High:five

Vi taler meget om mangel på arbejdskraft og måske for lidt om den arbejdskraft, vi måske bevidst overser.

Bag fængselsmurene sidder mennesker, som gerne vil arbejde, når de bliver løsladt. Mennesker som ønsker at få et nyt og helt almindeligt liv, når de kommer ud. Men de tror ofte ikke på, at der er nogen, der vil ansætte dem.

Derfor betyder det noget, når virksomheder og brancher tager turen ind bag murene. Det sender et signal til de indsatte om, at der er nogen, der vil give dem en chance. Det skaber motivation og sætter retning i menneskers liv.

I går rullede Transportens Udviklingsfonds store simulatorlastbil ind gennem porten til Kragskovhede Fængsel. Her fik de indsatte mulighed for at prøve kræfter med rollen som chauffør og kranfører, og samtidig stille spørgsmål til en branche, der mangler arbejdskraft.

Måske er noget af den arbejdskraft, som vi mangler, tættere på, end vi tror.

Tak til Transportens Udviklingsfond og Kragskovhede Fængsel for besøget.
Det er trods alt ikke hver dag, en stor sort lastbil ruller ind gennem fængselsporten. Men det var der heldigvis nogen, der gjorde i går.

Opslaget må gerne deles. Billedet må ikke bruges i andre sammenhænge uden forudgående aftale med High:five.

”Jeg blev løsladt fra et fængsel og afsoner nu i et økonomisk fængsel, som jeg aldrig bliver løsladt fra”.

Det var Daniels ord til Karina Lorentzen Dehnhardt, som han sammen med Trine Skibelund Jespersgaard og Ole Hessel fra High:five mødte på Christiansborg.

”Jeg trækkes 70 % i skat, så jeg arbejder for det, der svarer til en kontanthjælp”.

Daniel holder fast i jobbet på trods af forholdene. Han vil ikke tilbage til kriminalitet. Men han er fortvivlet over at leve med en ukendt fremtid, manglende stabilitet og følelsen af ikke at være ”helt fri”.

”Det er bedst for mig at arbejde, så min familie kan se, at jeg bidrager. Men privat kan jeg ikke bidrage med noget økonomisk, og jeg føler, at andre ser mig som et andenrangs menneske”.

For Daniel er emnet omkring gæld til sagsomkostninger vigtigere end hans egen historie.

”De fleste dømte drømmer om at 8-16 job, men incitamentet for at arbejde forsvinder med gældsbyrden”, fortalte Daniel.

Karina Lorentzen, forskere og NGO’er har i årevis påpeget udfordringerne omkring dømtes gæld til sagsomkostninger.

Direktøren i High:five, Ole Hessel forsøger at sammenfatte situationen:

”Vi straffer kriminalitet som en konsekvens af en kriminel handling, men også med et mål om, at løsladte lever et lovligt liv efter straffens afsoning. Derfor er det underligt, at vi begrænser incitamentet for at arbejde efter afsoning med nuværende løntilbageholdelse.

High:five har foreslået at man stopper afdrag på gæld og rentetilskrivning, hvis løsladte får et lønnet, skattebetalt arbejde efter afsoning.
Hvis personen fastholder et job i 3-5 år, kan man afskrive restgælden, så de også kan leve et økonomisk trygt familieliv.

Det ville motivere flere til at ændre deres liv, få et job og fastholde det, og samfundet får indbetalt skat i stedet for begrænsende afdrag.”

I High:five er vi glade for, at emnet straffesagsomkostninger har fået en plads i regeringsoplægget.
Vi er altid klar til drøftelse af en model, der skaber et godt resultat for hele samfundet.

Opslaget må gerne deles. Billedet må ikke bruges i andre sammenhænge uden forudgående aftale med High:five.

"Så meget demokratisk superkraft samlet ét sted."

Sådan sagde Mette Frederiksen, da hun åbnede årets Folkemøde. Og det er svært at være uenig.

De seneste dage har vi talt med politikere, virksomheder og samarbejdspartnere om nogle af de udfordringer, vi møder i arbejdet med mennesker, der ønsker et liv uden kriminalitet. Om hvor svært det kan være at komme videre efter en fængselsdom, men også om hvad et arbejde kan betyde.

Noget af det, vi tager med hjem fra Folkemødet, er oplevelsen af, at der bliver lyttet og spurgt ind.

Vi glæder os også over regeringens målsætning om at ændre reglerne for gæld til straffesagsomkostninger. For den gæld kan gøre det ekstra svært at komme videre efter endt afsoning. Og det er svært nok at starte forfra i forvejen.

Måske er det også noget af den demokratiske superkraft, Mette Frederiksen talte om. At mennesker med forskellige perspektiver mødes, lytter til hinanden og tager samtalen.

Tak for et godt Folkemøde☀️

Vil du ansætte en tidligere straffet?

Det spørgsmål har vi taget med til Folkemødet.

I dag blev vi stoppet af et ægtepar, som ville sige tak. For nogle år siden hjalp vi deres søn i arbejde efter en fængselsdom. De fortalte om hvor meget det havde betydet, at nogen gav ham en chance, da han skulle videre med sit unge liv.
For det er svært nok at komme ud af et fængsel og finde fodfæste igen. Men det bliver endnu sværere, hvis ingen åbner en dør bagefter.

I vores arbejde møder vi hver dag mennesker, der ønsker et liv uden kriminalitet og som gerne vil starte forfra. Mennesker som er klar til at tage ansvar, arbejde og komme videre. Men vi oplever også at straffeattesten står i vejen længe efter at de har afsonet deres dom.

Som forælder ønsker man for alt i verden, at ens barn bliver set som det menneske det er, og ikke kun for den dom, det har med sig.

For hvornår er en straf egentlig udstået, hvis en straffeattest fortsat står i vejen for arbejde og muligheden for at komme videre?

Så hvad siger du? Vil du ansætte en tidligere straffet?

Kære ministre

Tillykke med jeres ministerposter.

I High:five ser vi frem til samarbejdet om at skabe flere veje til job, uddannelse og fællesskab for mennesker, der ønsker et liv uden kriminalitet.

Gennem de seneste 20 år har vi haft kontakt med næsten 10.000 tidligere straffede og samarbejdet med mere end 4.000 virksomheder.

Vores erfaring er klar: Når mennesker får en reel mulighed for at komme videre, gavner det både den enkelte, virksomhederne og samfundet.

Samtidig oplever vi hver dag virksomheder, der mangler medarbejdere, og mennesker, der gerne vil arbejde. Her er der fortsat meget at vinde for både virksomheder og mennesker.

Det glæder vi os til at samarbejde med jer om.
Endnu en gang tillykke med posterne.

Direktør, 𝙊𝙡𝙚 𝙃𝙚𝙨𝙨𝙚𝙡

Ses vi på Folkemødet?

Her er et billede fra arkivet. 10 år gammelt. Fra før Mette Frederiksen blev statsminister og fra dengang selfies med politikere på Folkemødet nærmest var obligatoriske.

I næste uge er vi tilbage på Bornholm. Ikke for selfies, men for at tale om, hvordan et samfund møder mennesker, når straffen er afsonet.

For hvis vi mener, at mennesker kan forandre sig, er vi også nødt til at tale om det, der møder dem bagefter. Om straffeattester, der lukker døre, gæld fra sagsomkostninger, som kan følge mennesker i årtier, og hvor svært det kan være at komme videre, når fortiden og fordommene bliver ved med at stå i vejen.

For hvornår er en straf egentlig udstået?

Mange virksomheder mangler arbejdskraft. Samtidig er der motiverede mennesker, som gerne vil videre efter kriminalitet. Vi hjælper med at bygge bro mellem de to og støtter både virksomheder og mennesker undervejs.

Hvis du også skal til Folkemødet og har lyst til at mødes, så tag endelig fat i os. Du kan skrive til [email protected] eller fange os rundt omkring i Allinge.

Vi ses på Bornholm ☀️

“Vi har ofte ikke nogen selvtillid.”
Det sagde Alex til en sal fyldt med restauratører i Aalborg.

Restaurationsbranchen har i længere tid haft svært ved at skaffe medarbejdere. Derfor var High:five inviteret med til en aften om rekruttering og ledelse i branchen.

Vi havde taget Alex med, som i dag arbejder som køkkenchef gennem samarbejdet mellem High:five og Bone's.

Da han fik ordet, fortalte han blandt andet om mødet med Ole Sund fra High:five. Om at møde en person, som faktisk troede på ham. Og hvad det betød.

Til sidst spurgte vi ham, hvad virksomheder skal være klar på, når de ansætter en person gennem High:five.

Til det svarede Alex: "Vi tror ikke på os selv og har svært ved at forstå, hvorfor nogen faktisk vil os. Men ud over det er vi mødestabile, taknemmelige og arbejdsomme."

Det er svært at rekruttere til restaurationsbranchen. Alex er et godt eksempel på hvorfor det giver mening at se lidt bredere.

Opslaget må gerne deles. Billedet må ikke bruges i andre sammenhænge uden forudgående aftale med High:five.

Mennesker er ikke det værste, de har gjort.

Den sætning gik igen i går, da vi fejrede High:fives 20-års jubilæum.

Da vi startede i 2006, var det de færreste virksomheder, der ønskede at ansætte mennesker med en plettet straffeattest.
Samtidig var der mange tidligere straffede, som havde svært ved at forestille sig, at et almindeligt arbejdsliv kunne blive en mulighed.

I dag har næsten 10.000 tidligere straffede været i kontakt med High:five, og gennem årene har vi samarbejdet med mere end 4.000 virksomheder på tværs af brancher.

For mennesker er ikke det værste, de har gjort. En straffeattest fortæller IKKE hele historien om et menneske.

Tak fordi I kom i går. Det betyder alverden.

Mange af de ting, der lykkes i vores arbejde, lykkes kun fordi flere arbejder sammen.

Fængsler, kommuner, politi, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og organisationer, som gennem årene har været med til at skabe muligheder for mennesker, der gerne vil videre fra kriminalitet til arbejde eller uddannelse.

Vi har delt viden, inspireret hinanden, fundet nye løsninger og udfordret traditionelle metoder. Vi har gjort hinanden bedre og skabt en positiv udvikling. Alene kan vi meget. Men sammen kan vi det meste.

𝘐 𝘧𝘰𝘳𝘣𝘪𝘯𝘥𝘦𝘭𝘴𝘦 𝘮𝘦𝘥 𝘷𝘰𝘳𝘦𝘴 𝘫𝘶𝘣𝘪𝘭æ𝘶𝘮 𝘷𝘪𝘭 𝘷𝘪 𝘨𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘣𝘳𝘶𝘨𝘦 𝘵𝘪𝘥 𝘱å 𝘢𝘵 𝘴𝘪𝘨𝘦 𝘵𝘢𝘬. 𝘍𝘰𝘳 𝘷𝘪 𝘩𝘢𝘷𝘥𝘦 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘬𝘶𝘯𝘯𝘦𝘵 𝘨ø𝘳𝘦 𝘥𝘦𝘵 𝘩𝘦𝘳 𝘢𝘭𝘦𝘯𝘦.

Nogle virksomheder siger nej med det samme, når de ser en plettet straffeattest. I har valgt at gøre noget andet.

I har været villige til at se på mennesket bag straffeattesten og give mennesker mulighed for at vise, hvem de er gennem deres arbejde.

Nogle gange er det ikke lykkedes. Men de fleste gange er det gået godt.

Gennem årene har mange af jer erfaret, at I ikke har ansat “en tidligere kriminel”. I har ansat mennesker, der gerne vil passe deres arbejde og være en del af en almindelig arbejdsplads.

Tak fordi I åbner døren.

𝘐 𝘧𝘰𝘳𝘣𝘪𝘯𝘥𝘦𝘭𝘴𝘦 𝘮𝘦𝘥 𝘷𝘰𝘳𝘦𝘴 𝘫𝘶𝘣𝘪𝘭æ𝘶𝘮 𝘷𝘪𝘭 𝘷𝘪 𝘨𝘦𝘳𝘯𝘦 𝘣𝘳𝘶𝘨𝘦 𝘵𝘪𝘥 𝘱å 𝘢𝘵 𝘴𝘪𝘨𝘦 𝘵𝘢𝘬. 𝘍𝘰𝘳 𝘷𝘪 𝘷𝘪𝘭𝘭𝘦 𝘪𝘬𝘬𝘦 𝘷æ𝘳𝘦 𝘩𝘦𝘳 𝘪 𝘥𝘢𝘨 𝘶𝘥𝘦𝘯 𝘷𝘪𝘳𝘬𝘴𝘰𝘮𝘩𝘦𝘥𝘦𝘳, 𝘥𝘦𝘳 𝘨𝘦𝘯𝘯𝘦𝘮 å𝘳𝘦𝘯𝘦 𝘩𝘢𝘳 𝘷𝘢𝘭𝘨𝘵 𝘢𝘵 𝘨𝘪𝘷𝘦 𝘮𝘦𝘯𝘯𝘦𝘴𝘬𝘦𝘳 𝘦𝘯 𝘤𝘩𝘢𝘯𝘤𝘦 𝘧𝘰𝘳 𝘢𝘵 𝘬𝘰𝘮𝘮𝘦 𝘷𝘪𝘥𝘦𝘳𝘦 𝘪 𝘭𝘪𝘷𝘦𝘵.