Den Klassiske Tegneskole

Edvard Munch 1863-1944. Jalousi

KUNST OG SKOLING
Kunstskoler underviser ud fra hvad der anses som værende relevant af den pågældende stifter af skolen og enhver der selv har haft erfaringer med tegning, kan oprette en ”kunstskole”.
På alle skoler vil man komme under indflydelse af skolens undervisningspensum. Pensum er ofte synonymt med bestemte metoder og formål eller en stilart præget af tiden.
I en periode erstattede man på nogle kunstskoler tegning med fotografiet. Fotografiet blev blæst op på malerlærred som et grundlag for farvernes placering som en slags malebog. Derved så man bort fra det grundlæggende ved tegningens egenskab.
Ved en overførelse af et fotografi, opstår der ikke en reel arbejdsproces, fordi sansningens tvivl og de kritiske vurderinger udebliver. I stedet for en gennemarbejdet transformation, tegnes en kopi hvor de begivenheder/arbejdsprocesser der indgår i en billeddannelse ikke er gennemlevet -visuelt vurderet; med andre ord, det er objektivet på kameraet der bestemmer tegningen. Man glemmer at virkeligheden altid er et udtryk for en transformeret fortolkning. Fotografi og tegning er to forskellige medier. Hvert medie indebærer forskelligt temperament, arbejdsmetode og formål. Tegning er ikke at lære en teknik i den forstand, at man lærer en mimisk (efterlignende) adfærd.

Ud over at kunstskoler har forskellige holdninger, er udviklingen af kundskaber i tegning et resultat af en række omstændigheder der ikke har noget med skolen at gøre - fx begavelse, temperament, behov, social adfærd, referencer og tillærte vaner.
Har man til hensigt at søge om optagelse på en kunstskole er det en god ide at bruge lidt tid på research for at finde frem til hvad de forskellige kunstskoler har at byde på i forhold til pædagogik og niveau af det faglige indhold.
Den formelle skoling foregår altid ud fra bestemte grundtanker og forståelsen af begrebet tegning er præget af den valgte skole.
Men det væsentligste handler om ”kemien”- læs pædagogik mellem lærer og studerende uanset hvor velrenommeret skolen er.

DEN FORMELLE LÆRING
Læring vil altid være en lære om hvilken tradition skolen har med sig i en eller anden form.
Problemet i det formelle stof er at de studerende ofte oplever dette stof som endegyldigt forstået på den måde at de efter en periode syntes at de har fået tiden med sig og kan være produktive.
I virkeligheden, på den lange bane, er det først nu efter skoletiden at det viser sig om de har lært at studere, - være undersøgende og eksperimenterende for at kunne søge det udtryk der er i overensstemmelse med dem selv.
Indlæring af det faglige grundlag gives med henblik på at kvalitetsniveauet løftes, med det sigte at opnå en fælles dannelse af et grundlæggende billedsprogligt forståelseskodeks og måske det vigtigste, indsigt i det visuelle sprog.
En misforstået opfattelse af den formelle skoling kan betyde, at den faglige viden skaber en dogmatisk form, der virker lukkende for den kreative udfoldelse. Meningen er naturligvis at kendskabet til mediet på sigt skal virke frigørende og befordrende for udfoldelsen af det personlige indhold.

Årsager til afhængighed af regler og konventioner kan f.eks. være hvis studiet afbrydes i utide eller hvis den faglige indlæring kommer til at leve som et mål i sig selv og man dermed ikke er kommet i dybden med undersøgelsen af sin egen intention med det kunstneriske. De faglige kvaliteter kan komme til at leve som et dygtigt håndværk uden perspektivering til tid og rum og på den længere bane medvirke til en hæmmende afhængighed af regler og konventioner. Skoling er et fælles ansvar mellem lærer og elev, og når den formelle indlæring foregår over lang tid, vil der være vaner og konventioner at gøre op med. Til gengæld frembringer uddannelse indsigt i det visuelle sprog og historie - et fundament der gerne skulle bane vejen mod selvstændighed. Er man sideløbende med indlæringen søgende efter at kunne give udtryk for eksistentielle vilkår i nutiden, vil dette på sigt medvirke til en afvikling af de konventioner, der ikke er hensigtsmæssige.

DEN SPROGLIGE FORUDSÆTNING
Transformering af motivet er et arbejde med tegningens elementer, med dannelse af form og indhold, der så vidt muligt skal læres samtidigt i et vekselvirkende forhold.
For at kunne anvende et skrivesprog, må man have et alfabet og for at kunne udvikle sproget kræves indsigt i begreber og grammatik. Det gælder også for visualiseringens kunst og derfor begynder undervisningen i det formelle - i den eksisterende tradition. Som kunstner er behovet at kunne meddele et eller andet til omverden. Vi er sociale væsner, der trives i et fællesskab. Men hvis billederne bliver reproduktioner, stivner i det formelle, ulæselige ikke visualiserede idiosynkrasier, kan det blive til et isoleret ophold i et ekkokammer, forstået på den måde, at læseligheden kun opfattes af en meget snæver kreds.
Er der ikke taget stilling til ideen (meningen), transformering, tiden, meddelelse og modtagerforhold, vil billedet kun kunne få en kort opmærksomhed i forhold til tidsånden. ”Den der gifter sig med tidsånden, bliver hurtigt enkemand.” Citat: Søren Kierkegaard.
En god regel, når man vil lære at tegne er, at afsætte rigelig tid og lade være med at have for travlt med alle mulige andre gøremål. Efterhånden udledes egne regler af erfaringerne. Erfaringerne giver gradvist et indblik i temperament og æstetik som det kan være væsentligt at reflektere over. Nogle kunstnere realiserer deres talent hurtigt, hos andre foregår det gennem vedholdende arbejde hele livet og realiseres måske først i den sidste del af tilværelsen. Man må arbejde sig igennem vanetænkning og konventioner, vælge medie og søge det behov der motiverer en selv, for at få sin egen tid med.

Asbjørn Jakobsen August 2022

Dialog mellem Peter Eckermann og Goethe.
Hvoraf siger Peter Eckermann kan man se, om en tendens er falsk?
Goethe, - Den falske tendens er ikke produktiv, og hvis den er det, har det frembragte ingen værdi.
At få øje på dette hos andre er ikke meget svært; men hos sig selv er det en egen sag og kræver en stor åndens frihed. Og selv erkendelsen hjælper ikke altid; man tøver og tvivler og kan ikke beslutte sig, således som det én svært at rive sig løs fra en elsket pige, på hvis troløshed man allerede har gentagne beviser. Jeg siger dette idet jeg betænker, hvor mange år, der måtte til for at løsrive mig efter jeg havde erkendt det.
Eckermann, - Men dog, har denne tendens bragt dem så megen fordel, at man vel næppe kan kalde den falsk.
Jeg har vundet i indsigt, sagde Goethe, hvorfor jeg også kan føle mig beroliget derover. Og det er den fordel, vi drager af enhver falsk tendens. Den, som med utilstrækkeligt talent gør sig umage med musikken, vil visselig aldrig blive en mester; men han vil derved lære anerkende og skatte det, som mesteren har skabt. Trods alle mine bestræbelser er jeg ganske vist ikke blevet kunstner; men idet jeg forsøgte mig i alle dele af kunsten, har jeg lært at gøre regnskab for hver en streg og at adskille det fortjenstfulde fra det mangelfulde. Dette er ingen ringe vinding, som jo en falsk tendens sjældent bliver uden fordel.
Tegning Honoré Daumier. En vanskelige situation.

”I Grunden er vi alle kollektive Væsner, vi må så bære os ad, som vi vil, thi hvor lidet har og er vi, hvad vi i reneste Forstand kan kalde vores Ejendom! Vi må alle modtage og lære, både af dem der var før os, og af dem, der er samtidig med os. Selv det største Geni vilde ikke komme ret langt, hvis det helt skulle stole på sig selv; men det begriber mange gode Mennesker ikke og famler deres halve Liv om i Mørke med deres Ruiner af Originalitet. Jeg har kendt Kunstnere, der praler af ikke at have fulgt nogen Mester, men tværtimod havde deres eget Geni at takke for alt. De Narre! Som om det over hovedet lod sig gøre! Som om ikke Verden ved hvert Skridt påtvang sig dem og trods deres Dumhed gjorde noget ud af dem! Ja, jeg påstår, at hvis en sådan Kunstner blot gik forbi Væggene i dette Værelse og kun kastede flygtige Blikke på nogle af de store Mesters Håndtegninger, som jeg har behængt dem med, så måtte han, hvis han i det hele taget havde noget Geni, gå herfra som en anden og større. Citat:
Johann Wolfgang von Goethe (1749-1832) var tysk forfatter, videnskabsmand og filosof.
Man kan have brug for ord fra tidligere generationer, også selv om det ligger langt tilbage.
Goethe giver udtryk for at lære noget både fra de gamle mestre og den nutid man lever med.Tegning af landskabsmaleren Claude Lorrain 1600-1682

Tegneholdet oktober 2020
Det var nødvendigt at afbryde undervisningen i februar efter 2. undervisningsgang på grund af virussen.
Jeg forventer og håber, at vi kan, begynder undervisningen igen til oktober 2020.

Resume
Vi indledte forårshold med opmåling og en forelæsning om begrebet proportion. Menneskets størrelse og dets proportioner er en velkendt ordinær virkelighed for alle mennesker og en væsentlig bestanddel for konstruktionen af arkitektur og design. Til at begynde med arbejdede vi primært i relation til standardproportioner: De ”ideale proportioner”, der er velkendt fra antikken og ikke mindst fra reklamens idealisering af kroppen. Det rene ideal er et ønske; - en idealiseret forestilling og en bestræbelse på at finde forbilleder.
Det er vigtigt at bemærke, at det på sigt er målet at kunne iagttage menneskets særegne karakter for at formidle opbygningen og et æstetiske udtryk. Det er ikke kopieringen af virkeligheden, der giver oplevelsen eller den interessante tegning. Derimod er det fortolkningen af f.eks. proportioner der medvirker til dannelse af en udtryksfuld tegning.

Efterårsholdet indledes med et kort resume om opmåling, derefter går vi til begrebet ”figuration”, der vil være det næste begreb i rækken af de visuelle grundbegreber. Det giver indsigt i, hvordan man kan tegner de forskellige figurelementer der anvendes i tegning, - rundt, kantet, spidst, aflangt, krumt- en fokusering på at finde grundregler for den figurative opbygning. Der er åben for nye tilmeldinger😊
Tegning af Sara Sif Kristinsdóttir

Udfoldelse
Udfoldelse sker på baggrund af skitser og studier, ikke kun for at notere og undersøge men på grund af en mental nødvendighed.
Udfoldelse er betinget af de akkumulerede oplevelser fra vores opvækst, miljø og de erfaringer vi har tilegnet os. Når sindet koger opstår trangen til at formidle. Det forgår i forhold til temperament på mange niveauer og i forskellige medier.

Skitse, studie og udfoldelse
I skitsen bliver ideerne født og hurtigt afprøvet. I studiet indsamles erfaring om motivet på baggrund af eksperimentet og er en sagsbehandling. Udfoldelsen er der, hvor man som ordet siger, folder sig ud og ”formulerer ” sin holdning kunstnerisk.
Hvis skitsen forbliver hovedsagen, ender det i tiltag. Hvis studiet bliver hovedsagen, ender det i videnskab. Hvis udfoldelse altid bliver hovedsagen, bliver følelsen/sansningen på den lange bane slidt op og ender i rutine eller manér, hvor man gentager sig selv.
Den bedste arbejdsproces foregår i en vekselvirkning mellem skitse, studie og udfoldelse.
Tegning, forfatteren ca. 1981

Den Klassiske Tegneskole
Aftenundervisning på Ny Carlsberg Glyptotek
Næste hold begynder torsdag, den 20. februar 2020 kl. 17.00 - 20.30
Undervisningen foregå over 7 torsdage.
Prisen er: kr. 1.750. Send navn, adresse og mobil nr. til [email protected]
Årskort til Glyptoteket koster kr. 245. Priser på årskort er afhængig af alder.

Der vil være undervisning på følgende torsdage: 20.02, 05.03, 12.03, 19.03, 26.03, 02.04, 16.04 2020.

Tegning udført af Alberte Karrebæk efter August Rodin, Eva
Alle kan deltage, tilmeld dig før de andre 😊
OBS! del gerne siden

Den Klassiske Tegneskole
Aftenundervisning på Ny Carlsberg Glyptotek

Undervisningen begynder torsdag, den 5. december 2019 kl.17.00 - 20.30
Alle kan deltag, tilmeld dig før de andre 😊
Undervisningen foregå over 7 torsdage, hvorefter du kan tilmelde dig igen.
Prisen er: kr. 1.750. Send navn, adresse og mobil nr. til [email protected]
Årskortet til Glyptoteket koster kr. 245, prisen er afhængig af alder.
August Rodin. Detalje af skulptur udført af Henriette R. Brytygier