt om, hvad der optager dem, og svarene danner afsæt for nye de undervisningsforløb, hvor eleverne møder fortiden gennem spørgsmål, der har betydning i deres eget liv. Samtidig bliver der eksperimenteret med undervisningens form, hvor det legende, undersøgelse og udforskende får plads. Og der er en ambition om at bruge historien ikke alene til at forstå fortiden, men også nutiden og elevernes muligheder for at handle i fremtiden.
🎧Kom med bag om udviklingsarbejdet i vores podcast, hvor vi sammen med Nationalmuseet udfolder nogle af de pædagogiske overvejelser og erfaringer med den legende tilgang, som ligger til grund for nytænkningen:
https://skoletjenesten.podbean.com/e/dialog-om-legende-tilgange-i-museumsundervisning/
📰Læs også om den pædagogiske gentækning af undervisningen i debatindlægget i Politiken (bag betalingsmur):
https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art10965707/Fremover-skal-undervisningen-på-Nationalmuseet-starte-et-helt-andet-sted