Skolen Sputnik, Sputnik STU, Sputnikkollegiet, Kursuscenter Sputnik

"Noget af det sværeste ved pædagogisk arbejde er måske, at man sjældent får tid til at stoppe op.

Der skal handles.
Løses konflikter.
Laves handleplaner.
Skabes struktur.
Tages telefoner.
Håndteres mistrivsel.

Og midt i alt det praktiske kan det være svært at finde rum til at stille de lidt større spørgsmål:

Hvordan påvirker jeg selv situationen?
Hvad er det egentlig, der sker mellem mennesker her?
Hvilke normer arbejder vi ud fra?
Og kunne vi måske gøre noget anderledes?

Det er noget af det, vi arbejder med på Sputniks Specialpædagogiske Efteruddannelse.

Ikke som færdige facitlister.
Ikke som “den rigtige metode”.
Men som et fælles refleksionsrum for praktikere.

For noget af det vigtigste for os er, at uddannelsen ikke bliver for langt væk fra virkeligheden.

Vi er praktikere, der underviser praktikere.
Og vi er optagede af, at det, man arbejder med hos os, skal kunne bruges i mødet med virkelige mennesker dagen efter.

Måske arbejder du på en skole.
Et opholdssted.
Et bosted.
Et fritidstilbud.
Måske arbejder du med unge, der er på kanten af fællesskabet.
Måske står du i komplekse samarbejder med familier.
Måske oplever du afmagt nogle gange.

På uddannelsen arbejder vi med konkrete dilemmaer og cases fra kursisternes egen hverdag.
Vi tror nemlig på, at noget af det mest meningsfulde opstår, når virkeligheden får lov til at komme med ind i rummet.

Når man tør sige højt:

“Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal stille op med den her situation.”

Eller:

“Jeg tror, vi er kørt fast.”

Noget af det, vi er meget optagede af på uddannelsen, er metasporet.
Altså muligheden for at kigge lidt på sig selv udefra.

For når vi arbejder med mennesker, bliver vi hele tiden påvirket.

Vi reagerer følelsesmæssigt.
Vi handler hurtigt.
Vi kommer til at reproducere mønstre, normer og positioner uden nødvendigvis at opdage det.

Og netop derfor er refleksion så vigtigt.

Vi skal ikke flytte den anden. Vi skal flytte os selv.

For udviklingsopgaven ligger ikke hos barnet.
Den ligger hos os voksne.

Det kræver mod at kigge på sin egen praksis.
Men det er også dér, udviklingen opstår.

På uddannelsen forsøger vi derfor at skabe et rum, hvor der også må være plads til det legende, det undersøgende og det kreative.

Vi tror ikke særlig meget på tankpassermodellen.
Altså idéen om, at læring bare handler om at fylde viden på mennesker.

Vi tror mere på, at viden bliver skabt sammen.

Nogle gange sidder vi og reflekterer.
Nogle gange arbejder vi i grupper.
Nogle gange bygger vi modeller.
Nogle gange rejser vi os op og prøver ting af fysisk.
Nogle gange undersøger vi normer ved at mærke dem på egen krop.

For eksempel arbejder vi med spørgsmål som:

Hvem passer egentlig naturligt ind i de normer og rammer, vi har bygget vores institutioner op omkring?

Og hvem kommer til at stå lidt udenfor?

Kan vi skubbe lidt til normerne?
Kan vi skabe mere plads?
Kan vi inkludere anderledes?

Vi taler om “spejle og vinduer”.

Om hvor vigtigt det er, at mennesker både kan spejle sig i andre og samtidig få indblik i helt andre måder at være menneske på.

Det gælder børn og unge.

Men det gælder faktisk også os voksne.

For måske er noget af det vigtigste ved efteruddannelse ikke bare ny viden.

Måske er det også at få nye blikke på mennesker.

På praksis.

Og på sig selv."

- ‎Malik Alkendi, underviser på Specialpædagogisk Efteruddannelse hos Sputnik

📍 Specialpædagogisk Efteruddannelse hos Sputnik starter i september 2026.

Hvis du er nysgerrig på uddannelsen, så kan du læse mere her:

https://kursuscentersputnik.dk/paedagogisk-leder-og-efteruddannelse/specialpaedagogisk-efteruddannelse/

Hvordan kan vi forstå angst, når den viser sig som noget helt andet end ord?

Angst kan komme til udtryk på mange måder.

Som tanker.
Som følelser.
Som uro i kroppen.
Som adfærd.

Det er netop det, den kognitive diamant kan hjælpe os med at få øje på.

Den kognitive diamant er en grundmodel i kognitiv adfærdsterapi. Den viser, hvordan tanker, følelser, krop og adfærd påvirker hinanden.

For når et barn eller en ung har angst, er det sjældent kun én ting, der er på spil.

En tanke kan påvirke kroppen.
Kroppen kan påvirke følelsen.
Følelsen kan påvirke adfærden.
Og adfærden kan være med til at fastholde angsten.

Et eksempel kan være en ung, der har svært ved at komme i skole.

Tanken kan være: “De andre kan ikke lide mig.”

Følelsen kan være angst.

Kroppen kan reagere med ondt i maven, uro eller vejrtrækning, der bliver sværere.

Adfærden kan blive, at den unge vender om og går hjem.

På overfladen kan det ligne modstand.
Men med den kognitive diamant kan vi blive klogere på, hvad der faktisk sker.

Modellen kan derfor bruges som et pædagogisk redskab til at skabe fælles forståelse mellem fagpersonen og barnet eller den unge.

Den hjælper os med at tale om noget, der ellers kan være svært at forstå.

Og den giver mulighed for at sætte ind flere steder.

Måske starter vi ikke med tankerne.

Måske starter vi med kroppen.

For nogle børn og unge kan det være mindre skamfuldt at tale om mavepine, hjertebanken eller uro end at tale om tanker, der ikke er rare.

Derfor kan ro i kroppen også skabe bedre forudsætninger for tænkning.

Den kognitive diamant kan blandt andet bruges til at:

• forstå angstens udtryksformer
• undersøge sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og adfærd
• skabe mening i adfærd, der på overfladen kan virke uforståelig
• finde konkrete strategier sammen med barnet eller den unge

I arbejdet med børn og unge med angstproblematikker kan modellen være et brugbart psykoedukativt redskab.

Ikke fordi den giver alle svar.

Men fordi den kan gøre det mere tydeligt, hvor man kan begynde.

Vil du dykke mere ned i angst og psykiske lidelser?

På Grundkursus i angst og psykiske lidelser for fagfolk får du viden og metoder til din pædagogiske praksis.

Kurset afholdes d. 26.-28. august 2026.

Læs mere om kurset her:

https://kursuscentersputnik.dk/psykisk-lidelse/grundkursus-i-psykiske-lidelser/

Skolen Sputnik søger ledende psykolog!

Vi søger en ledende psykolog, som har lyst til at tegne retningen for Sputniks psykologfaglige behandlingsindsats og lede vores dygtige psykologteam.

Sputnik tilbyder behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge med særlige behov. Vi arbejder på hele Sjælland, men du får København som din primære base.

Vi leder efter dig, som både drives af ledelsesopgaver og konkret psykologfaglig intervention. Dig, som har lyst til at skabe forandring for børn og familier, som har det svært – både konkret og på et mere strategisk niveau. Og dig, som har lyst til at være en del af et ledelsesteam og psykologteam, som arbejder sammen som et hold!

📍 Primær base i København
⏰ Fuldtid, 37 timer
📅 Ansøgningsfrist: 21. juni
📅 Ansættelse: 1. september 2026

Læs mere om stillingen og søg her 👇

Ledige stillinger - Skolen Sputnik søger ledende psykolog Vi har har behov for en ledende psykolog til vores team. Måske er det dig?

Vil du være med til at skabe meningsfulde overgange til voksenlivet for unge med særlige behov?

Sputnik Stu København søger en praktik- og 3. års koordinator, der vil spille en vigtig rolle i arbejdet med praktikforløb, afklaring og de unges planer for tiden efter stu.

Stillingen kombinerer koordinering, relationsarbejde, undervisning og tværfagligt samarbejde – i et stort og fagligt stærkt stu-miljø med omkring 140 studerende.

📍 Svanevej 14-16, København NV
📅 Ansøgningsfrist: 25. juni 2026
📅 Ansættelse: 1. august 2026 eller hurtigst muligt derefter

Læs mere om stillingen og søg her 👇

Praktik- og 3. års koordinator til Sputnik Stu København - Sputnik STU Hjem » Job » Praktik- og 3. års koordinator til Sputnik Stu København Praktik- og 3. års koordinator til Sputnik Stu København Vil du være med til at skabe meningsfulde overgange til voksenlivet for unge med særlige behov? Har du lyst til at arbejde i en stor og fagligt stærk stu, hvor rela...

Når et barn ikke taler i skolen, kan der være tale om selektiv mutisme.

Selektiv mutisme betyder, at et barn eller en ung er ude af stand til at tale i bestemte sammenhænge.

Det kan for eksempel være et barn, der taler derhjemme, men ikke i skolen.

Tidligere brugte man begrebet elektiv mutisme. Men det er man gået væk fra, fordi det kunne lyde som om, barnet selv valgte tavsheden.

Det ved vi i dag, at barnet ikke gør.

Selektiv mutisme forstås i stigende grad som en angstlidelse.

Tavsheden er altså ikke stædighed.

Og den er ikke et udtryk for, at barnet bare skal tage sig sammen.

I en faglig Q&A besvarer konsulenter og psykologer fra Kursuscenter Sputnik en række centrale spørgsmål om selektiv mutisme hos børn og unge.

Et vigtigt spørgsmål er, hvordan selektiv mutisme hænger sammen med autisme.

Diagnosekriterierne for selektiv mutisme og autisme er gensidigt udelukkende. Det betyder, at man ikke kan få begge diagnoser i samme udredning.

Men i praksis ser vi mange børn og unge med autisme, som samtidig har symptomer, der svarer til selektiv mutisme.

Her kan tavsheden ofte forstås som et angstdrevet udtryk eller en belastningsreaktion.

Derfor er det vigtigt at se på hele barnets situation, når man gerne vil hjælpe.

Hvad sker der i de sammenhænge, hvor barnet ikke taler?
Hvad belaster?
Hvad vedligeholder tavsheden?
Og hvad beskytter barnet?

Først når man forstår baggrunden for den manglende tale, kan man begynde at hjælpe barnet på en måde, der giver mening.

Et vigtigt første skridt kan være at få ro på nervesystemet.

Selektiv mutisme kan forstås som en belastningsreaktion, og derfor kan det være nødvendigt at arbejde med stress, angst og tryghed, før man arbejder direkte med talen.

Det handler også om at støtte barnet i deltagelse.

For selektiv mutisme har et stort overlap med andre angstlidelser, særligt social angst. Derfor er det vigtigt at mindske undgåelse og isolation og i stedet skabe trygge rammer for samvær med andre.

Men det betyder ikke, at barnet skal presses til at tale.

Tværtimod er en vigtig pointe, at man ofte må fjerne talepresset.

I stedet kan man arbejde med andre former for kommunikation.

Det kan være skriftligt.
Det kan være gennem en ven.
Det kan være med bestemte tegn.

Og det kan være gennem en gradvis kommunikationstrappe, hvor barnet først arbejder med nonverbal kommunikation, derefter med at tolerere sin egen stemme og senere med enkelte ord.

For nogle børn og unge kan et kommunikationspas også være hjælpsomt.

Pointen er, at kommunikation ikke kun er tale.

Og at vejen tilbage til stemmen ofte begynder et helt andet sted end ved at bede barnet sige noget højt.

Find flere redskaber i artiklen her:

7 spørgsmål og svar om selektiv mutisme hos børn og unge - Skolen Sputnik Få viden om selektiv mutisme, angst og autisme – og hvordan du støtter børn og unge. Fagpersoner svarer i en kort Q&A.

Måske ser det egentlig ud som om, dit barn klarer skoledagen fint.

Barnet deltager i undervisningen.
Leger med sine venner.
Minder om de andre børn.

Men når barnet kommer hjem, er der ikke mere tilbage.
Og så kommer reaktionen.

Trætheden.
Vreden.
Tårerne.
Nedsmeltningen.
Eller behovet for bare at trække sig helt væk fra alt og alle.

For nogle børn og unge med autisme kan det kræve enormt meget energi at være i skole, til fritidsaktiviteter eller sammen med venner.

De kan bruge kræfter på at afkode sociale situationer.
Kopiere andres adfærd.
Skjule usikkerhed.
Holde behov tilbage.
Og fremstå mere rolige, sociale eller “velfungerende”, end de egentlig har overskud til.

Det kaldes maskering.

Og selvom maskering kan være en strategi, der hjælper barnet med at være i sociale situationer, kan den også være hård og energikrævende.

Måske bliver batteriet brugt op i løbet af dagen.
Og når barnet så kommer hjem, er der ikke overskud til andet end at lade op.

Men hvordan opdager man maskering?
Hvornår hjælper strategien barnet?
Hvornår bliver den noget, der slider?
Og hvad kan man gøre som forælder?

Det taler autoriseret psykolog Anders Rane Kaalund-Brok om på Sputniks webinar om maskering og autisme.

Webinaret afholdes d. 9. juni og varer 2 timer online via Teams.

Læs mere og tilmeld dig i linket i kommentarfeltet.

📚 Vil du undervise i matematik og fysik/kemi – og samtidig gøre en positiv forskel for børn og unge med særlige behov?

Skolen Sputnik Østerbro søger en underviser til vores udskoling med kompetencer inden for matematik og fysik/kemi – og gerne også tysk.

Hos os er undervisning, relationsarbejde og specialpædagogik tæt forbundet. Mange af vores elever har brug for trygge rammer, tydelige voksne og undervisning, der tager højde for både faglige og personlige behov.

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø med undervisere, socialpædagoger, psykologer og ledelse tæt på hverdagen.

📅 Ansættelse: 1. august 2026 eller snarest muligt
📅 Ansøgningsfrist: 13. juni 2026
📍 Skolen Sputnik Østerbro, Klædemålet 9

Læs mere om stillingen og søg her:
https://www.skolensputnik.dk/job/underviser-skolen-oesterbro/

Mød Jonas, som går på TechLab-linjen på Sputnik Stu Hillerød, og som måske er Danmarks største Eurovision-fan.

I videoen fortæller han, hvorfor han er glad for linjen. Blandt andet på grund af lærerne:

“Vi har to lærere, som hedder Julian og Rasmus, som er megagode til deres arbejde og til at forstå ens behov.”

Tryk på videoen og hør mere om hverdagen på TechLab. Og ikke mindst om den hyggelige kakaopause ☕

Mød Jonas som går på TechLab på Sputnik Stu Hillerød Mød Jonas fra TechLab på Sputnik Stu Hillerød 🚀Hvordan er det ege...

💡 𝐆𝐫𝐚𝐭𝐢𝐬 𝐭𝐞𝐦𝐚𝐚𝐟𝐭𝐞𝐧 𝐨𝐦 𝐀𝐃𝐇𝐃 𝐨𝐠 𝐀𝐃𝐃 𝐡𝐨𝐬 𝐮𝐧𝐠𝐞

Hvordan møder vi bedst unge med ADHD og ADD - og hvordan skaber vi samtaler, struktur og motivation, der faktisk virker?

Torsdag d. 28. maj inviterer vi til en gratis temaaften på Sputnik Stu+ i Hvidovre, hvor vi sætter fokus på ADHD og ADD hos unge og deler viden, erfaringer og konkrete redskaber til arbejdet med målgruppen.

❓ Hvad er ADHD?
🧠 ADHD-hjernen og eksekutive funktioner
🙌 Motivation ved ADHD
👁️ Udtryk og komorbiditet
💬 Samtalestrategier og struktur

Oplæg ved Christa Koll Thyrstrup
Autoriseret psykolog med specialpsykologuddannelse i Compassion Fokuseret Terapi og erfaring med bl.a. autisme, ADHD, angst, stress og depression. Christa arbejder til daglig som psykolog på Sputnik Stu.

📍 Sputnik Stu+, Arnold Nielsens Boulevard 68, 2650 Hvidovre
📅 Torsdag d. 28. maj, kl. 16.00-19.00
☕ Kaffe, te og let aftensmad
💬 Mulighed for netværk og rundvisning på campus
🎟️ Gratis deltagelse

Temaaftenen henvender sig til fagfolk, vejledere, undervisere, sagsbehandlere m.m.

🔗 Tilmelding via link i kommentarfeltet.

Vi glæder os til at se jer ☺️