sproget.dk

Har du 'kjærlighed' til 'Kjøbenhavn'?

Bogstavet ’j’ efter ’k’ og ’g’ i ord som ’gennem’, ’købmand’, ’gælde’, ’kærlighed’, ’skøn’ osv. blev officielt afskaffet med en retskrivningsbekendtgørelse i 1889, men der har utvivlsomt været privatpersoner der holdt fast i stavemåder som ’gjennem’, ’kjærlighed’, ’skjøn’ osv. også efter 1889.

I stednavne holdt ’j’ længere, og i de officielle retskrivningsordbøger var der valgfrihed mellem fx ’København’ og ’Kjøbenhavn’ og ’Køge’ og ’Kjøge’ helt frem til 1938. Bystyret i København havde dog allerede i 1906 ændret ’Kjøbenhavn’ til ’København’.

Stavemåden ’Kjøbenhavn’ er fortsat i brug i en række firmanavne m.m.

Savner du nogle af ordene som tidligere blev skrevet med ’j’ efter ’k’ eller ’g’?

Læs mere om ’j’ efter ’k’ og ’g’ på sproget.dk: https://sproget.dk/sprogviden/spoergsmaal-og-svar/dansk-sprognaevn/sv00016847/.

Hvor stammer talordene ’halvtreds’, ’tres’, ’halvfjerds’, ’firs’ og ’halvfems’ fra?

Talordene er de forkortede former af henholdsvis ’halvtredsindstyve’, ’tresindstyve’, ’halvfjerdsindstyve’, ’firsindstyve’ og ’halvfemsindstyve’. De ender alle på ’-sindstyve’, der består af ’sinde’, der betyder ‘gange’, og ’tyve’. I alle disse tal er der således et tal der ganges med tyve.

Og nu bliver det en anelse langhåret, så hæng på!

Tallene med ’halv-’ kommer af en række gamle talord der betegner ‘grundtallet minus en halv’. Det gælder fx ’halvanden’, ’halvtredje’, ’halvfjerde’ og ’halvfemte’, som altså betyder ‘1½, 2½, 3½ og 4½’. I dag bruges kun ’halvanden’ som selvstændigt ord.

Man skulle tro at tallet ’fyrretyve’ med den forkortede form ’fyrre’ på samme måde havde noget med tyve at gøre, men det er ikke tilfældet. ’Fyrretyve’ svarer til det gammeldanske ’fyritiughu’, der betyder ‘4 tiere’. Ordet ’fyrretyve’ hører altså i virkeligheden til en titælling.

Stadig forvirret?

Læs mere om talord på sproget.dk: https://sproget.dk/sprogviden/spoergsmaal-og-svar/dansk-sprognaevn/sv00000047/.

Hvad betyder 'skråsikker' egentlig?

Om ordet 'skråsikker' skriver Den Danske Ordbog at det har betydningen ’urokkeligt sikker på noget på en selvbevidst og måske irriterende måde’.

Men måske er der skred i betydningen. Dansk Sprognævn fik en henvendelse fra en studievejleder der i en mail fra en studerende var stødt på følgende sætning:

“Jeg er i år startet på dette nye universitetsfag, men er igen blevet skråsikker på mit valg”.

I sætningen bruges ’skråsikker’ i betydningen ’usikker’ eller ‘tvivlende’.

Den oprindelige betydning af ’skråsikker’ er egentlig ’så sikker som om det var stadfæstet ved lov’ (jf. Den Danske Ordbog). Denne betydning er dog sjælden i moderne dansk, og derfor er ordet muligvis blevet omtolket. Hvis noget står på skrå, vakler det måske, og det er nok grunden til at den nye betydning af ’skråsikker’ er opstået.

Har du hørt ’skråsikker’ blive brugt på denne måde?

Læs mere om betydningen af ’skråsikker’ på sproget.dk: https://sproget.dk/sprogviden/spoergsmaal-og-svar/dansk-sprognaevn/sv00004415/.

Skal du også bide dig selv i tungen for ikke at sige 'fordi at'?

Hvis du har det sådan, er det nok fordi der længe har været tradition for at følge en tommelfingerregel om ikke at have 'at' efter en konjunktion, fx 'fordi'.

Siden middelalderen har der været en tendens til at ville opfatte 'fordi' som en konjunktion, men traditionelt er der tale om et adverbium (med betydningen 'af den grund').
Med andre ord er kombinationer som 'fordi at' altså ældre end den førnævnte tommelfingerregel og kan spores tilbage til oldislandsk.

Så er du old-oldschool (fordi at) eller bare oldschool (fordi ...)? 🤓😎📚

Nu kan du besøge en ny og redesignet version af ordbogsplatformen Ordnet!

Med hele 12 ordbøger samlet på ét site – herunder Den Danske Ordbog – kan du søge på tværs af mere end 900 års dansk sprog via én samlet indgang.

Er du vild med navne og interesseret i hvor dit eget navn kommer fra? Prøv at søge efter det, og se om det findes i Dansk Navneleksikon, som også ligger på Ordnet.

Skal du oversætte? På Ordnet finder du tre oversættelsesordbøger, nemlig Svensk-Dansk Ordbog, Græsk-Dansk Ordbog og Latinsk-Dansk Ordbog.

Bag lanceringen står Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Besøg den nye ordbogsplatform på http://ordnet.dk.

Homonymi er når ord udtales og staves ens, men regnes for forskellige ord. Her adskiller det sig fra polysemi, hvor det samme ord har flere betydninger.

Ofte er der tale om ét og samme ord der i tidens løb har udviklet forskellige betydninger.

Ord som ‘bank’ og 'bakke' er eksempler på homonymi. I Den Danske Ordbog har ordet 'bakke' faktisk hele syv opslagsformer med forskellige betydninger og oprindelser. Kan du komme i tanke om alle opslagsformerne?

Du kan læse mere om ordet 'bakke' og andre homonymer i klummen “Bakke op og bakke ned” på sproget.dk:
https://sproget.dk/sprogviden/artikler-fra-blade-og-tidsskrifter/sprogligt-politikens-sprogklumme/bakke-op-og-bakke-ned/

Vidste du at det oprindelige udtryk faktisk er 'syn for sagn' og ikke 'syn for sagen'?

Ordet 'sagn' er i familie med verbet (udsagnsordet) 'sige' og betød oprindeligt ’udtalelse, ytring, bemærkning’. Den betydning findes stadig i ord som ‘udsagn’ og ‘tilsagn’. Udtrykket 'få syn for sagn' handler således om at det er bedre at konstatere noget ved selvsyn frem for at tro på det der bliver sagt om det.

'Sagn' er allerede her på vej til at få den betydning vi kender i dag, nemlig en fortælling om noget der måske (måske ikke) har fundet sted. Med tiden er modsætningen mellem syn og sagn blevet mindre forståelig, også fordi ordet 'for' har den lidt sjældne betydning 'i stedet for'. Derfor har man erstattet 'sagn' med 'sagen' og fået mere mening i udtrykket: Det gælder om at få syn for sagen, dvs. selv at se hvordan en konkret sag forholder sig.

Dette er ikke en ny udvikling, faktisk kan den spores allerede hos Adam Oehlenschläger og Søren Kierkegaard, der begge bruger udtrykket 'syn for sagen', og i moderne ordbøger bringer man også begge varianter på lige fod.

Læs mere om udtrykket på sproget.dk: https://sproget.dk/sprogviden/artikler-fra-blade-og-tidsskrifter/sprogligt-politikens-sprogklumme/syn-for-sagn-men-ogsaa-for-sagen/

Hedder det ’den ny lov’ eller ’den nye lov’?

Det kan faktisk hedde begge dele.

Både i bestemt form singularis og pluralis er det ved ’ny’ og ’fri’ valgfrit om man vil tilføje ‘-e’ eller ej. Det kan altså hedde både:

- ’den ny lov’ og ’den nye lov’
- ’de fri fugle’ og ’de frie fugle’
- ’den fri vilje’ og ’den frie vilje’.

Der er faktisk tale om en særregel for ’ny’ og ’fri’. Adjektiver der ender på en trykstærk vokal, er nemlig som hovedregel ubøjelige: ’det ru bræt’, ’den utro partner’, ’de ædru teenagere’ osv.

Valgfriheden mellem skrivemåderne ’ny’ og ’nye’ har eksisteret siden 1872. Sproghistorisk er de ubøjede former de ældste.

Foretrækker du den bøjede eller ubøjede form, og er der tidspunkter hvor du finder en af formerne mere korrekt end den anden?

Læs om ‘ny’ og ‘nye’ på sproget.dk på https://sproget.dk/sprogviden/spoergsmaal-og-svar/dansk-sprognaevn/sv00000080/.

Hedder det ’han faldt gennem isen’ eller ’han faldt igennem isen’?

Det kan faktisk hedde begge dele.

Ifølge Retskrivningsordbogen er ’gennem’ en præposition, mens ’igennem’ både kan være en præposition og et adverbium. Hvis der er en styrelse, kan man bruge både ’gennem’ og ’igennem’:

- ’Han faldt gennem/igennem isen’.

Er der ikke en styrelse, kan man kun bruge 'igennem':

- ’Hun læste bogen igennem’.

Ordparrene ’mod’/’imod’ og ’mellem’/’imellem’ opfører sig på samme måde. Hvis de fungerer som præpositioner, kan begge ord bruges:

- ’Vi er mod/imod nedskæringer’.
- ’Det bliver mellem/imellem os’.

Men hvis de fungerer adverbielt, kan kun formerne med 'i-' bruges:

- ’Hun siger mig ofte imod’.

Læs mere om ’gennem’ og ’igennem’ på sproget.dk: https://sproget.dk/sprogviden/spoergsmaal-og-svar/dansk-sprognaevn/sv00000061/.

Du kan stadig nå det!

Dansk Sprognævns kampagne “Kan vi på dansk?” er i fuld gang, og du kan stadig nå at bidrage med de engelske ord og udtryk som du kunne være foruden.

Hjælp Sprognævnet ved at svare på spørgeskemaet her: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=1QWGJLX3U696.

Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse løber frem til fredag den 29. maj.

Læs mere om kampagnen på Dansk Sprognævns hjemmeside: https://dsn.dk/kan-vi-paa-dansk