07/08/2026
Gæstelærer i BellyDance Klubben – Z-Helene https://www.facebook.com/ZHeleneATX
Det er med stor glæde og taknemmelighed, at jeg kan præsentere en helt særlig gæstelærer i BellyDance Klubben med online undervisning:
https://ko-fi.com/mavedans/
Z-Helene er en af de kunstnere, som gennem årtier har inspireret mavedansere over hele verden med sit enestående spil på fingercymbaler (zills), sin musikalitet og sit kunstneriske udtryk. Hendes passion for den orientalske dans og musik skinner tydeligt igennem i alt, hvad hun laver.
Jeg har selv beundret hendes arbejde i mange år, og derfor er jeg både glad og beæret over, at hun har givet mig lov til at dele hendes undervisning og kunst med jer.
I undervisningen som du finder i kategorien fingercymbaler nr. 22, deler Z-Helene sine tanker om Emotional Zills – hvordan fingercymbaler ikke blot kan holde rytmen, men også kan være et levende musikalsk instrument, der understøtter dansens følelser, udtryk og fortælling. Emotional Zills handler om at kunne udtrykke hele følelsesregisteret – fra glæde og begejstring til vrede, længsel og sorg.
Selv hvis du ikke spiller på fingercymbaler, er denne undervisning værd at opleve.
Z-Helene viser, hvordan musik, følelser og udtryk hænger sammen. Hendes tanker kan inspirere alle dansere, fordi det kunstneriske udtryk er en vigtig del af dansen – uanset om du spiller på zills eller ej. At arbejde med sit personlige udtryk er både noget af det sværeste og noget af det smukkeste ved dansen.
Jeg har også valgt at dele en af mine absolutte yndlingsoptrædener med Z-Helene og hendes mand. Det er en smuk og inspirerende performance, hvor musik, dans, følelser, humor og samspil går op i en højere enhed. Den finder du i kategori Danseoptræden nr. 8.
Hvis du har lyst til at lære endnu mere af Z-Helene, kan jeg varmt anbefale et besøg på hendes hjemmeside:
www.zhelene.com
Her finder du undervisning i zills for både begyndere og øvede, hendes inspirerende soloshow My Awesome Belly samt flere andre spændende materialer.
En stor og hjertelig tak til Z-Helene for hendes generøsitet og for at give BellyDance Klubbens medlemmer mulighed for at opleve hendes fantastiske kunst.
Jeg håber, at hendes undervisning vil inspirere dig lige så meget, som den har inspireret mig gennem årene.
Z-Helene is a dynamic dance performance artist with unbridled creativity and expansive movement vocabulary offering uplifting classes, performances, and more!