12/10/2022
Tilknytningens tur/retur.
Smil når jeg går ud i verden. Vær følelsesmæssigt tilgængelig og byd mig velkommen , når jeg kommer retur og har brug for din trygge favn❤️
For at opnå en tryg tilknytning, må børn opleve, at de i eget tempo, kan gå ud i verden og komme retur, når det trænger til at blive reguleret følelsesmæssigt.
Det trygt tilknyttet barn er hurtigere i stand til at regulere sig følelsesmæssigt, mere resilient og har høj grad af selvværd og selvtillid.
En stærk indre kerne.
Får vi ikke en tryg tilknytning med i dåbsgave kan vi ved øget selvindsigt og indre terapeutisk relationsarbejde, arbejde på at få en tilllært tryg tilknytning.
I TALK samtalemodellen forholder vi os til både egen, barnets og forældrenes tilknytningsstil i rummet.
Dette for ikke at overvælde den utryg-undgående tilknyttet eller give den utryg-ambivalent tilknyttet en følelse af at blive forladt under samtalen.
Vi træner vores øjne, sansninger og indstiller tilknytningsradaren.
D.27/3-23 starter TALK grundkursus modul 1 af 3 op. På grundkurset bliver du skarpere på tilknytningsadfærd i relation til børn og unge samtaler.
Skal du også med?
De første pladser er allerede booket.
Læs mere her: www.selvindsigt.com
Lægger du mærke til tilknytningsadfærd under dine samtaler med børn og unge?
Kh. Susanne/Selvindsigt
08/09/2022
Børn kender deres lyster og ønsker, men børn kender ikke deres dybere behov. Derfor skal ansvaret ikke overlades til børnene.
Der er rigtig mange samspil som kører af sporet fordi vi som voksne, ikke har gjort os klart hvilken situationtype, vi finder os i.
Er det fx en struktureret situation, hvor vi som voksne har ansvaret for at lede og guide, er det dybt problematisk, når vi begynder, at stille spørgsmål til barnet. Fx ”er du klar til at komme hjem nu? Eller skal vi lige ud og have børstet tænder? Her taber vi ansvaret og tilbyder børnene en slags pseudo -demokrati.
For hvis barnet siger nej, bliver vi nødt til at tvinge vores krav igennem, for barnet kan ikke overnatte i børnehaven og skal med hjem og tænderne skal børstes ellers rådner de og falder ud.
Særligt de børn, som vi oplever, fremstår lidt uregulerede og hektiske har brug for ekstra struktur og guidning i dagtilbud og skole.
Indenfor den neuroaffektive udviklingspsykologi tales der om makro- og mikroreguleringsprocesser for at indfange den struktur, de voksne kan skabe igennem et afstemt synkroniseret samspil med barnet.
Vi må prøve at begrænse vores tusind spørgsmål til børn i situationer, der kræver ledelse fra os voksne og i stedet guide børnene på niveau.
07/09/2022
Skæld ud gør forkert og medfører skam og skyld - og det nedbryder selvværdet.
Der er aldrig nogen, der er blevet rigtig, af at blive gjort forkert…
For et barn er det altid nemmere at acceptere, at det selv er forkert, end at indse, at ens omsorgspersoner ikke er kærlige. Det var en god strategi for barnet, at lyve for sig selv, men i voksenlivet sætter den store barrierer op for kærligheden.
‘Når vi ønsker, at nogen skal elske os på en bestemt måde, og de ikke gør det, føler vi os afviste, men i virkeligheden afviser vi dem, ved ikke at respektere deres måde at elske på, eller ved ikke at respektere, at de ikke at elsker os.
For at reducere vores egen lidelse, må vi lære at favne, hvordan mennesker er, sådan som de er, og ikke hvordan vi ønsker, de skal være. Det gælder vores børn, vores partner og alle de andre’ sådan skriver psykolog Inger Holm i den spændende artikel: Livet i en ønskebrønd - om at beskytte sig selv mod virkelighedsforvrangninger 👇🏽
https://ingeholmaps.dk/2019/04/18/livet-i-en-oenskebroend-om-at-beskytte-sig-selv-med-virkelighedsforvraengninger/
06/08/2022
Børn gør det, vi gør, og ikke det, vi siger de skal gøre…
I mange tilfælde hænger det sammen med, at vi siger ét, men gør noget andet - nonverbalt såvel som verbalt.
Læs den spændende artikel om emnet her 👇🏽
https://www.folkeskolen.dk/610347/boern-goer-det-vi-goer-og-ikke-det-vi-siger-de-skal-goere
18/07/2022
Når mødeøjeblikke udebliver, må vores alarmklokker blinke rødt!
Vi ser flere og flere børn, som kigger forventningsfulde op på de voksne for kontakt, uden at opnå et mødeøjeblik.
Kontakten er simpelthen ikke tilgængelig fordi den voksnes ansigt er lyst op af en telefon.
I det offentlige rum ses telefonen at blive taget frem, når det lille barn ammes og vi ser små børn der trilles afsted i fremadskudte klapvogne uden mulighed for at tjekke tilbage og regulere sig gennem den voksnes blik hvis de overstimuleres.
Som samfund er denne udvikling noget vi SKAL være bekymret for. Alle alarmklokker burde blinke rødt!
Det er nemlig vores følelsesmæssigeudvikling - evne til at koble os til andre, regulere os og udvise empati, der er truet.
Børn går glip af kolossal mange sociale informationer om sig selv og andre, hvis der er et fravær af mødeøjeblikke i samspillet med de voksne.
Og hos Relationsformidlerne kan vi frygte at flere børn udvikler det, man indenfor tilknytningsteorien kalder der ængstelige ambivalente tilknytningsmønster.
Her har barnet mange internaliserede erfaringer med en on/off kontakt til deres primære omsorgsgivere. Kontakten er uforudsigelig - nogle gange er den der, for kort efter at være væk, fordi vi måske igen lader os fange ind af vores skærme.
Relationsformidlernes egne børn, er gode til at fortælle os, hvis vores ansigter for længe har været oplyst af en skærm, så ingen forælder-shaming her, blot en kærlig reminder til os selv og andre om at stræbe efter nærværet❤️
Læs Rikke Yde Tordrups artikel; Udviklende øjeblikke er truede👇🏽
https://www.rikketordrup.dk/media/0dvpnyre/udviklende-øjeblikke-er-truede-børns-hverdag-2019-4-side-10-11.pdf
15/07/2022
Barnets grin i alvorlige situationer er en frygt -grimasse og barnets måde at beskytte sig selv.
Kender du også de børn/unge, der griner imens du skælder dem ud, eller imens du forsøger, at få dem til at forstå alvoren af en situation?
Den adfærd kan trigge mange voksne, men svaret på barnets reaktion kan faktisk ofte findes, i vores mest primitive reaktionsmønstre.
Ifølge adjunkt på Institut for psykologi ved SDU
Jill Byrnit er svaret ganske enkelt:
»Det er, fordi smilet fra naturens side faktisk er en frygt-grimasse, der signalerer underkastelse,«
Når barnet bliver korrigeret eller skældt ud, vækker det nervøsitet og usikkerhed hos barnet.
Den voksnes alvor kan, ubevidst, virke som en personlig trussel, der rammer barnet på selvværdet og for at beskytte sig selv kommer barnet rent instinktivt til at grine.
Så næste gang et barn griner dig op i ansigtet på et upassende tidspunkt, så stop op og tænk over hvordan du med din tilgang, kan skabe tryghed hos barnet. Og husk der er lukket ned for læring når barnet er i affekt. Her er kun kamp, flugt, og freeze reaktioner på spil.
Du kan læse mere her👇🏽
https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvorfor-griner-man-naar-noget-er-alvorligt
10/07/2022
Der er aldrig nogen, der er blevet rigtig, af at blive gjort forkert…
For et barn er det altid nemmere at acceptere, at det selv er forkert, end at indse at ens omsorgspersoner ikke er kærlige. Det var en god strategi for barnet, at lyve for sig selv, men i voksenlivet sætter den store barrierer op for kærligheden.
‘Når vi ønsker, at nogen skal elske os på en bestemt måde, og de ikke gør det, føler vi os afviste, men i virkeligheden afviser vi dem, ved ikke at respektere deres måde at elske på, eller ved ikke at respektere, at de ikke at elsker os.
For at reducere vores egen lidelse, må vi lære at favne, hvordan mennesker er, sådan som de er, og ikke hvordan vi ønsker, de skal være. Det gælder vores børn, vores partner og alle de andre’ sådan skriver psykolog Inger Holm i den spændende artikel: Livet i en ønskebrønd - om at beskytte sig selv mod virkelighedsforvrangninger 👇🏽
https://ingeholmaps.dk/2019/04/18/livet-i-en-oenskebroend-om-at-beskytte-sig-selv-med-virkelighedsforvraengninger/
08/07/2022
“Det skal du ikke bekymre dig om”, har du måske hørt dig selv sige til barnet.
Men børn har en levende fantasi og relativt få erfaringer. Det betyder, at de ofte kan forestille sig, at alle mulige ting sker og ofte forstiller de sig, at det er deres skyld.
Når vi siger;”Det skal du ikke bekymre dig om”, hjælper det sjældent på børnenes frygt, for den er lige så virkelig, som den hele tiden har været.
Derfor er det ofte bedre at spørge “hvad forestiller du dig kan ske?”, så børnene kan få lov til at sætte ord på, og kan få konkret hjælp til at håndtere det, der gør dem bange eller nervøse.
I linket får du 10 eksempler på klassiske ting vi voksne kommer til at sige, men som børn ofte opfatter på en helt anden måde, end vi tænkte, da vi sagde det. Du kan også få konkrete ideer til, hvad du kan sige i stedet.👇🏽
https://nordicparenting.dk/klassiske-ting-foraeldre-siger-faar-boern-foele-sig-misforstaaet/