21/05/2026
Fra lim til slim: Klar på frisk luft, familiehygge og videnskab?
Lørdag d. 30. og søndag d. 31. maj åbner Bloom for sit KIDS-område. Her kan du tage hele familien under armen og finde Videnskabsklubbens telt, hvor ungerne kan få lov at prøve at lave deres helt egen slim med sjove farver og glimmer✨
Det er vores fantastiske, tidligere mentorer, der står for aktiviteten, som er et forsøg fra Videnskabsklubbens kemiforløb. Kemi er nemlig én af de mange videnskabelige discipliner, man kan gå til hos Videnskabsklubben i efteråret.
Slimen må man selvfølgelig tage med hjem!
Festivalen har gratis entré, og ud over Videnskabsklubben kan I bl.a. møde Observatoriet - en naturvild sciencepark, Zoologisk Have, Danmarks Tekniske Museum, Copenhagen Contemporary, Naturvejlederne på Frederiksberg, Genbrugsguiderne, LIFE Fonden, Skramloteket og Statens Naturhistoriske Museum.
Vi ses i Søndermarken!
17/04/2026
🤖 Er dit barn nysgerrig på YouTube og kunstig intelligens?
Vi inviterer nysgerrige børn (10–12 år) til en sjov workshop om YouTube og AI!
I 2025 gik en ny YouTube-kanal i luften: “OLY vs. humans”. Her møder børn OLY, som er en kunstig intelligens, der ved næsten alt om videnskab og teknologi, men måske stadig har noget at lære af mennesker.
Børn fra Videnskabsklubben har allerede været med til at udvikle indholdet, og nu vil folkene bag gerne have endnu flere børns ærlige tanker og gode idéer.
👉 På workshoppen får børnene:
• Lov til at se klip fra kanalen (OLY-biograf 🎥)
• Sige hvad de synes – og hvad der kan blive bedre
• Være med til at præge fremtidigt indhold
Det kræver kun nysgerrighed og godt humør – og søskende er velkomne.
📅 Tirsdag 21. april 2026
🕒 Kl. 15.00–17.00
📍 Indre København (adresse sendes ved tilmelding)
👉 Vil dit barn være med? Der er begrænsede pladser – skriv til Luna på [email protected]
02/03/2026
Videnskab er for alle.
I dag lancerer vi kampagnen ”Giv børn plads til at være nysgerrige”. Samtidig præsenterer vi vores nye logo og visuelle univers.
For os markerer det først og fremmest en bevægelse:
Vi åbner videnskaben mere op.
Fra et primært naturvidenskabeligt fokus til et bredere syn på videnskab, hvor også humaniora har en naturlig plads.
Fra noget, der kan opleves elitært til et fællesskab, hvor alle er velkomne.
Nysgerrighed kender ikke faggrænser. Den lever både i eksperimenter og i de store spørgsmål om verden og os selv.
Vores nye univers afspejler netop det: Åbenhed. Leg. Undersøgelse.
Med kampagnen og vores nye look hylder vi nysgerrigheden og tager selv det første skridt for at skabe mere plads til den.
Vi håber, at I vil tage godt imod det!
23/02/2026
Sæt kryds: Årets tilmeldingsdato ligger nu fast! ✍️
Søndag 30. august kl. 10 åbner Videnskabsklubben for tilmeldingen til alle 187 hold, som udbydes til efteråret.
I år er det muligt at gå til 11 forskelige forløb:
🐒 Primatologi (4. klasse)
🌿 Biodiversitet (4.-5. klasse)
🧪 Kemi (4.-5. klasse)
🏺 Arkæologi (4.-5. klasse)
💡 Filosofi (4.-5. klasse)
⚗️ Materialefysik (5.-6. klasse)
🧫 Mikrobiologi (5.-6. klasse)
🎲 Geometri & Algoritmer (5.-6. klasse)
🌎 Jordsystemvidenskab (5.-6. klasse)
⏳ Historie (5.-6. klasse)
⚛️ Fusionsenergi (6.-7. klasse)
Fra på mandag 2. marts 2026 kan du se den foreløbige fordeling af hold i hele landet. Vær opmærksom på, at der kan ske ændringer frem til sommer.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev, hvis du vil holdes orienteret om eventuelle ændringer og vigtige datoer i Videnskabsklubben ✍️
Sæt kryds! Årets tilmeldingsdato er søndag 30. august kl. 10 - Videnskabsklubben
Søndag 30. august kl. 10 åbner Videnskabsklubben tilmelding til alle videnskabsklubber, som afholdes i efteråret 2026.
05/02/2026
Karoline startede som miniforsker i Videnskabsklubben.
Hun elskede at lære noget, man ikke normalt laver i skolen – og var især fascineret af de unge frivillige, der underviste hende.
“Jeg syntes, det var vildt sejt, at det var gymnasieelever, der stod for undervisningen. Jeg så virkelig op til dem.”
I dag er Karoline selv frivillig mentor.
“Mine uger som miniforsker lærte mig, at det er fedt at dykke ned i videnskab. Det har helt sikkert haft betydning for, hvor jeg er endt i dag. Derfor er det megafedt nu at kunne give oplevelsen videre og selv være rollemodel for nye miniforskere.”
28/01/2026
Videnskabsklubben løfter børns trivsel og tro på egne evner 🫶
👉 9 ud af 10 af børnene i den nyeste evaluering har svaret ja til, at de turde at sige deres mening i klubben.
👉 Næsten 100 procent erklærer sig enige i, at de har følt sig velkomne, og at mentorerne var gode til at hjælpe.
👉 9 ud af 10 forældre mener, at forløbet har styrket deres barns trivsel og givet dem en oplevelse af at være en del af et fællesskab.
👉 Lige så mange forældre mener, at deres barn har fået en større tro på egne evner inden for videnskab og fået udviklet sin nysgerrighed.
Den samlede tilfredshedsscore på forløbene i efteråret 2025 lå på 4,7 ud af 5 stjerner ⭐️
https://www.videnskabsklubben.dk/nyhed/evaluering-2025-frivillige-unge-vaelter-sig-i-ros/
Evaluering 2025: Videnskabsklubbens frivillige vælter sig i ros - Videnskabsklubben
Evaluering: “Tålmodige”, “dygtige” og “gode til at skabe en tryg stemning” er nogle af de flotte ord, der bliver brugt om de unge mentorer.
22/01/2026
Videnskabsklubben rykker ind i Norge! 🇳🇴
Vi er helt vildt stolte over, Videnskabsklubbens særlige model for første gang krydser landegrænser – det sker allerede til februar, når de første norske vitenskapsklubber starter i Bergen!
Selvfølgelig med unge mentorer som rollemodeller for børnene 👌
I Danmark har mere end 10.000 børn og unge allerede været med i klubben, og 9 ud af 10 forældre oplever, at klubberne styrker børnenes trivsel, nysgerrighed og tro på egne evner.
De første norske klubber afholdes på to gymnasier i Bergen i samarbejde med VilVite og Fana Sparebank.
Heja Norge – vi glæder os til at følge jer! ✨🧪
Videnskabsklubben starter i Norge! - Videnskabsklubben
I 2026 lanceres Videnskabsklubben i Norge i samarbejde med VilVite. Her anvendes den danske model som grundlag for en norsk satsning.
14/01/2026
Vores frivillige er sejere end jeres frivillige 😍
Ej, det er bare gas – men vi er seriøst SÅ stolte af vores frivillige, som gennem efteråret har formået at skabe et trygt rum, hvor 97% (!!!!) af børnene har følt sig velkomne.
Der er næsten ingen grænser for alle de flotte ord, forældrene bruger for at beskrive vores mentorer:
👉 "Stor ros til de dygtige og tålmodige elever, der tog sig tid til at levere og facilitere god undervisning mange torsdage i efteråret."
👉 "De ansvarlige voksne (elever) var simpelthen så gode til at skabe en tryg og sikker stemning for børnene - stort tak til dem."
👉 "Bare kæmpe ros for det store arbejde de unge mennesker tog på sig for at lære børnene en masse og udvide deres viden."
✨TAK✨ til alle de frivillige, som er altafgørende for, at Videnskabsklubben kan eksistere og for at gøre os til det, vi er!
06/01/2026
Er leg kun for små børn?
Nej, selvfølgelig ikke.
Legen forsvinder ikke, fordi større børn ikke længere har brug for den. Den forsvinder, fordi vi ikke giver den plads.
I dag er der ganske enkelt for få steder, hvor de ældre børn kan være en del af legende og uforpligtende fællesskaber, mener vi i Videnskabsklubben 🙌
"Når vi diskuterer, hvordan man skaber legefællesskaber i daginstitutionerne, bør vi samtidig tale om, hvordan vi sikrer, at disse fællesskaber ikke ophører, når børnene bliver ældre. Det kræver, at vi voksne tør give plads, også i skolen og fritidslivet. At vi tør give tid uden præstation. At vi tør fastholde rum, hvor børn kan fejle, eksperimentere og være fjollede sammen uden at blive målt og vejet," skriver Videnskabsklubbens direktør i Altinget 👉 https://www.altinget.dk/boern/artikel/videnskabsklubben-behovet-for-leg-forsvinder-ikke-bare-fordi-boern-bliver-aeldre?toke=faf7e54ea3944fc0b2a88b1a2e543ce2