Det ligger i Mekele i Tigray i det nordlige Etiopien. Børnehjemmet er en del af projektet Human Beings Association of Brother Hood (HAB), som drives af læreren Fikre Assefa. Projekt HAB tager sig primært af forældreløse gadebørn (”destitute children”). Alene i Mekele By (ca. 500.000 indbyggere) er der 5.700 gadebørn, blandt andet som et resultat af den uhyggelige AIDS-sygdom, der også hærger Etiop
ien. Foreningen ”Ethiopiens Børn” er stiftet i april 2006. Foreningen har godt 300 medlemmer. Foreningen drives med få administrationsomkostninger og har tilknyttet et professionelt revisionsfirma. Foreningen sigter mod at få flere og helst faste medlemmer/bidragydere. Foreningen er anerkendt som en almennyttig forening, hvor støttebeløb på mindst 500 kr. (Se skatteregler på foreningens hjemmeside). En væsentlig grund til at vi kan garantere, at pengene bliver brugt i overensstemmelse med foreningens formål er Abraham Alemayerhu. Han var oprindelig kommandørkaptajn i Den Kejserlige Etiopiske Flåde, men måtte flygte fra Etiopien til Danmark i 1977. Han er nu delvis flyttet tilbage til Etiopien. Abrahams kendskab til både dansk og etiopisk kultur er til stor gavn og glæde for foreningen. . I forbindelse med fremsendelsen af de halvårlige beløb besøger Abraham børnehjemmet og HAB for at se til driften og forholdene og tjekke, at der er overensstemmelse mellem budget og regnskab. Han sender i sammenhæng hermed rapport hjem til ”Ethiopiens Børn” om børnehjemmets trivsel og drift. Rapporterne kan læses på hjemmesiden www.ethiopiensboern.dk
Vi støtter pt. driften af børnehjemmet med 200.000 kroner om året. Dette beløb dækker en del af udgifterne til mad, husly, tøj og uddannelse (alle børnene skal gå i skole).