19/08/2022
KUNST OG SKOLING
Kunstskoler underviser ud fra hvad der anses som værende relevant af den pågældende stifter af skolen og enhver der selv har haft erfaringer med tegning, kan oprette en ”kunstskole”.
På alle skoler vil man komme under indflydelse af skolens undervisningspensum. Pensum er ofte synonymt med bestemte metoder og formål eller en stilart præget af tiden.
I en periode erstattede man på nogle kunstskoler tegning med fotografiet. Fotografiet blev blæst op på malerlærred som et grundlag for farvernes placering som en slags malebog. Derved så man bort fra det grundlæggende ved tegningens egenskab.
Ved en overførelse af et fotografi, opstår der ikke en reel arbejdsproces, fordi sansningens tvivl og de kritiske vurderinger udebliver. I stedet for en gennemarbejdet transformation, tegnes en kopi hvor de begivenheder/arbejdsprocesser der indgår i en billeddannelse ikke er gennemlevet -visuelt vurderet; med andre ord, det er objektivet på kameraet der bestemmer tegningen. Man glemmer at virkeligheden altid er et udtryk for en transformeret fortolkning. Fotografi og tegning er to forskellige medier. Hvert medie indebærer forskelligt temperament, arbejdsmetode og formål. Tegning er ikke at lære en teknik i den forstand, at man lærer en mimisk (efterlignende) adfærd.
Ud over at kunstskoler har forskellige holdninger, er udviklingen af kundskaber i tegning et resultat af en række omstændigheder der ikke har noget med skolen at gøre - fx begavelse, temperament, behov, social adfærd, referencer og tillærte vaner.
Har man til hensigt at søge om optagelse på en kunstskole er det en god ide at bruge lidt tid på research for at finde frem til hvad de forskellige kunstskoler har at byde på i forhold til pædagogik og niveau af det faglige indhold.
Den formelle skoling foregår altid ud fra bestemte grundtanker og forståelsen af begrebet tegning er præget af den valgte skole.
Men det væsentligste handler om ”kemien”- læs pædagogik mellem lærer og studerende uanset hvor velrenommeret skolen er.
DEN FORMELLE LÆRING
Læring vil altid være en lære om hvilken tradition skolen har med sig i en eller anden form.
Problemet i det formelle stof er at de studerende ofte oplever dette stof som endegyldigt forstået på den måde at de efter en periode syntes at de har fået tiden med sig og kan være produktive.
I virkeligheden, på den lange bane, er det først nu efter skoletiden at det viser sig om de har lært at studere, - være undersøgende og eksperimenterende for at kunne søge det udtryk der er i overensstemmelse med dem selv.
Indlæring af det faglige grundlag gives med henblik på at kvalitetsniveauet løftes, med det sigte at opnå en fælles dannelse af et grundlæggende billedsprogligt forståelseskodeks og måske det vigtigste, indsigt i det visuelle sprog.
En misforstået opfattelse af den formelle skoling kan betyde, at den faglige viden skaber en dogmatisk form, der virker lukkende for den kreative udfoldelse. Meningen er naturligvis at kendskabet til mediet på sigt skal virke frigørende og befordrende for udfoldelsen af det personlige indhold.
Årsager til afhængighed af regler og konventioner kan f.eks. være hvis studiet afbrydes i utide eller hvis den faglige indlæring kommer til at leve som et mål i sig selv og man dermed ikke er kommet i dybden med undersøgelsen af sin egen intention med det kunstneriske. De faglige kvaliteter kan komme til at leve som et dygtigt håndværk uden perspektivering til tid og rum og på den længere bane medvirke til en hæmmende afhængighed af regler og konventioner. Skoling er et fælles ansvar mellem lærer og elev, og når den formelle indlæring foregår over lang tid, vil der være vaner og konventioner at gøre op med. Til gengæld frembringer uddannelse indsigt i det visuelle sprog og historie - et fundament der gerne skulle bane vejen mod selvstændighed. Er man sideløbende med indlæringen søgende efter at kunne give udtryk for eksistentielle vilkår i nutiden, vil dette på sigt medvirke til en afvikling af de konventioner, der ikke er hensigtsmæssige.
DEN SPROGLIGE FORUDSÆTNING
Transformering af motivet er et arbejde med tegningens elementer, med dannelse af form og indhold, der så vidt muligt skal læres samtidigt i et vekselvirkende forhold.
For at kunne anvende et skrivesprog, må man have et alfabet og for at kunne udvikle sproget kræves indsigt i begreber og grammatik. Det gælder også for visualiseringens kunst og derfor begynder undervisningen i det formelle - i den eksisterende tradition. Som kunstner er behovet at kunne meddele et eller andet til omverden. Vi er sociale væsner, der trives i et fællesskab. Men hvis billederne bliver reproduktioner, stivner i det formelle, ulæselige ikke visualiserede idiosynkrasier, kan det blive til et isoleret ophold i et ekkokammer, forstået på den måde, at læseligheden kun opfattes af en meget snæver kreds.
Er der ikke taget stilling til ideen (meningen), transformering, tiden, meddelelse og modtagerforhold, vil billedet kun kunne få en kort opmærksomhed i forhold til tidsånden. ”Den der gifter sig med tidsånden, bliver hurtigt enkemand.” Citat: Søren Kierkegaard.
En god regel, når man vil lære at tegne er, at afsætte rigelig tid og lade være med at have for travlt med alle mulige andre gøremål. Efterhånden udledes egne regler af erfaringerne. Erfaringerne giver gradvist et indblik i temperament og æstetik som det kan være væsentligt at reflektere over. Nogle kunstnere realiserer deres talent hurtigt, hos andre foregår det gennem vedholdende arbejde hele livet og realiseres måske først i den sidste del af tilværelsen. Man må arbejde sig igennem vanetænkning og konventioner, vælge medie og søge det behov der motiverer en selv, for at få sin egen tid med.
Asbjørn Jakobsen August 2022
