BILLEDSKOLEN I TVILLINGEHALLEN

BILLEDSKOLEN I TVILLINGEHALLEN

Del

Billedskolens tilbud er for børn og unge der bor i Københavns Kommune fra 1.kl-3.g. Følg siden for info om workshops og aktiviteter på Billedskolen.

Besøg http://www.billedskolen.kk.dk/ for mere info og tilmelding til kurser og undervisning.

23/06/2026

Der er nu ledige pladser på flere hold, husk det er først til mølle! Tjek link i bio for at se de ledige hold og send gerne en mail til [email protected], så ser vi om der er plads 😊

Photos from BILLEDSKOLEN I TVILLINGEHALLEN's post 23/06/2026

Pap fantastic

Et skulpturprojekt for 5.- 7. klassetrin.

Pap er et fantastisk materiale! Det er let tilgængeligt, billigt/gratis, og med pap er det muligt hurtigt at realisere en idé man har. Derudover hører det til de mere bæredygtige materialer.

Vi har leget, eksperimenteret og bygget med papkassepap. Vi har skabt skulpturelle former som et nyt og vildt bud på, hvordan bygninger kan se ud, og hvordan vi måske kan bo i fremtiden.

Formerne har vi brugt som byggeklodser og sammen har vi skabt en fælles installation.

Med inspiration af bla. Alfredo and Isabel Aquilizan (Filippinerne) og Søren Behncke (DK)

Undervisere: Annemarie Fiig og Mim Birk

Photos from BILLEDSKOLEN I TVILLINGEHALLEN's post 22/06/2026

Nyt Land

Et billedprojekt for modtageklasser.

I dette projekt har vi arbejdet med tegning på forskellige måder og med forskellige materialer som vi har mikset på kryds og tværs. Vi har tegnet det vi ser og arbejdet med lys og skygge. Vi har zoomet ind og nærstuderet planter og zoomet ud og registreret omgivelserne omkring Billedskolen i skitsebogen. Undervejs har vi afprøvet forskellige grafiske teknikker som man selv kan arbejde videre med.   

Undervisere: Mette Ussing og Bolette Thygesen

Photos from BILLEDSKOLEN I TVILLINGEHALLEN's post 17/06/2026

Throwback til et farvestrålende røgbombe eksperiment, med underviser Morten Plesner ved roret, hold 43 & 46 deltog 🔴🔵🟣🟢🟠🟡

Photos from BILLEDSKOLEN I TVILLINGEHALLEN's post 09/06/2026

På besøg hos Thorvaldsen

Et billedprojekt for 3.- 4. klassetrin i samarbejde med Thorvaldsens Museum.

I dette projekt besøgte klasserne Thorvaldsens Museum, hvor de fik en omvisning og hørte om Thorvaldsens liv og virke.

Inspirationen fra museet brugte vi i det videre forløb på Billedskolen, hvor vi arbejdede på legende og sjove måder og selv skabte billeder og skulpturer, der pegede tilbage på besøget på museet. Værkerne blev udstillet inde på museet sammen med Thorvaldsens skulpturer.

Undervisere: Ditte Egholm og Katrine Marie Nielsen



Photos from BILLEDSKOLEN I TVILLINGEHALLEN's post 09/06/2026

D. 3. Juni bød Billedskolen velkommen til 7. Klasseselever, som deltog i Erhvervsdagen, et initiativ i Københavns Kommune, hvor skoleelever bytter klasselokalet ud med en arbejdsdag for en dag.

Det var en fantastisk dag, hvor eleverne blev vist rundt på Billedskolen, hørte om skolen som centrum for børn og unges kreativitet, hvordan det er at arbejde her, eleverne stillede spørgsmål, fik indblik i forskellige arbejdsopgaver og til slt fik de selv mulighed for at løse en kreativ opgave, at lave et grafisk tryk, men afsæt i “deres drøm om fremtiden”.

Tak for en rigtig god dag, på vegne af Billedskolen, Laura Fiig og Anne-Louise Knudsen.

Photos from BILLEDSKOLEN I TVILLINGEHALLEN's post 09/06/2026

Fortællinger og farver i kunsten

I dette projekt har eleverne arbejdet med, hvordan fortællinger kan komme til udtryk i billeder. Eleverne har medbragt egne fortællinger og ud fra disse har de malet store akvareller, hvorpå deres tekst også indgik. Der har været fokus på kolorit, tema, komposition, hvordan følelser udtrykkes i billeder, typografi og stemning.

Undervisere Anne-Louise Knudsen og Peter Hermann

19/05/2026

På Billedskolen bliver underviserne helt til de går på pension, derfor er dette en sjælden mulighed!

Vi søger to nye kollegaer, der har kunstnerisk baggrund og er motiverede for, og gerne har erfaring med, at undervise børn og unge.

Begge stillinger er faste deltidsstillinger, der indebærer at have fritidshold både i Tvillingehallen i Kødbyen og i BRØK - Brønshøj Kulturhus - hvor vi som noget nyt udbyder billedkunsthold tættere på dem, der bor i den del af byen.

Læs mere her:
www.kk.dk/ledigestillinger/to-undervisere-til-billedskolen-ca-15-timer-om-ugen

Photos from BILLEDSKOLEN I TVILLINGEHALLEN's post 18/05/2026

Tegneeksperimenter

Et tegneprojekt for 5.-7. klassetrin

Man kan arbejde med tegning på mange forskellige måder. I løbet af tre dage arbejdede vi med linje, flade og form på nye og overraskende måder i både store og små formater. Ud fra mange små oplæg og med inspiration fra forskellige kunstnere, gik vi på opdagelse i tegningens univers.

Undervisere: Mette Ussing og Mim Birk

Photos from BILLEDSKOLEN I TVILLINGEHALLEN's post 12/05/2026

Vi har nu haft sidste undervisningsgang på alle fritidshold. På hold 36 kunne eleverne lige nå at færdiggøre de sidste tegninger inden sommerferien☀️

Vil du plassere din skole på toppen av Skole-listen i Copenhagen?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Sted

Telefon

Adresse


Staldgade 35
Copenhagen
1699