09/11/2012
FORSØGSDELTAGERE TIL FORSKNING SØGES:
Vi mangler forsøgsdeltagere til nedenstående forsøg der kan dletage onsdag d. 21/11 kl. 13.00 eller torsdag d. 22/11 kl. 09.00.
Forsøget tager ca. 2,5 timer og aflønnes med 500 kr (skattepligtigt).
Er du interesseret?
Undersøgelse af det farmakologiske grundlag for plastiske forandringer i den primære motoriske hjernebark og rygmarven-
Betydningen af spinale og supraspinale GABA receptorer for motorisk indlæring og indlæringsafhængig plasticitet.
Når vi lærer en ny bevægelse, sker der samtidig ændringer i forbindelserne i centralnervesystemet(CNS). Nogle
af disse er blevet undersøgt, mens betydningen af andre stadig er ukendte. Det er formålet med denne undersøgelse at belyse, hvad en bestemt type receptorer har af betydning for indlæring og indlæringsafhængige forandringer i CNS
Vi søger raske forsøgspersoner i alderen 18-40 år, der ønsker at deltage i en undersøgelse vedr. de spinale og supraspinale GABA receptorer for motorisk indlæring og indlæringsafhængig plasticitet. Undersøgelserne strækker sig over 1 forsøgsdag i november måned og kommer til at foregå på Helene Elsass centeret i Charlottenlund.
Vi ønsker din hjælp til at belyse effekten af en GABA agonist på unloading under gang. Forsøget indbefatter indtagelse af medikamentet Baklofen, der vil blive administreret under opsyn af en læge. Dette er ikke farligt, men kan være forbundet med en smule ubehag. De almindeligste bivirkninger er svimmelhed og sløvhed. Der vil være en læge tilstede under hele forsøget.
Forsøget tager ca. 2,5 timer per gang og omfatter ud over administrering af Baklofen, en række elektrofysiologiske- og adfærdstest.
Du vil for din deltagelse modtage et timebaseret skattepligtigt vederlag.
For nærmere information om forsøget kontakt:
Lasse Christiansen
Cand.scient. i Humanfysiologi
Ph.d. studerende, Institut for Idræt og Institut for Neurovidenskab og Farmakologi
[email protected]
Forsøgsansvarlig
Jens Bo Nielsen
Professor, dr.med., PhD.
Institut for Idræt og Institut for Neurovidenskab og Farmakologi