18/06/2026
Arbejdsglæde-spillet er på vej i luften ❤️👏👏
75 minutters fællesskab, glæde, musik og succesoplevelser. Teams a 5 mod 5. Hele holdet på 10 dyster i arbejdsglæde mod alle andre hold 🔥 Vi laver et nyt, motiverende, aktivt “brætspil” med teamwork, læring, samtaler, sjov og kreativitet.
Jer der kender mig ved bevægelse, energi, natur og sundhed er fast element i alt hvad jeg har lavet.
Men I mange år har jeg ledt efter den nye unikke teambuildingoplevelse, der nedtoner det aktive lidt - men bevarer begejstringen og energien, men som er mindre fysisk krævende, for at inkludere endnu flere i alle aldersgrupper og som kan laves i et konferencelokale året rundt.
Det er her! Det bliver et spil med alt det gode samlet et sted.
Vi sigter mod at udvikle spillet, som skaber den særlige stemning og balance mellem at ryste teams og afdelinger sammen - med meningsfulde aha oplevelser, viden og succes for alle.
Jeg tror vi rammer noget her.
Firmaevent spillet forventes klart til september og vi glæder os til at sprede arbejdsglæde og fællesskab på nye måder i 26/27 sammen med jer🫶👏
I denne uge var Mortensen med på udvikling af de 22 special felter på spillepladen. Fantastisk sjove dage - Tak Søren for at bringe dine erfaringer “i spil” 🤩
Spillet får disse 6 kort kategorier:
🤝Kend din kolega
🌹En for holdet
🥊Fitnesscentret
🏗️Tid til samarbejde
🧠 Dilemma
💪🏼 Team dyst
Alt det gode samlet et sted - Vi håber I tager godt imod det. Vi glæder os!
15/06/2026
Siden jul har jeg været på skolebænken i mit 3. modul. Det blev til et 10 tal i Pædagogisk Psykologi og selvom det trak mit snit voldsomt ned, vil jeg glæde mig over jeg er halvvejs i min fulde Diplomuddannelse i psykologi 🤩🔥🎉
Tak til Københavns Professionshøjskole for et godt forløb, hvor jeg siden nytår har fordybet mig i psykologiske teorier og interventioner inden for undervisning, udvikling og trivsel i uddannelsessektoren.
Efter sommerferien starter jeg på modulet Gruppe- og organisationspsykologi og jeg glæder mig til et halvt år med fokus på voksne, arbejdsglæde samt facilitering + motivationprocesser i teams og medarbejdergrupper💪🏼
03/06/2026
Gør et godt arbejdsklima endnu bedre. Gør som Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i København🎉🏆
I fredags skulle der arbejdsglæde og psykologisk tryghed på dagens program for Fie og hendes 40 kolleger.
Vi satte et 2 timers event sammen med et mix af faglige oplæg, 2 x teamwork, 12 minutters boksetræning 🥊 med fokus på feedbackkultur samt at kende og respektere kollegernes grænser - at skabe et bæredygtigt arbejdsliv med balance og mental sundhed og vi afsluttede med det legendariske arbejdsglæde race 🏇🏼 - et underholdende læringselement som giver viden, fællesskab og højt humør 🥳
Det er afgørende at stå stærkt i arbejdsfællesskabet men det fordres bedre i en kultur, hvor vi kender hinanden, som kolleger - som mennesker - så vi opbygger tolerance men også så vi kan tage de svære samtaler, når det kræves🙏
Formiddagen talte sit tydelige sprog og jeg må sige arbejdsglæde, fællesskab og tryghed stod tydeligt frem i høj sol på Islands Brygge☀️
Og feedbacken - levede dagen op til forventningerne?
Kære Henrik
Ja selv tak! Helt bestemt, det gjorde det. Det var så fedt, at folk var så engagerede😃 Det var sådan en god oplevelse at få med kollegaerne😃
Jeg har ikke hørt andet end at folk havde det sjovt og flere har sagt, som ikke havde prøvet boksning før, at de synes det var superfedt at prøve.
Tak igen!
- Fie
28/05/2026
I dag var jeg tilbage og lave oplæg i Gentofte Kommune. For 16. år siden sendte jeg min første og eneste 9. klasse ud af folkeskolen, hvorefter jeg stoppede som lærer. I dag var en speciel dag - da jeg var tilbage på “min gamle skole”.
Ikke som lærer men som skolekonsulent med mit 2 timers oplæg og workshop om arbejdsglæde for hele udskolingen.
Halvdelen af deltagerne var tidligere kolleger fra dengang og gensynsglæden var stor🫶
Når lærernes trivsel, tryghed, samarbejde og arbejdsglæde tages seriøst, får vi det bedste afsæt for at skabe god undervisning og elever i trivsel.
Det kræver nemlig et tæt og effektivt samarbejde i en skole/hverdag der er blevet enormt presset for lærerne.
Men hvornår og hvordan gør vi det?
Som en af lærerne sagde: det her skulle vi lave mindst 2 gange om året, så vi husker at styrke vores eget fællesskab💪🏼🎯
Vi kom langt omkring - DiSC profilernes styrker og faldgrupper, psykologisk tryghed, kommunikation, feedback og gode vaner, de 6 følelsesmæssige grundlæggende behov der styrer vores valg og prioriteter og skolens kultur - kender vi hinanden?
Efter oplæg, gruppedialog og en skriftlig individuel øvelse sluttede vi af med 3 læringsaktiviteter og gode grin i det skønne vejr☀️
Oplægget var en del af Aleris Danmark tilbud til skolerne vi samarbejder med om elevernes trivsel og jeg siger 1000 tak for tilliden, engagementet til Skovgårdsskolen og ledelsen for samarbejdet om både eleverne og lærernes skoleglæde 👏🙏
23/05/2026
Har du også børn der er i fuld gang med Eksamensperioden 🌟
Som far til 4 og nu 2 store børn, der står over for eksamen i 9. klasse og 3. G, har jeg virkelig reflekteret over, hvordan vi forældre bedst kan støtte dem i denne pressede tid. Det er en periode fyldt med både spænding og nervøsitet, og jeg tror, vi forældre virkelig kan gøre en forskel.
Jeg tror på at det endnu mere end ellers handler om at skabe et positivt og trygt miljø. At sørge for, at de har ro til at studere men samtidig ikke hiper det hele for meget. De skal mærke de er meget mere end en kommende karakter og at vi i familien elsker dem højt uanset hvad og ser deres menneskelige styrker som værende det vigtigste.
Vi forældre har forskellige erfaringer med den slags og vi skal finde vores egen måde.
Min er at jeg dagligt hjælper med at holde fokus på det vigtigste - søvn, motion, overblik ved bla. at lave en studieplan sammen, så de har overblikket kan se, at de har styr på tingene.
Motion og bevægelse er jo en gaven til et fyldt hoved og derfor er jeg altid klar med et godt træningstilbud til pigerne 😀
De træner bla. fodbold, men i denne periode har vi også købt medlemsskab til SATS, så vi kan træne sammen, slippe tankerne og være sammen om noget der giver gode samtaler, energi og fællesskab.
Rebecca og jeg tog lige en styrketræning sammen og fik en frokost. Det gav os begge et boost og jeg kan varmt anbefalelse denne kombi.
En gåtur, en cafetur eller andet hvor vi selv hopper af vores eget arbejdsrace og sætter tid af til de hårdt kæmpende unge mennesker tror jeg er godt givet ud lige nu🫶
Generelt har de mere brug for os nu end ellers. Selvom de måske ikke viser det eller efterspørger vores hjælp direkte, så tror jeg på at Positiv opmuntring er helt essentielt.
Jeg prøver at rose deres indsats, ikke kun resultaterne, og hjælper med at de sætter små daglige mål, så de kan se deres fremskridt. Det giver dem selvtillid og motivation.
Den mentale støtte er vigtig. At lytte til deres bekymringer og vise, at jeg er der for dem, gør en stor forskel.
Vi skal også hjælpe dem med at huske på sundheden. En sund kost, nok vand og ordentlig søvn er nøglen til at holde energien oppe. Og på eksamensdagen sørger vi for, at de har alt, hvad de behøver, så de kan fokusere på det vigtigste.
Lad os bruge lidt mere tid og passe ekstra godt på vores unge i denne tid. Det er en både fantastisk og udfordrende periode💪
Hvordan støtter du dine børn i deres eksamensforberedelser?
11/05/2026
Præsenteres eleverne for den samme typer af undervisning og didaktiske rammer, bliver det de samme elever, der lykkedes og de samme elever, der ikke gør.
Derudover fastholdes eleverne i de roller, de har i klassen og kendskabet til egne og klassekammeraternes styrker udebliver.
At skabe en uge med variation i undervisningen er en essentiel nøgle til at flere elever kommer i trivsel og klassen trives.
Men rammerne lærerne navigerer I understøtter sjældent mulighederne.
- De mangler tid til planlægning - til videndeling og til at samarbejde.
Jeg hjælper lærerteams med at udvikle indsatser i klasserne men også et tættere samarbejde omkring klassen - men det kræver organisatorisk støtte fra ledelsen og et ønske om et tæt samarbejde med kolleger.
Det nedprioriteres i farten.
Den gode planlægning er ikke vigtigt når det hele brænder på.
Jeg afslutter ofte en skoleindsats - denne gang i Gentofte med en turdag. Eleverne er med til at bestemme indholdet. Nogle ville fiske. Andre faneleg.
For at lærerne kan arbejde videre strukturelt med trivsel og variation i deres undervisning, har vi udviklet et planlægningsværktøj, hvor lærerne bringer deres ideer i spil OG fører dem ud i klasseværelserne / i skolegården/ i skoven / i byen.
Når lærerne trives og har de rette betingelser - så er fundamentet for at udvikle gode betingelser for elevernes trivsel tilstede✨✨✨
Vigtigst for turen var, at vi huskede alt det vi har arbejdet med. Fællesskab, tillid, tryghed, ligeværd.
Trivsel er noget vi giver til hinanden🫶💪🏼🥊
05/05/2026
Hej Trivsel i medierne 🎬🎦🥊 3 ugers undervisning med fokus på dansk-psykologi- og trivsel kickstartes med boksetræning, trivselsspil og teambuilding med fuld skrue i skolegården. Der mærker de, at de kan hjælpe hinanden👏👏🤸🏻♀️🥊
I fredags besøgte tvSyd Bramdrup Skole, hvor Aleris PP’s psykologer sammen med Skoleglæde holdt trivselsdag for elever i 8. klasse.
Det er der kommet et fint indslag ud af, som viser, hvordan øvelser, boksning og høj puls kan sætte gang i samtaler om trivsel, fællesskab og det, der kan være svært at tale om.
“Trivsel er noget vi giver til hinanden”🫶
Det er et blandt mange temaer i undervisningsforløbet, der strækker sig over 3 uger - som eleverne nu skal i gang med.
“Vi har lært meget om at heppe på hinanden og være fælles,” fortæller en elev i indslaget.
Tak til TVSyd, Bramdrup Skole og Aleris Danmark for at sætte trivsel på skoleskemaet sammen med os 🙌
Se indslaget og læs artiklen her 👇
https://www.tvsyd.dk/kolding/boksetraeningen-og-hoj-puls-skal-sikre-trivsel-i-skolen-cd911
02/05/2026
Endnu en skøn uge på de jyske skoler. På 15. År rundt i landet med skoleforløb tør jeg godt sige:
Jysk værtsskab er bare på en udefinerbar måde noget helt helt særligt🤩🫶
Der er måske lidt mere ro på. Skoleledere kommer ud af kontorerne - byder os velkommen, giver sig tid og hilser på os og er nysgerrige på hvad lærerne involverer sig i.
Afdelingslederen er ofte med på lærerkurserne.
Lærerne byder altid på kaffe🚀 😀 Ofte har de bestilt mad som vi på ingen måde forventer😍
Et værtsskab kendetegnet med nærvær og ro som vi kan se smitter af på eleverne og inspirerer os travle københavnere.
Tak til Egtved Skole, Bredsten Gadbjerg Skole og Bramdrup Skole for en fantastisk uge 🙏🙏
Energi og arbejdsglæden i teamet efter en uge med kickstart af HEJ Trivsel på de 3 skoler i Jylland er i top.
😀☀️
Trods emnets alvorlighed er dagene nemlig oftest en kæmpe fest.
Over 200 elever er med i denne uge. De arbejder med at stå stærkere i noget af det, mange unge kender fra hverdagen: præstationspres, sociale forventninger, grænser og følelsen af ikke altid at slå til.
🌸Trivsel er noget vi giver til hinanden.
🔥Restitution er en forudsætning for præstation.
🌈Forskellighed er en styrke.
🫶Tal sammen, hjælp hinanden, når noget er svært.
Det er nogle af budskaberne på ugens trivselsdage, hvor eleverne både får viden og strategier til at løfte egen trivsel, men også ideer til at skabe en omsorgsfuld klassekultur.
Lærerne får på lærerkurset didaktiske greb og strukturer i undervisningen, der understøtter trivsel og engagement. Tak til skolerne i Vejle og Kolding✋✋
Feedbacken har været overstrømmende positiv fra ledelse, lærere og elever🙏
Samtlige af skolerne ønsker at genbooke forløbet til næste år og udover det er fantastisk, er vores egen arbejdsglæde helt i top efter at have arbejdet sammen med psykologerne fra Aleris Danmark hele ugen. Der bliver reflekteret, spillet Hej Trivsel, givet kram og High fives, danset, analyseret cases, boksetrænet og samarbejdet hele dagen🥊🏆
Vores partnerskab og indsats med HEJ TRIVSEL med Aleris Danmark gør det muligt for skolerne både at arbejde forbyggende mod mistrivsel på skoler, der ønsker at løfte elevernes skoleglæde og fællesskab, samt arbejde med trivsel og mental sundhed i dansktimerne, hvor klasserne og årgangen har det svært❤️🙏
17/04/2026
7. År rundt i landet med mega vigtigt forløb i Ung Privatøkonomi 🙏🚀☀️💰
Privatøkonomi på skoleskemaet: Odense-elever lærer at mestre hverdagsøkonomi - LokalNyt Odense
PwC og Skoleglæde.nu starter forløbet 'Ung privatøkonomi' for 7.-8. klasser i Odense, hvor elever lærer økonomi gennem praktiske opgaver fra deres egen hverdag.