Mindful Coaching v/ Caroline Graae Norsker

Sig efter mig... **kit **kit **kit

Hvordan går det egentlig med dit nytårsforsæt? Orker du overhovedet at lave et statustjek på det? Er det allerede tid til en justering?

Mit nytårsforsæt for 2024 er at skrue ned for den negative indre dialog og i stedet skrue meget mere op for den positive… og… smitte andre med lysten og modet til at gøre det samme…

Det lyder nogenlunde sådan her:

Nytårsmanifest 2024:
Tale en smule højere: Fordi det er helt ok det jeg siger, jeg behøver ikke undertrykke mig selv.
Larme en smule mere: Livet er for kort til at være stille. Jeg vil være til stede, gøre støj og lade verden vide, at jeg er her.
Mærke luften sitre: Livet er fyldt med energi. Jeg vil mærke hver eneste øjeblik og suge positiviteten til mig.
Være pinlig+ og en smule mere stædig: Jeg vil være autentisk og turde fast på mine overbevisninger, uanset hvad andre måtte mene.
Sætte mit hår lidt højere: En fysisk repræsentation af at hæve mig over små bekymringer og omfavne min styrke.
Ranke ryggen hvor end jeg befinder mig: En påmindelse om mit selvværd og styrke, uanset situationen.
Sige “f**k it” hver gang chancen byder sig: For at minde mig selv om, at jeg ikke behøver at tage tingene så alvorligt. Der sker det som sker og livet går rask videre.
Grine mere og meget, meget højere: Fordi livet er sjovere, når det er fyldt med latter.
Føle mig fri: Fri fra begrænsninger og bekymringer og negativ selvjustering.
Føle mig glad: At vælge glæde i hvert øjeblik det er muligt.
Synge hele tiden: Fordi livet fortjener en soundtrack, og når jeg synger, forandrer mine følelser sig. Det er i virkeligheden en fantastisk terapi.

Og hvordan går det så? Jo efter en pragtfuld lørdag med fest (i min nyindkøbte mest korte og mest glamrockede kjole jeg i mit liv har ejet) vågnede jeg, hæs af at synge, op til en lang skøn søndag, hvor jeg som tro republikaner sad med bævrende sentimentalt hjerte og en tåre i øjet og nød hvert et vidunderligt øjeblik af tronskiftet inkl. Frederiks duggede øjne og kysset på balkonen, alt i mens jeg grinede et **kit til den indre dialog, der muligvis kunne mene, at det ikke passede sig for en dame i min alder at feste på den måde og absolut ikke passede sig for en tro republikaner at sluge de royale festligheder råt og sentimentalt... Nu er det er mandag, gråt i gråt og snesjappet og jeg føler mig alligevel kisteglad. Så det går godt! Det går jo virkelig godt!

Kan det anbefales? JA!

Og hvordan går det så med dit nytårsforsæt? Gør det dig glad eller er det en kamp? Du ved... det er jo aldrig for sent at justere kursen og finde glæde i de små ting. Hvis du er klar til at finde inspiration til netop det... klar til sammen med mig at sige **kit til din indre negative dialog og i stedet omfavne en ny, positiv retning (livet er jo i virkeligheden for kort til andet) så læs videre ovre på min blog og sig så efter mig:

**kitf**kitf**kit

Fotocredit: Snapchats alt-for-meget-fordi-du-kan-filter

#f**kit grinede jeg til min indre negative dialog — Caroline Graae Norsker Skru ned for den negative indre dialog og skru i stedet meget mere op for den positive… sig efter mig **kit til din indre tvivl og omfavn en ny, positiv retning, mind dig selv om, at du ikke behøver at tage tingene så alvorligt…

NÅR ET GULDKRÆMMERHUS IKKE NØDVENDIGVIS ER EN BELØNNING I SIG SELV...

… eller historien om hvad der sker, når du retter fokus på belønningen ved at træde ud af din komfortzone…

Det der… det gør jeg ikke! Enhver idiot kan jo se, at man ikke kan holde balancen i det der guldkræmmerhus. Og jeg lagde armene over kors… og jeg rykkede mig ikke ud af stedet. Der midt i fotostudiet hos reklamefotografen (der tilfældigvis også var min elskede onkel) stod min mor, min far (der stod for ideen og teksten til julekortet), fotografen himself og assistenterne og kiggede alle på mig med trætte øjne. Billedet skulle i hus, så julekortet til kunderne fra det nu hedengangne DUX kunne blive trykt og sendt ud…

Sådan begynder historien om en af mine tidligste juleerindringer. Jeg var 4 år gammel og udvalgt fordi det var praktisk og jeg som regel opførte mig ordentligt… Og det lød måske sjovt i teorien, men i praksis var det en hel anden historie. Jeg kiggede en enkelt gang på kræmmerhuset og var herefter 100% sikker på, at det ville vælte hvis jeg blev sat op i det… ja det kunne enhver idiot jo se… så jeg nægtede, flov over at være i centrum, flov over at være besværlig, men stædig som et æsel og fuldstændig og aldeles upåvirkelig af gruppepres.

Som billedet tydeligt viser, lykkedes det med lidt snild belønningsstrategi at få mig til at træde ud af komfortzonen og tænde julelyset i alles øjne igen og lige præcis belønningsstrategien er der meget godt at sige om. Den kan du læse om her, hvor du også får lidt ord med på vejen om at opnå personlig vækst og udvikling og opdage nye talenter eller interesser ved at træde ud af komfortzonen og så selvfølgelig hele historien om marcipanbrøds indvirkning på amygdala:

https://graaenorsker.com/inspiration-paa-bloggen/Traed-ud-af-din-komfortzone

Har du lige nu kun tid til et lille takeaway, så må det være at uagtet om det er selvvalgt eller en påtvungen nødvendighed at træde ud af din komfortzone, er det slet ikke nogen dårlig ide bevidst at rette fokus mod den belønning du opnår, når du gør det.

Lige præcis det fokus kan nemlig have flere positive virkninger på din mentale tilstand og adfærd og føre til øget motivation, styrket selvtillid og en mere positiv forventningshorisont i processen.

Alt andet lige et sjovere og mere behageligt udgangspunkt for at bevæge sig og være i udvikling...

Da jeg har haft den et par uger opdager jeg der sker noget sært med mig😱

How are you feeling right now? Spørger appen mig to gange om dagen, - og da jeg har haft den i et par uger, opdager jeg at der sker noget sært ved mig…

Det er en ny app (i hvert fald for mig 😏). Jeg har en del mindfulness og stress apps på min telefon og holder jævnligt øje med apps indenfor dette område, fordi jeg oplever at mine kunder har glæde af dem og efterspørger dem.

Appen “How We feel - a journal for Your Wellbeing” - består dels af et tilbud om at tjekke ind på dine følelsesmæssige stemninger og derved både monitorere dem og reflektere over dem og dels gennem mange forskellige små selvhjælpsøvelser at motivere til og støtte dig i at ændre uhensigtsmæssige mønstre.

Først vælger du en grundstemning;

High energy unpleasant
High energy pleasant
Low energy unpleasant
Low energy pleasant
Og herefter åbnes der op for en lang række følelsesord, der kan hjælpe dig med at nuancere og forstå det du føler. Efterhånden som du har tjekket ind en del gange, kan du se hvilke typiske mønstre du gentager over tid.

Mange af øvelserne er gode og anbefalelsesværdige, selve tjek-ind delen er jeg lidt mere ambivalent med fordi… tjek ind’et har en anden effekt på mig end jeg havde forventet.

Jeg bliver nemlig optaget af hvad jeg føler på en uhensigtsmæssig måde. Der hvor jeg egentlig i nuet var veltilpas og optaget af en opgave, blir jeg, ved promt fra appen pludselig mere kritisk. Aj er det nu også pleasant jeg føler? Og er det high eller low energy, og når jeg når videre og skal vælge en følelse, går det helt galt… jeg kan ikke beslutte mig og bliver lidt irriteret på mig selv over, at jeg ikke kan beslutte mig… og der begynder jeg at overveje om jeg skal gå tilbage og vælge low energy unpleasant 🙈😁 … der er en alvorlig risiko for at jeg ender med et dominerende mønster, der handler om at være irriteret… 😂 og det var jo ikke meningen og var jo heller ikke den stemning jeg startede ud med.

Og lige præcis det fremhæver en vigtig pointe om brugen af denne type apps: De skal være værktøjer, der fremmer selvforståelse og personlig vækst, ikke kilder til yderligere stress eller forvirring. Jeg begynder at mærke, at den konstante selvovervågning og analyse af mine følelser faktisk kan føre til en overfokusering på dem. Dette kan paradoksalt nok forstærke de følelser, jeg forsøger at forstå og måske endda ændre.

Jeg tror derfor at det er afgørende at bruge “How We Feel - a journal for Your Wellbeing” med en klar bevidsthed om, hvad du vil opnå. Er målet at blive mere bevidst om dine følelsesmæssige mønstre, eller søger du efter værktøjer til at håndtere stress? For nogle kan hyppige tjek-ins være nyttige, mens det for andre kan virke mod hensigten. Det er vigtigt at tilpasse brugen til dine personlige behov og grænser.

For mig fungerer appen bedst, når jeg bruger den som redskab til at det jeg i forvejen bøvler med, altså hvor jeg mærker negative mønstre fylder for meget, og ikke som en generel kilde til selvindsigt og stemningsmonitor. Ved at fravælge daglige tjek-ind og blot tjekke ind, når jeg føler mig fanget af negative tanker, og derudover fokusere mere på de positive, støttende øvelser, undgår jeg den overanalyserende fælde og bruger i stedet appen til at styrke min mentale velbefindende på en mere afbalanceret måde.

Og så er det selvfølgelig vigtigt at huske, at en app aldrig kan erstatte professionel hjælp, hvis man oplever alvorligere mentale udfordringer som fx stress eller føler sig fanget i uhensigtsmæssige tankemønstre . “How We Feel - a journal for Your Wellbeing” er et værktøj, der kan tilbyde indsigt og støtte, men det bør anvendes som en del af en bredere strategi for mental sundhed, der kan omfatte samtaler med en coach, terapeut, mindfulness-praksis, og fysisk aktivitet.

Helt overordnet synes jeg “How We Feel - a journal for Your Wellbeing” er en brugbar app, der tilbyder interessante indsigter og nyttige øvelser. Nøglen ligger i at bruge den med bevidsthed og moderation, idet du holder fast i, hvad dit personlige mål er med brugen af appen.

Hvad synes du? Bruger du den? Hvad er din erfaring med den? Og er der andre gode apps indenfor dette område, som du synes har været hjælpsomme eller måske det direkte modsatte? Så vil jeg meget gerne høre om det 🤗

Arhhh! Kan det nu også være nødvendigt?

Behøver jeg virkelig opdatere min Linkedinprofil, når jeg er jobsøgende?

Og svaret er - surprise surprise - Ja! Selvfølgelig!

Fordi:

1. Første indtryk tæller: LinkedIn er ofte det første sted, din nye potentielle arbejdsgiver eller rekrutteringsagent ser din professionelle profil, dit cv. En opdateret og velplejet profil giver et stærkt førstehåndsindtryk og signalerer professionalisme.
2. Netværksmuligheder: LinkedIn er en central platform for professionel networking. Din opdaterede profil, der fortæller klart og tydeligt om dine kompetencer, erfaringer og resultater kan tiltrække forbindelser fra brancherelevante personer, som kan åbne døre til nye jobmuligheder for dig.
3. Synlighed for rekrutteringsagenter: Mange (hvis ikke alle) rekrutteringsagenter bruger LinkedIn til at søge efter egnede kandidater. Din opdaterede profil sikrer, at dine kompetencer og erfaringer er synlige og relevante. Det gør det nem for rekrutteringsagenterne og øger dine chancer for at blive taget i betragtning for de rette jobmuligheder.
4. Demonstration af kompetencer og resultater: LinkedIn giver mulighed for at udstille dine færdigheder, projekter, og professionelle præstationer gennem tekst, slides, fotos og video. Det er en platform, hvor du kan fremvise dine resultater og ekspertise, hvilket kan være afgørende for at skille dig ud i jobmarkedet.
5. Opdateret information: Ved at holde din LinkedIn-profil opdateret sikrer du, at den reflekterer de mest aktuelle og relevante aspekter af din professionelle udvikling, hvilket er vigtigt for at matche med nutidens jobkrav.
6. 55+: En aktiv og moderne LinkedIn-profil kan hjælpe med at modbevise forudindtagede opfattelser / bekymringer for / fordomme om, at du qua din alder ikke føler dig fortrolig med ny teknologi og sociale medier.

Nu sidder du måske og tænker… ja men…

Jeg har ikke tid eller overskud…
Hvordan kommer jeg overhovedet igang… hvad skal jeg skrive… Hvad er vigtigt at få med… og hvor meget skal med…
Hvad nu hvis jeg skriver noget, der virker modsat intentionen… jeg kan ikke lide at udstille mig selv åbent overfor andre… faktisk kan jeg bedst lide på LinkedIn bare at følge med i, hvad de andre skriver, blive inspireret og evt like et opslag her og der…
Jeg er for privat til sådan at lægge alt ud åbent…

Hvis du tænker noget af det… så start med at læse dygtige Per Frederiksens 7 gode tips til en bedre LinkedIn profil for jobsøgende (den er i øvrigt i virkeligheden relevant for alle).

Og føler du stadig tøven og usikkerhed, så ringer du bare til mig på 41827670 og booker en session, hvor vi vi sætter os ned sammen og arbejder på, at du får en opdateret og professionel LinkedIn profil 🤗

Hvad kendetegner en god jobsøgerprofil på LinkedIn? Det var omdrejningspunktet, da jeg for nylig afholdt en workshop for en gruppe jobsøgende ledere. Som jobsøgende leder spiller din LinkedIn profil en vigtig rolle, da den tjener som en slags dokumentation, når en virksomhed – eller headhunter – skal finde det bedste match til en given opgave.

Når verden råber: 7 strategier mod nyhedsstress

Føler du dig overvældet af de rædselsvækkende reportager fra Israel og Gaza? Har du brug for strategier til at håndtere de følelser af sorg, vrede og håbløshed der opstår, når nyhedsstrømmen rammer?

Så læs med her, hvor du får 7 forskellige tips til at mindske bekymring, angst, sorg og frustration, så den ikke bliver usund og ender med at spænde ben for dig.

Når verden råber: 7 strategier mod nyhedsstress — Caroline Graae Norsker Føler du dig overvældet af de rædselsvækkende reportager fra Israel og Gaza? Har du brug for strategier til at håndtere de følelser af sorg, vrede og håbløshed der opstår, når nyhedsstrømmen rammer? Så læs med her, hvor du får 7 forskellige tips til at mindske bekymring, angst, sorg og...

Artiklen nedenfor er barsk læsning… og desværre meget genkendeligt både ud fra min egen personlige erfaring og fra de kunder jeg har, som kommer hos mig med caregiver burnout og efterlyser strategier til at mestre nogle af alle de udfordringer, de har som pårørende.

At være pårørende til demens er både en psykisk, social, fysisk og tidskrævende opgave, der stiller krav til ressourcer og egenomsorg, hvis man skal kunne være i det igennem mange år.

At skulle tage over fordi plejepersonalet ikke kan, at følge op, rette fejl, sikre almindelig patientsikkerhed og være i konflikt med personale og ledelse i årevis, burde ikke også være nødvendigt. Relationen til ældrepleje og sundhedsvæsen burde i stedet opleves som en hjælpende hånd, et støttepunkt og en sikkerhed og være baseret på et godt samarbejde.

Lad os håbe at opråbet her kan sætte fokus og skubbe i den rigtige retning.

Indtil da… og såmænd også i de situationer, hvor det allerede fungerer, for de findes heldigvis også… kan jeg kun anbefale det mine kunder gør. Nemlig som pårørende at være opmærksom på at passe på sig selv gennem at opsøge coaching og få støtte til at kunne balancere omsorgsopgaven med familie og arbejdsliv og til proaktivt at arbejde med kommunikationsadfærd og mestringsstrategier, stresshåndtering og mindfulness.

Pårørende frygter for deres kære på plejehjem En ud af fire pårørende føler sig ikke trygge ved, at plejepersonalet har den nødvendige faglige viden til at tage sig ordentligt af deres kære på plejehjem. Det viser en helt ny undersøgelse foretaget blandt 468 medlemmer af Parkinsonforeningen, Alzheimerforeningen og Scleroseforeningen med ...

LEDELSE KRÆVER FREMFOR ALT NYSGERRIGHED…

Et meget fint og menneskeklogt interview, stopfyldt med gode perspektiver på ledelse og mod på forandring, psykologisk tryghed, arbejdsglæde og mening. Marie Storkholm gør sig i den grad fortjent til at blive nomineret til årets leder 2023.

“Jeg er evig optimist, det bliver jeg nødt til at være som leder. Det betyder ikke, at jeg ikke vil snakke om problemer. Eller at jeg er naiv. Slet ikke. Men uanset hvor store og vilde problemerne er, så er det min opgave at få os guidet over i handlingsmode. At skabe håb og lyst til at løse de udfordringer, vi møder på vores vej.”

Ledelse kræver fremfor alt nysgerrighed — Caroline Graae Norsker Fint og menneskeklogt interview, stopfyldt med gode perspektiver på ledelse og mod på forandring, psykologisk tryghed, arbejdsglæde og mening.

Vågnede du i morges og skuttede dig under dynen, fordi du kunne høre regnen og det stadig var bulderragende mørkt derude… ? Og stønnede du et Thanks God, i det mindste er det fredag?

Følte du dig småsur, utilfreds, bekymret eller irritabel… uden helt at kunne sætte fingeren på, hvad det handlede om…? Så var du ikke alene 🤗 for jeg havde det præcis ligesådan! 😬

Men så var det jeg kom til at tænke på den her gamle Ted Talk med Ron Gutman. Den er vidunderlig! Og jeg tør næsten love dig, at du også vil komme til at smile, når du ser den, og at du vil mærke den åndsvage følelse af superpower, som følger med at smile.

Og når vi nu er ved det… så får du lige et af mine yndlingstricks til, når jeg har det sådan (og nej DET får du IKKE en video af…)

Jeg går nemlig ud i badeværelset og der får jeg øje på mit søvndrukne spejlbillede og så gir jeg mig selv det største smil ever… som i ever!

Og det føles så kunstigt og grimt og ser så åndsvagt ud… men jeg holder fast på smilet, giver slip, smiler igen, og gør det igen og igen, indtil jeg pludselig smiler rigtigt (fordi jeg simpelthen ikke kan lade være, når jeg ser mig selv på en gang se så fjoget og irriteret og smilende ud🙈 )og BANG! neuronerne bliver fyret af og virker med deres superpower, min dag er straks meget bedre…

Og med den opmærksomhed på succesfølelsen fra et smil går jeg ud i hverdagen smilende…

Jeg sender et stort smil til bilisten der passerer, til buschaufføren der holder tilbage for mig, til duen der pirker i revnen mellem fliserne, til hunden der logrer, til gartneren i parken, til mig selv i vandpytten, til… (ok…måske ikke til p-vagten… undskyld p-vagt…😬), jeg smiler til mine kollegaer og kunder, til pakkemanden, til den stakkels sælger i telefonen… jeg bare smiler og smiler…

Og det føles som om mit smil bliver bredere og bredere og jeg sender 10.000 volt elektrificerende livsglæde ud til andre… og jeg opdager, jeg får så meget igen…

Det virker! Og det er også det forskningen viser.

Når vi smiler, frigiver hjernen naturlige "feel-good" hormoner som endorfiner, serotonin og dopamin. Det er neurotransmittere, der virker som kroppens naturlige smertestillende midler og stemningsforbedrende og øger dit generelle velvære.

Samtidig reduceres niveauet af stresshormoner som cortisol, adrenalin og dopamin.

Og når folk møder dit smil (ikke et snerrende smil, vær meget opmærksom på det ikke skal være snerrende 😬) oplever de dig som sympatisk, venlig og åben, og ja endda mere kompetent og det udløser en adfærd, så det smitter af på dig. At smile fremmer den positive sociale interaktion og styrker vores relationer.

Nu gør det ikke længere noget, at det er gråt og efterårsagtigt, og jeg har helt glemt min stemning af irritation… og det er jo fredag… weekenden står for døren med sjov og ballade, gode venner og musik… nu smiler jeg også over det… det er skønt det er fredag…

Og når du har læst det her, har du heller ikke en undskyldning for ikke bare at smile resten af dagen og weekenden for den sags skyld… smile til dig selv og hele verden…

At smile… er en superpower!

The hidden power of smiling | Ron Gutman http://www.ted.com Ron Gutman reviews a raft of studies about smiling, and reveals some surprising results. Did you know your smile can be a predictor of how...

FOMO —> JOMO —> ROMO

Er du også træt og udmattet af at blive væltet over ende af dårlige nyheder og katastrofealarmer…? Forsøger du at lukke ned for alt det negative, der sætter sig som en stemning i kroppen på dig og er du begyndt ganske enkelt at stemple ud?

Så har du måske ramt ROMO.

Det giver dig forhåbentlig ro og overskud til fokusere på det positive, på oplevelse af sammenhold og mening og kke mindst opmærksomhed på at tage ansvar for dine egne følelsesmæssige stemninger og ikke lade dem være styret af det konstante nyhedsflow…

ROMO er det nye FOMO Der skulle en pandemi, krig, klimakrise til at nå til erkendelsen: Det er godt at gå glip af noget. Relief of missing out (ROMO) er det nye sort.

Lær at lede den usikre medarbejder

For nylig havde jeg en coachingsession med en leder, som var frustreret over, at en af hans meget dygtige medarbejdere ikke selv kunne få øje på sine styrker og kvalifikationer. Medarbejderen blev af og til næsten handlingslammet af mangel på selvtillid. Det gav anledning til en lang konstruktiv snak om, hvad du som leder kan gøre for at støtte din medarbejder i den situation.

Som leder har du en unik position til at påvirke og støtte dine medarbejderes selvtillid. En medarbejder eller et team med høj selvtillid kan være mere produktiv, kreativ og i sidste ende bidrage positivt til organisationens succes. Selvtillid spiller også en central rolle i at fremme oplevelsen af arbejdsglæde.

Medarbejdere med høj selvtillid er mere engagerede, fordi de tror på, at de kan gøre en forskel med deres arbejde. Når de føler sig mere sikre på deres evner, frygter de mindre konsekvenserne af at begå fejl, hvilket giver friheden til at tage initiativ og være innovative.

Øget selvtillid og selvværd skaber ofte også mere åbenhed for feedback, styrket kommunikation og villighed til at samarbejde, hvilket forbedrer teamdynamikken.

Og endelig giver øget selvtillid også mindre stress, fordi troen på ens egne evner kan reducere bekymringer, rumination og stress forbundet med arbejdsopgaver, hvilket igen fører til bedre mental velbefindende.

Som leder er det vigtigt at anerkende denne betydningen af selvtillid og at arbejde på at fremme den og skabe en positiv arbejdskultur. Ved at støtte og booste selvtilliden hos dine medarbejdere, kan du ikke kun forbedre teamets præstationer, men også øge den generelle arbejdsglæde og trivsel.

Her er nogle af de trin, som du kan tage, når du oplever at en medarbejder ikke kan få øje på sine egen kompetencer og styrker eller ikke har mod på at sætte dem i spil eller når en medarbejder er nervøs for nye udfordringer, fordi de er presset på deres selvtillid eller selvværd.

1. Hvornår skal du gribe ind?
Vær opmærksom på tegn som
• Tøven før vigtige opgaver eller beslutninger.
• Undgåelse af ansvar eller undgåelse af udfordrende opgaver.
• Negativ selv-tale som "Jeg er ikke god til at…" eller "Det tror jeg ikke jeg er dygtig nok til".
• Overdreven selvkritik efter mindre fejl, når resultatet ikke er 120%

2. Åbning af samtalen
• Skab et trygt miljø: Find et godt tidspunkt, Det er vigtigt at sikre, at medarbejderen føler sig tryg og forstået.
• Vær empatisk: Start med at lytte uden at dømme.
• Brug åbne spørgsmål: For eksempel "Hvordan føler du omkring dette projekt?" eller "Er der noget, du er usikker på?"
• Fortæl så at du har lagt mærke til den tøvende eller selvkritiske adfærd og spørg ind til, hvad det handler om.
• Forstå og formidl, at selvtillid er noget, der kan forandres og udvikles over tid og at det er et arbejde fyldt med positive konsekvenser. Selvom det er en lang proces, kan selv små skridt i den rigtige retning skabe mærkbare forandringer.
• Vær opmærksom på om det handler om lav selvtillid i forhold til mere specifikke opgaver eller om det er tale om en mere generel selvværdsproblematik. Ved sidstnævnte kan det være en rigtig god ide at medarbejderen får tilknyttet en coach, der kan arbejde mere dybtgående med denne problematik.

3. Råd og støtte
• Tilbyd ressourcer: Fx. undervisning om hvordan hjernen er “ledningsført” til at fokusere på negative oplevelser som en overlevelsesmekanisme. Og at den kan trænes gennem positiv tænkning og adfærd til at fokusere mere på positive erfaringer, øvelser og værktøjer, der hjælper til dette. Ressourcer kan også være coaching eller mentorordning eller et tilbud om mindfulnes
• Fejr succeser, også små bedrifter kan booste selvtillid. Vær opmærksom på dit sprog, vær tydelig omkring hvilke handlinger eller adfærd, fra medarbejderens side, der har ført til den opnåede succes.
• Fokuser på styrker: Støt medarbejderen i at få øje på talenter og styrker, fx gennem en TT38 talenttest. Arbejd med talenter / styrker / kompetencer i teamet og på på udviklingsdage. Italesæt medarbejderens unikke evner og talenter som fx problemløsning, kreativitet, koordineringsevne, kommunikation eller målrettethed, både i dagligdagen, i check-ins og medarbejdersamtaler med eksempler, så det bliver tydeligt, hvordan det kommer til udtryk i opgaveløsningen.

4. Relevant lederadfærd
• Vær en rollemodel: Demonstrer selvtillid i din egen adfærd. Vær transparent i forhold til din egen usikkerhed og hvordan du overvinder den, der hvor det er meningsfuldt.
• Giv konstruktiv feedback: Anerkend specifikke handlinger og færdigheder, snarere end generelle egenskaber. For eksempel "Du håndterede den klient rigtig godt, jeg lagde mærke til at du…. " snarere end at rose som "Hvor er du bare god", “Det var så sejt, flot klaret”
• Deleger ansvar: Når du viser, at du har tillid til dine medarbejdere, er det med til at styrke deres egen selvtillid. Når du delegerer, så vær sikker i din beslutning, da din egen usikkerhed kan smitte af. Vær opmærksom at du ikke selv bliver smittet af din medarbejders usikkerhed.
• Sørg for klarhed i både rammer og forventninger. Undgå egne skjulte forventninger: Vær selvreflekterende og sikr dig, at du er klar i din kommunikation, så medarbejderen ikke bliver overrasket eller usikker.
• Åben kommunikation: Opmuntr til at stille spørgsmål, hvis der er tvivl om opgaven eller forventningerne. Dette skaber en sikker platform for dialog og sikrer, at I er på samme side.

5. Opfølgning
• Planlæg regelmæssige check-ins: Månedlige eller kvartalsvise for at holde fokus på udviklingen, fremhæve forandring, støtte og fortsat udvikle. Forbered dig til møderne med dine observationer og over ej hvoRdan du formulerer dem, men spørg først ind til hvad medarbejderen selv har erfaret.
• Vær tålmodig: Opbygning af selvtillid (og i endnu højere grad selvværd) tager tid. Det er okay, vær tydelig omkring dette og husk at italesætte de små fremskridt.
• Fortsæt med at tilbyde støtte. Selvtillid er en vedvarende rejse, og din støtte som leder er afgørende.

At støtte dine medarbejderes selvtillid er ikke kun godt for den enkelte, men for hele teamet og organisationen. En medarbejder med høj selvtillid vil være mere villig til at tage risici, komme med innovative løsninger og bidrage positivt til teamdynamikken. Som leder har du værktøjerne til at gøre en forskel. Brug dem klogt. Vejen til selvtillid, går gennem det gode lederskab.

FÅ 25% PÅ ET SAMLET COACHING- OG PÅRØRENDE FORLØB I ANLEDNING AF AT DET I DAG ER INTERNATIONAL ALZHEIMERDAG!

Læs mere om forløbet på

https://graaenorsker.com/inspiration-paa-bloggen/prrende-til-alzheimers-find-sttte-viden-og-omsorg-her

Morten Münster har interviewet Morten Albeck om hvordan vi skaber mere mening på vores arbejdspladser.

Det er der kommet den fineste podcast ud af, fuld af visdom.

Bl.a om hvordan vi fantaserer om hvordan andre har et nemt liv…og glemmer at alle har svære ting de kæmper med, i hemmelighed eller bare holdt meget privat.

Morten Albeck spørger “Hvem ved om mit liv har været nemt? Hvem har nogen som helst fornemmelse af, hvor ensom jeg er følt mig? Hvor forrådt jeg har følt mig? Og jeg er ikke noget offer. Jeg siger bare, at der er så mange ubekendte, at jeg ville aldrig, aldrig, nogensinde tillade mig selv at have det blik på et andet menneskes evne til at korrigere livets kurs hen imod noget, der synes at være mere i vater med, hvad man tror, der gør, at man slutter sit liv på en måde, hvor man synes, at man har nyttet sit pund mest muligt.

Og hvad er mening overhovedet? Det har han også et rigtigt godt bud på:

Mening er, når mennesket står i nuet med en erkendelse af det liv, man har levet og med en forestilling om det liv, der venter på en, og hvor man er overbevist om, at det liv, der venter på en, det er et håbefuldt og værdigt liv. Så akkumuleres der en følelse inde i de menneskers krop og sind… Det er ikke nemt."

Da jeg havde hørt den efterlod det mig med lysten til at spørge… Så hvis du gerne vil bevæge dig hen mod en hverdag, et arbejde, et liv der er mere meningsfuldt… hvilke forestillinger har du så om hvordan det ser ud? Hvad vil være håbefuldt og værdigt for dig?

Og lige præcis de tanker tror jeg, jeg vil tage med mig ud i verden og give lidt plads i dag… ☺️

Du kan høre hele podcasten her. Den er virkelig anbefalelsesværdig!

Spotify: https://spotify.link/qGFq4JOefDb

Apple: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/adf%C3%A6rd/id1369571432?l=da

93. Morten Albæks guide til mere mening på arbejde Listen to this episode from Adfærd on Spotify. I dag taler jeg med Morten Albæk om kunsten at skabe mere mening på vores arbejde. Morten er filosof, bestseller-forfatter til bl.a. Ét liv, én tid og stifter af Voluntās. Og vi kommer forbi alt muligt: Hvorfor medarbejdertilfredshedsundersøgelse...