Gadens Stemmer

Gadens Stemmer Spændende og anderledes byvandringer i København, Aalborg, Odense, og Vejle. I 2022 havde vi 19.000 gæster med Gadens Stemmer.
(926)

Din guide belyser samfundets skyggesider og fortæller om hjemløshed, kriminalitet, stofmisbrug og psykisk sårbarhed. Vi skaber lønnet og meningsfuld til guiden og vores gæster får indsigt i et liv, som de færreste kan forestille sig. Du kan opleve Gadens Stemmer i København, Odense, Esbjerg, Vejle og Faxe.

𝗧𝗼 𝗻𝘆𝗲 𝗺𝗼𝗱𝗶𝗴𝗲 𝗴𝘂𝗶𝗱𝗲𝗿!🌟 𝗢𝗦𝗞𝗔𝗥 Jeg fortæller om en opvækst, hvor jeg brugte computerspil, alkohol, hash og kokain som flug...
02/09/2026

𝗧𝗼 𝗻𝘆𝗲 𝗺𝗼𝗱𝗶𝗴𝗲 𝗴𝘂𝗶𝗱𝗲𝗿!

🌟 𝗢𝗦𝗞𝗔𝗥
Jeg fortæller om en opvækst, hvor jeg brugte computerspil, alkohol, hash og kokain som flugt fra et overgrebstraume. Misbruget førte mig ind i et kriminelt miljø, og der gik mange år, før jeg indså, at jeg havde det ad helvedes til. Først da jeg kom i behandling og begyndte at arbejde med de oplevelser, der lå bag misbruget, fandt jeg en ny retning i livet.

🌟 𝗘𝗔𝗥𝗟
Jeg fortæller om en opvækst på Barbados med en voldelig far, der havde stor betydning for, hvordan jeg senere har behandlet mig selv og andre. Jeg kunne reagere voldsomt, når jeg følte mig uretfærdigt behandlet. Og jeg dulmede smerten med alkohol, kokain og he**in. Det kan blive en selvopfyldende profeti at fortælle sig selv, at man ikke duer til noget, og min redning blev, at nogen udefra så styrken i mig.

Book deres byvandring her:
https://www.billetlugen.dk/campaign/gadensstemmer/?affiliate=G1S

Som barn skulle Rebekka tage Rorschachtesten. Men hun følte sig ikke hørt eller forstået. Tværtimod oplevede hun, at psy...
26/08/2026

Som barn skulle Rebekka tage Rorschachtesten. Men hun følte sig ikke hørt eller forstået.

Tværtimod oplevede hun, at psykiateren havde sin egen agenda: nemlig at bevise, at der var noget galt med hende.

Tag med på hendes byvandring på Vesterbro og hør hende fortælle om en opvækst med en psykisk syg mor og frygten for selv at blive det. Og om et system, der hele tiden forsøgte at stemple hende som skør eller dum, da hun havde allermest brug for hjælp.

Book turen med hende lige her ❤️
https://www.billetlugen.dk/campaign/gadensstemmer/?affiliate=G1S

14/08/2026

For Kennet vækker Tivoli minder om en ubehagelig barndom 🎢 🎡

Han var kun 9 år, da turene i Tivoli betød, at han skulle hente fadøl til sin far og hans fulde venner på Søcaféen.

Hør hele hans historie, der også handler om, hvordan det, der gør ondt, kan blive indgangen til udvikling og varig forandring ♥️

Book en byvandring med ham her:
https://www.billetlugen.dk/campaign/gadensstemmer/?affiliate=G1S

(Du finder også det direkte link i kommentarfeltet 👇)

04/08/2026

”Min livshistorie er fuld af tragikomiske situationer, som jeg ofte fortæller om med et smørret grin.

Jeg ved godt, at min humor er en måde at beskytte mig selv på. Når jeg kommer i kontakt med svære følelser på min byvandring, bruger jeg humoren til at kunne rumme det hele. På den måde er den en styrke, der har hjulpet mig igennem hårde tider.

Og så er den mit kendetegn som guide og formidler hos Gadens Stemmer” ❤️

Hvis du vil opleve Martins særlige blanding af rå ærlighed og sort humor, så book en byvandring med Gadens Stemmer her:
https://www.billetlugen.dk/campaign/gadensstemmer/?affiliate=G1S

(Du finder også det direkte link i kommentarfeltet 👇)

Hvordan er det at leve på gaden om sommeren? ☀️ 🏙️🌳For Henning, der har levet mange år uden tag over hovedet, er der båd...
08/07/2026

Hvordan er det at leve på gaden om sommeren? ☀️ 🏙️🌳
For Henning, der har levet mange år uden tag over hovedet, er der både fordele og ulemper.

På sin byvandring viser han nogle af de steder, han har sovet, og fortæller om, hvad det kræver at overleve – og hvorfor hjemløshed ikke bare løses ved at give folk en lejlighed, men ved at hjælpe dem med at mærke sig selv igen.

Hele sommeren deler Henning og de andre guider personlige historier fra ukendte sider af samfundet og åbner for nye blikke på livet i København, Odense, Aalborg og vejle.

Kom med på en byvandring via link i kommentarfeltet ⭐

☀️ SOMMERFEST OG KÆRLIGHED ☀️Forleden samlede vi hele Gadens Stemmer til en dag fyldt med fællessang, grin og masser af ...
02/07/2026

☀️ SOMMERFEST OG KÆRLIGHED ☀️

Forleden samlede vi hele Gadens Stemmer til en dag fyldt med fællessang, grin og masser af sjove aktiviteter.

Vi nød skøn mad fra Mad Med Mere, lavet og serveret af vildt dygtige frijobbere, kolde drikke i solen og god musik, der satte den perfekte ramme om en rigtig dejlig dag sammen.

Det er dage som denne, der minder os om, hvor vigtigt fællesskabet er. For Gadens Stemmer handler ikke kun om meningsfuldt arbejde og stærke fortællinger. Det handler også om at være en del af noget. Om at grine sammen, heppe på hinanden og skabe minder, der holder sammen på os alle.

Tak til hver og en, der var med til at sprede kærlighed i luften ♥️

I går havde vi fornøjelsen af at have klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod med på byvandring med Gadens Stemme...
30/06/2026

I går havde vi fornøjelsen af at have klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod med på byvandring med Gadens Stemmer.

Gökmen tog Line med gennem Istedgade og fortalte om en opvækst præget af omsorgssvigt, et tidligt stofmisbrug og et liv i kriminalitet og social udsathed – men også om vejen ud, og hvordan mødet med mennesker, der troede på ham, blev begyndelsen på et nyt liv.

Undervejs viste Philip den hædersflise, han har fået på Walk of Fame på Istedgade. Han fortalte, hvor meget det betød at blive set og anerkendt for sit bidrag til samfundet og de kompetencer, han har udviklet gennem livets voldsomme erfaringer, frem for blot sine udfordringer. Det er netop tanken bag Walk of Fame.

Vi fik en ærlig snak om en fælles ambition: En by, der møder mennesker med forståelse. En by, der ikke gør livet sværere for dem, der allerede kæmper, men ser deres iboende ressourcer, hårdt tjente erfaringer og unikke bidrag til fællesskabet.

Derfor var vi også glade for at vise borgmesteren Walk of Fame og fortælle om visionerne bag projektet, og om ønsket om at skabe plads til endnu flere fliser, så flere inspirerende mennesker i udsatte positioner kan få den anerkendelse, de fortjener.

For Walk of Fame handler om mere end at hædre enkeltpersoner. Det handler om at synliggøre mennesker, som alt for ofte møder fordomme og barrierer, og bliver reduceret til deres udfordringer. Mennesker, der har gennemlevet svære livsvilkår og bruger deres erfaringer til at skabe forståelse, håb og forandring for andre.

Walk of Fame er ikke bare fliser i et fortov. Det er et symbol på den styrke, det kræver at komme igennem et svært liv – og på værdien af at omsætte de erfaringer til noget, der gør vores fællesskab stærkere, inspirerer andre og er med til at udvikle et bedre velfærdssystem.

Tak til Line Barfoed for et nærværende besøg og en oprigtig interesse for guidernes historier, livserfaringer og visionerne bag Walk of Fame. Vi glæder os til at fortsætte dialogen - også med borgmester for kultur, fritid og borgerservice, Christopher Røhl.

𝑱𝒖𝒍𝒊𝒆 𝒉𝒂𝒓 𝒏𝒖 𝒎𝒆𝒓𝒆 𝒇𝒓𝒊𝒉𝒆𝒅 𝒖𝒏𝒅𝒆𝒓 𝒗𝒊𝒏𝒈𝒆𝒓𝒏𝒆! ✈️Hver dag henter hun medicin på rusmiddelcenteret, men får snart metadon til e...
26/06/2026

𝑱𝒖𝒍𝒊𝒆 𝒉𝒂𝒓 𝒏𝒖 𝒎𝒆𝒓𝒆 𝒇𝒓𝒊𝒉𝒆𝒅 𝒖𝒏𝒅𝒆𝒓 𝒗𝒊𝒏𝒈𝒆𝒓𝒏𝒆! ✈️

Hver dag henter hun medicin på rusmiddelcenteret, men får snart metadon til en uge, så hun kan rejse til Amsterdam med venner 🏙️ 🌇

Arbejdet som guide hos Gadens Stemmer har være med til at give hende stabilitet, struktur og tro på egne evner. I dag har hun overskud og mod til at rejse og selv administrere sin metadon 💊

Når hun kommer hjem, kan du stadig møde hende på vores byvandringer. Hele sommeren kaster Julie og de andre guider lys over samfundets skyggesider og viser byen fra et brutalt og bevægende perspektiv.

Book via linket i kommentarfeltet ♥️

🌟 𝑻𝒓𝒆 𝒏𝒚𝒆 𝒎𝒐𝒅𝒊𝒈𝒆 𝒈𝒖𝒊𝒅𝒆𝒓🌟RIKKE – AalborgJeg fortæller om en turbulent og grænseløs barndom, der lagde kimen til et liv me...
22/06/2026

🌟 𝑻𝒓𝒆 𝒏𝒚𝒆 𝒎𝒐𝒅𝒊𝒈𝒆 𝒈𝒖𝒊𝒅𝒆𝒓🌟

RIKKE – Aalborg
Jeg fortæller om en turbulent og grænseløs barndom, der lagde kimen til et liv med misbrug, hjemløshed, kriminalitet og dødsfald. Men jeg fortæller også om, hvordan min lange, seje kamp mod mine indre dæmoner har betydet, at jeg stadig står her den dag i dag og lever et mere meningsfuldt liv.

ANDRÉ – Vesterbro
Fra mobning og mindreværd til fællesskabet på Christiania, rockermiljøet og et 20 år langt he**inmisbrug. Jeg fortæller om afhængighedens psykologi, behandlingssystemet, og hvordan grænser langsomt flytter sig. En historie om at miste sig selv – og næsten også dem, man elsker mest. Og hvordan behandling blev en afgørende del af vejen til et bedre og sundere liv.

CARINA – Nørrebro
Jeg har haft en brutal start på livet med vold, alkohol og mobning i barndommen. Senere mistede jeg min lillebror og blev ramt af psykisk vold, hjemløshed, fængsel, en borderline-diagnose og anbringelse af mine børn. På min tur fortæller jeg om, hvordan jeg har arbejdet mig igennem det svære og forandret mit liv til noget, der i dag giver mening og retning.

Tre stærke historier, som giver unik indsigt i barske livsvilkår og skaber nuancerede samtaler om emner, du ellers kun møder gennem statistik eller overskrifter.

Kom med på tur via link i kommentarfeltet 💗

Adresse

Ingerslevsgade 44
Copenhagen
1705

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Gadens Stemmer sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Skolen

Send en besked til Gadens Stemmer:

Genveje

Del