Encounter

ChatGPT kan give kortvarig ro – men ikke lære os at regulere vores følelser.

Det er overskriften på vores CEO Neela Maria Sris nyeste klumme i Berlingske, hvor hun bl.a. forholder sig til en ny undersøgelse fra Psykiatrifonden.

Neelas centrale pointer fra klummen:

Undersøgelsen viser, at 4 ud af 10 unge mellem 18 og 29 år har brugt en chatbot til samtaler om psykisk trivsel. Det tal overrasker mig egentlig ikke. For chatbots er tilgængelige hele tiden, de svarer med det samme, og de kan give en oplevelse af at blive forstået, når noget føles svært.

Men som psykolog gør udviklingen mig også både nysgerrig og fagligt bekymret. For hvad sker der, når vi søger mod en chatbot, så snart vi mærker uro, usikkerhed eller bekymring?

En af mine bekymringer er, at vi risikerer at gå glip af vigtige erfaringer som er vigtige for vores evne til at regulere vores følelser. At vi faktisk godt kan være i svære følelser, uden at de nødvendigvis skal fjernes med det samme, at det svære ikke altid er ”farligt”, selvom det føles ubehageligt. Og at modgang – indimellem – er en helt naturlig del af det at være menneske.

Det er nogle af de refleksioner, jeg folder ud i min nye klumme, hvor jeg også kommer med et konkret råd til dig, som føler en trang til at åbne ChatGPT, hver gang du bekymrer dig, mærker uro eller usikkerhed.

(Bemærk indlægget kræver abonnement)
https://www.berlingske.dk/kommentatorer/psykolog-chatgpt-kan-give-kortvarig-ro--men-ikke-laere-os-at-regulere-vores-foelelser

Nøglen til konstruktiv kommunikation ligger måske et helt andet sted, end de fleste tror 🗝️

Mange tror, det er kommunikationen, der er afgørende for at løse konflikter og tale om svære ting i nære relationer. Men forskning viser, at det er de enkelte parters evne til selvregulering, der er afgørende for konstruktiv kommunikation.

Evnen til at regulere egne tanker, følelser og handlinger kan holde os fra at reagere på midlertidige impulser, som kan få os til at gøre eller sige ting, som vi senere fortryder, eller som eskalerer konflikter.

Når vi styrker vores evne til at forblive i en rolig tilstand, hvor vi anerkender og udtrykker følelser på en balanceret måde, skaber vi rum for den konstruktive samtale. Hvis vi ønsker at forbedre vores kommunikation, må vi derfor starte med det, der sker inde i os selv.

👇
Ved at tage ansvar for reguleringen af egne følelser, tanker og handlinger, fremmer vi ikke blot vores egen trivsel, men også vores relationer.

👉 Tænker du nogensinde over, hvorfor du egentlig gør det, du gør?

Inden for psykologien skelner man mellem to typer motivation:

👉 Intrinsisk motivation: Når du gør noget, fordi det i sig selv føles meningsfuldt, spændende eller tilfredsstillende. Her er det lysten, nysgerrigheden og glæden, der driver dig.

👉 Ekstrinsisk motivation: Når du gør noget for at opnå noget udenfor dig selv. Det kan være ros, penge, anerkendelse eller for at undgå kritik.

Din motivation hænger tæt sammen med din selvopfattelse. Hvis du inderst inde ser dig selv som én, der “burde” præstere, kan du blive fanget i ekstrinsisk motivation og miste kontakten til det, der faktisk føles meningsfuldt for dig. Omvendt kan en stærkere og mere accepterende selvopfattelse gøre det lettere at vælge det, der føles rigtigt, finde glæde i processen og skabe mere vedvarende motivation

💚 Hvornår gør du noget, fordi du vil, og hvornår gør du noget, fordi du føler, du bør?

Når systemet er i alarmberedskab🚨

Der findes perioder, hvor alt i kroppen opfører sig som om, det er i alarm. Tankerne kører i cirkler. Man føler, man skal fikse tingene med det samme. Når man er under pres, kan midlertidige bekymringer føles, som om de er permanente sandheder.

Mennesker tænker sjældent klart i alarmtilstand, fordi nervesystemet leder efter løsninger. Derfor kan det være svært at se klart og få perspektiv på tingene, når følelserne buldrer i kroppen. Nogle gange er det bedste derfor ikke at handle, når du mærker noget, men i stedet at lade følelsen skylle igennem systemet, inden du beslutter dig for noget. For alt kan sjældent løses på én gang. Derfor kan målet være at skabe ro, så kroppen kan falde til ned igen, og man kan se tingene klarere.

Husk, at du ikke behøver at have svaret på det hele med det samme. Nogle gange kan svarene komme af sig selv, hvis man giver sig selv en pause💚

Hvorfor kan ros føles så svær at tage imod?

Har du prøvet at få et kompliment og næsten med det samme få lyst til at nedtone det?

Måske svarede du med noget i denne stil: “Det var ikke noget særligt”, “Det kunne have været bedre” eller “Jeg var bare heldig”.

For mange af os kan ros faktisk føles overraskende svær at tage imod.

Ofte handler det om det billede, vi har af os selv. Hvis rosen ikke stemmer overens med vores egen selvopfattelse, kan den føles uvant eller næsten forkert. Dette skyldes, at hjernen helt naturligt forsøger at skabe sammenhæng mellem det, vi tror om os selv, og det vi hører fra andre.

Nogle gange handler det også om beskedenhed, og om ikke at ville fylde for meget.

Men at tage imod ros er heldigvis noget man kan øve sig i. Har du har svært ved at tage imod ros, så prøv gerne disse tre strategier næste gang nogen roser dig:

🌸 Sig bare “tak” Uden at forklare, nedtone eller afvise. Det er okay, at der er stilhed et øjeblik.

🌸 Stop op og læg mærke til din første impuls Får du lyst til straks at forklare, hvorfor rosen ikke passer? Bare det at opdage mønstret er et første skridt.

🌸 Udfordr din tanke Hvad hvis det faktisk passer? Prøv at give de positive ord lidt plads og forhold dig åben.

Og måske er der også noget vigtigt i at huske, hvor stor en betydning vores egne ord kan have for andre. Den ros, du giver videre, kan føles lille for dig at sige, men kan betyde en hel del for den person du roser.❤

Nogle dage kan det være godt at minde dig selv om dette ❤️‍🩹

Sorg og kærlighed hænger uløseligt sammen, og sorg kan være en konsekvens af at have elsket nogen eller noget. Sorgen kommer ikke kun, når vi mister et menneske. Sorg kan også opstå, når vi mister en relation, en drøm, en version af os selv eller et liv, vi troede skulle se anderledes ud.

Mange tror, at sorg følger en lige vej. At man “kommer over det” trin for trin. Men sorg bevæger sig sjældent lineært, den kommer i bølger. Nogle dage kan den være stille, andre dage overvældende. Begge dele er helt naturligt.

Sorg kan se forskelligt ud, og der er ikke nogen “rigtig” eller “forkert” måde at sørge på. Man kan sagtens være ked af det og grine samme dag eller føle taknemmelighed og vrede på samme tid.

Sorg er ikke noget, der skal fikses. Det er noget, der skal bæres, mærkes og integreres i dit eget tempo. Nogle sår lukker aldrig helt, men vi kan lære at leve med dem.🌸

Kender du også de dage, hvor alting går galt eller hvor alt bare føles gråt?

I vores del af verden kan vi have en tendens til at tro, at alle dage skal være lige gode, og at vi hele tiden skal føle os glade og lykkelige. Men det er også en del af det at være menneske, at man nogle gange føler sig trist eller vred, og at alle dage ikke er lige gode.

👉 Dårlige dage betyder ikke, at dit liv er dårligt. Vi kan have en tendens til at gøre en enkelt dag til en fortælling om os selv og vores liv. Men dårlige dage er helt naturlige. Vi har dem alle sammen. Nogle gange er der konkrete årsager til, at det hele føles gråt, hvis vi f.eks. går igennem svære perioder. Andre gange kan det handle om, at vi ikke har sovet godt, er et særligt sted i vores hormonelle cyklus eller er påvirket af vind og vejr.

👉 Ikke alle dage er til fremgang eller store oplevelser. Nogle dage er til for bare at holde sammen på det hele. Det, du gør på dine dårlige dage, er ikke altid synligt, men det vidner ofte også om styrke og vedholdenhed. Du bliver. Du giver ikke helt op. Du trækker vejret én gang mere og fortsætter. Det tæller også.

Alt behøver ikke at blive fikset i dag. Nogle gange er det nok bare at komme igennem💚

“Jeg ved ikke hvad jeg har brug for...” Det er en sætning, mange kan genkende.

Ofte er det ikke fordi, vi ikke har behov, men fordi vi er kommet lidt væk fra dem. Måske har vi haft fokus på at få hverdagen til at hænge sammen, tage os af andre eller bare komme igennem dagen.

Og så kan det blive svært at mærke: �Hvad har jeg egentlig brug for lige nu?

At mærke sine behov er ikke altid noget, der kommer af sig selv. Det kræver ofte, at vi stopper op et øjeblik og giver os selv plads til at mærke efter. I den forbindelse kan det nogle gange hjælpe at stille sig selv nogle enkle spørgsmål:

💚 Har jeg brug for ro eller aktivitet?

💚 Har jeg brug for at være alene eller sammen med andre?

💚Har jeg brug for at lave noget eller holde en pause?

Selv en lille afklaring, kan føles som en stor lettelse og er ikke mindst et skridt på vejen til at blive bedre til at mærke efter.

Kropsopmærksomhed og angst Angst kan opleves som noget, der foregår i tankerne, men den er i lige så høj grad forankret i kroppen.🌸

Når opmærksomheden udelukkende er rettet mod bekymringer, kan det forstærke den indre uro. En måde til at bryde dette mønster på kan være at rette opmærksomheden “ud af hovedet og ned i kroppen”. Til dette kan metoder som body scanning, hvor man systematisk retter opmærksomheden mod kroppens forskellige områder, være brugbart.

Ved roligt at registrere fornemmelser som spænding, varme eller tyngde uden at vurdere eller ændre dem, skabes der en afstand til de automatiske tankestrømme. Opmærksomheden flyttes fra det, der kunne ske, til det, der faktisk mærkes her og nu. Denne form for kropsopmærksomhed kan bidrage til at regulere nervesystemet og reducere intensiteten af angst, fordi kroppen gradvist får signaler om, at den ikke er i akut fare.

Kropsopmærksomhed handler ikke om at fjerne ubehag, men om at ændre forholdet til det. Når kroppen inddrages aktivt, og man tillader de fornemmelser, der er i kroppen, bliver det muligt at skabe mere ro, selv når tankerne stadig er urolige💚