29/05/2024
Fra bøger til handling. Tre studiegrupper tager kampen op ved Future Sales Challenge
Tre studiegrupper fra Handelsøkonomuddannelsen, på Copenhagen Business Academy der har haft valgfaget B2B-salg, deltog i en spændende dyst om en præmie på 10.000 kr. ved Future Sales Challenge. Konkurrencen var præget af et højt niveau, og deltagerne gav den alt, hvad de havde.
Future Sales Challange:
Future Sales Challenge arrangeret af Customer Agency, er en konkurrence, der forbinder studerende med ambitiøse virksomheder, der fokuserer på fremtidens salg. Formålet er at synliggøre salg som en afgørende disciplin og bygge bro mellem uddannelse, faglighed og fremtidige sælgere. I denne konkurrence var der to kategorier:
1. Studiegruppen med den bedste projektopgave i valgfaget 'B2B salg' på Cphbusiness. Laudrup Vin, Dandiag og Gartneriet Møllerhøj
2. Virksomheden med den bedste udvikling inden for de syv salgsdyder i løbet af de seneste 12 måneder.
De tre studiegrupper blev udvalgt baseret på deres projektpræsentationer af repræsentanter fra Customer Agency og underviserne på valgfaget. I alt var der 12 grupper, der deltog i projektfremlæggelserne
Lidt om Valgfaget:
Valgfaget, er opdelt i tre uger dedikeret til undervisning og to uger til projektarbejde. De studerende fordyber sig i de syv salgsdyder, en konceptuel ramme baseret på et af Europas største forskningsprojekter inden for B2B-salg, Morgendagens Salg. Gennem teori og praktisk anvendelse lærer de studerende at mestre nøgleelementerne i moderne salg og salgsledelse. (Se mere om morgendagens salg https://lnkd.in/ds2PgX7U )
En væsentlig faktor i dette valgfag er samarbejdet med Customer Agency, en vigtig aktør i forskningsprojektet Morgendagens Salg. Customer Agency har engageret sig aktivt i undervisning og projektfremlæggelser. Deres indsigt og erfaring giver de studerende en god forståelse for virkelighedens udfordringer og muligheder inden for salg. Tak til Anita Dögg Watkins, Kasper Larsen og Carsten Rothmann