ADlinjen - KBH

Da vi i sidste uge fik besøg af Freddie Öst 🔥 fra 𝕊ℕ𝔸𝕊𝕂 🧠, blev det ikke en helt almindelig undervisningsaften.

I et pink univers fyldt med ironi, historier og selvironi, fik vi et indblik i en kreativ tilgang, der går stik imod meget af det, vi ellers lærer.
Her handlede det ikke om processer, modeller eller at finde det rigtige svar gennem data og analyser. Det handlede om at turde stole på sin intuition, dyrke legen og være kompromisløst tro mod sig selv.

For SNASK er branding ikke noget, man regner sig frem til. Det er noget, man mærker. Deres arbejde bygger på overbevisningen om, at de stærkeste idéer opstår, når man tør stå ved sine holdninger, sin personlighed og sit perspektiv... Også når det føles risikabelt!

Vi talte om mod. Om hvorfor de bedste idéer sjældent kommer fra konsensus. Om at skabe universer frem for kampagner. Og om hvorfor kreativitet ofte kræver, at man slipper kontrollen og giver plads til det uventede.

Vi lærte også en række ting, vi næppe finder i nogen lærebog. Blandt andet hvordan man vinder en Grammy. Hvorfor det er vigtigt at finde sin dobbeltgænger. Og hvorfor det nogle gange er en styrke ikke at tage sig selv alt for alvorligt.

SNASK mindede os om, at kreativitet ikke kun handler om håndværk. Det handler også om attitude. At turde være synlig. At turde være mærkelig. Turde være sig selv.

Tak til Freddie for en aften, der både udfordrede, inspirerede og satte et stort pink aftryk på AD-linjen. 💗

Vi fodres med reklamefilm hele tiden, men hvordan lykkedes man med at lave noget ordentligt, og hvordan skaber man de rette forudsætninger for at et projekt med (mange) mennesker involveret, kan lykkedes?

Sidste onsdag fik vi besøg af Mette Jermiin – Managing Partner og Executive Producer hos filmselskabet Slutet og en af de mest erfarne og indflydelsesrige reklamefilmsproducenter i Norden.
Mette tog os med ind i den del af den kreative proces, der begynder, når kunden har sagt ja, men før filmen står færdig. For selv de stærkeste idéer lever ikke af gode slides alene. Det er i produktionen, de bliver udfordret, forfinet og forvandlet til film.

Vi fik konkret indblik i processen i at pitche, udforme treatment og gennemføre produktion på reklamefilm. Alle de små ting der skal tænkes over til en 15 sekunders film. Hvem skal vi caste, hvor skal vi være når LA er for dyrt og hvordan laver man god research.

Vi talte om talent, historiefortælling og om de mange beslutninger, der former en film undervejs.
Vi fik lov til selv at udvikle et mini-treatment fra en rigtig brief, hvor vi både skulle caste, finde transitions, udtænke flashback og udfolde en histore.

Tak til Mette for en inspirerende aften fyldt med erfaringer, perspektiver og fortællinger fra den internationale film- og reklamebranche.

I onsdags kastede vi os over en af de vigtigste discipliner inden for Art Direction: ✨Moodboardet✨
Harley Nanfeld Foged fra tog os med ind i processen bag de moodboards, der ikke bare ser godt ud, men som skaber retning, følelse og mening.

For et moodboard er meget mere end en samling flotte billeder. Det er resultatet af research, strategi, målgruppeforståelse og kreative forbindelser. Gennem værktøjer som mindmaps, research boards og visuelle eksperimenter lærte vi, hvordan man bygger et stærkt visuelt univers op fra bunden.
Her handler det om kvalitet frem for kvantitet. Hvert billede, hver farve, hver tekstur og hver typografisk reference skal have en funktion. De bedste moodboards er dem, der vækker følelser, skaber associationer og kommunikerer en stemning, man næsten kan mærke gennem skærmen.

Vi lærte også, at præsentationen er lige så vigtig som indholdet. Hvordan elementerne sammensættes, prioriteres og formidles, er afgørende for, om moodboardet bliver et værktøj, der kan samle og inspirere et helt projekt.

Tak til Harley og Hey Jack Studio for en inspirerende aften fyldt med konkrete værktøjer, skarpe indsigter og masser af æstetisk inspiration.

Til at åbne døren til filmens verden får vi besøg af Mette Jermiin på onsdag.
Mette er Managing Partner og Executive Producer hos filmselskabet og en af de mest erfarne og indflydelsesrige reklamefilmsproducenter i Norden.

I mere end et årti var hun en af drivkræfterne bag Bacon, hvor hun var med til at udvikle både instruktører, produktioner og nogle af branchens stærkeste kreative miljøer.

Hun er kendt for sin evne til at spotte talent længe før resten af branchen får øje på det. For sit kompromisløse fokus på historiefortælling. Og for en sjælden forståelse af, hvordan man beskytter en idé hele vejen fra pitch til premiere.

Mette har desuden været jurymedlem og ved nogle af verdens mest prestigefyldte awardshows, herunder , &AD, & .

I denne undervisningsgang deler hun sin erfaring med det, der sker efter kunden har sagt ja - og før en film står færdig.

For de fleste gode idéer bliver ikke til stærke film alene, fordi de er gode på papiret.
Det er i produktionen, de enten får vinger eller mister sin kraft.

Velkommen til FILMPRODUCENTENS PROFETI med .

Mange kender nok det ikoniske makkerpar Henry og Sally. Måske ikke af navn, men hvis folk først ser en Mikkeller etiket, så er man ikke i tvivl.
De to karaktere, der er forholdsvis simple, men begiver sig ud på alverdens ting i Mikkellers univers.
Noget helt særligt ved Mikkellers brandidentitet er den brede farvepalette (der er faktisk ikke engang en palette at holde sig inden for), bløde former og sjove scenarier.

I onsdags havde vi æren af at få besøg af Luke Cloran der sammen med Keith Shore, har skabt Mikkellers brand identitet. Den er ikke bare foldet ud på øl i det danske sommerlandskab, men vokset helt ud i verden, hvor blandt andet England, Kina, Estland, Japan og Færøerne, har glæde af de finurlige motiver på både chokolade, tøj, klistermærker, festivaller, plakater og selvfølgelig øl.

Vi fik til opgave at designe en etiket til en kommende øl med navnet “Frenzied Chorus”. Det var en virkelig åben og spændende opgave, hvor vi kunne bruge de tegneteknikker, lege med ord og konceptuelle måder at tænke på, som vi har lært gennem de sidste mange uger.

6 blev udvalgt, og der blev stemt om den endelige vinder, der endte med at blive Pernilles kraftfulde bud. Vi glæder os helt vildt til at se det færdige resultat, der vil blive skabt, så vi om et års tid kan smage en iskold og flot(!) øl sammen!

——

Last Wednesday, we had the pleasure of welcoming Luke Cloran, co-creator of Mikkeller’s iconic visual identity alongside Keith Shore. Known for playful characters, soft shapes, and colourful illustrations, the Mikkeller universe has expanded far beyond beer labels to products and experiences around the world.
Our task was to design a label for an upcoming beer called “Frenzied Chorus,” using the drawing techniques and conceptual thinking we have developed in recent weeks.
Six designs were selected, and Pernille’s powerful concept was chosen as the winner. We cannot wait to see and taste the final result in a year’s time.

Der er ingen tvivl om, at det er kæmpe blær at høre vores undervisere og gæsteundervisere fortælle om deres kunnen og talent. Og vi er også utroligt heldige i vores klasse, med at være omringet af medstuderende, som også har masser af talent og er ren blær.

Onsdagen stod på ”læren om AI” – altså i den forstand, som man nu kender den, alt efter erhverv og interesse. AI byder på rigtig meget, og man kan altid diskutere, om teknologien bliver brugt til det gode eller det onde. Vi havde dog ”den gode AI” i højsædet, da eleverne selv trådte op og beskrev, hvordan den hjælper dem i hverdagen.
Det gav en masse inspiration og en forståelse for, at selvom vi sidder i samme klasse og deler interessefelt, så bruger vi værktøjerne vidt forskelligt. Hvad enten det gælder udvikling af koncepter, design af kostumer, brand-guidelines, opbygning af UX/UI, transformationen fra en simpel tegnestreg til en kortfilm, billedgenerering, prompting af lydfiler eller det at skabe et helt univers for et brand.

Der skal lyde en stor tak til alle, der delte deres bid af kagen, og for at åbne op for deres personlige AI-værktøjskasser.

I onsdags havde vi besøg af fotografen , som gav os et indblik i fotografi, visuel storytelling og alt det arbejde, der ligger bag billeder, som faktisk siger noget.

Michael har gennem mange år arbejdet med at bringe kreative idéer til live, gennem både foto og film, bade som instruktør, DOP og så selvfølgelig fotograf.

Undervisningen tog udgangspunkt i hans egne projekter, erfaringer og tilgang til det visuelle håndværk, og vi snakkede meget om, hvordan et billede kan bære en idé næsten alene.
At man nogle gange skal kunne forstå stemningen, budskabet eller følelsen, før man overhovedet når til teksten. For hvis billedet gør sit arbejde ordentligt, behøver copyen ikke råbe lige så højt.

Der blev også talt om alt det, der sker før kameraet overhovedet kommer frem. De hurtige streger på papir. De skæve idéer. Testskuddene. Og hvorfor en håndtegnet skitse ofte kan være mere værdifuld i den kreative proces, end et ultra-polished AI-genereret billede, der kan se flot ud, men måske aldrig ville kunne lade sig gøre i virkeligheden.

Undervejs viste Michael os en række af sine egne arbejder, som spændte i mange forskellige retninger, men havde det samme fælles fokus: billeder med en tydelig tanke bag. Ikke bare noget, der er lækkert at kigge på, men noget der skaber en reaktion eller får én til at stoppe op et øjeblik.

Tak til Michael for historierne, erfaringerne og reminderen om, at de bedste billeder sjældent handler om bare at være pæne.

På AD-linjen har vi i denne uge indgået en midlertidig våbenhvile.
Ikke med hinanden.
Men med ordene.

For selvom vi normalt sværger til, at visuals kan bære det hele, blev vi konfronteret med en sandhed, der var svær at ignorere:
En god overskrift kan løfte en idé flere oktaver.
Og en dårlig kan få selv det skarpeste koncept til at ligne noget, der blev lavet fem minutter før aflevering.

Derfor fik vi besøg af Stefan Sahl, en tekstlinjens egne ypperstepræster.
Han lærte os at tænke i ord med samme præcision, som vi normalt tegner med.
At skære ind til kernen.
At finde formuleringen, der ikke bare siger noget, men gør noget.

Og vigtigst af alt:
At man ikke skal starte ud med at skrive det bedste. Hellere få budskabet ned og så udfolde og finpudse.
Lad vær at overkomplicer det.

Vi arbejdede med overskrifter som disciplin.
Ikke som en eftertanke, men som et bærende element i idéen.

Vi prøvede kræfter med at skrive skarpere, kortere og mere rammende, end vi plejer at turde; og derefter finpudse, justere og presse det, til det faktisk blev godt.
Og ja, det gjorde lidt ondt.
For pludselig var der ikke noget visuelt at gemme sig bag.
Kun ord, der enten virkede… eller ikke gjorde.

Men én ting står klart:
Når tekst og visuals spiller sammen, er det ikke et kompromis.
Det kan være en opgradering.

Tak til Stefan for at lukke os ind i ordets kætteri; bare denne ene gang

Simosiah var onsdagens helligånd.

Key visuals (kampagnens hellige kodeks) er et af de mest effektive greb, når noget skal hænge sammen. For når en kampagne lever på tværs af busser, SoMe, magasiner, film og alt derimellem, er det de visuelle gennemgående elementer, der gør, at man genkender afsenderen med det samme. Jo skarpere og mere konsekvent, jo stærkere sidder den fast.

Vi dykkede ned i, hvordan man finder frem til de rigtige greb. Blandt andet gennem “Laddering”, og nu vil vi ikke røbe for meget, men det er helt klart en metode, som vi vil tage med i vores værktøjskasse.

Vi kastede os ud i det med cases for Mads Nørgaard x Roskilde Festival og et helt nyt rosébrand.

Som altid stak det i flere retninger:
Rosé på toilettet til damesnak.
Roskilde lynet ind i en MN-regnjakke.

Forskellige idéer, samme øvelse: at finde det, der binder det hele sammen.

Tak til Simosiah for guldkornene!

I onsdags lagde vi vores laptops lidt til side, og gav plads til en anden måde at arbejde på.
Denne gang handlede undervisningen nemlig om det analoge, at arbejde med hænderne og have fokus på processen frem for perfektion.

At sidde med saks, papir og lim, samt materialer som blomster, marmelade og smør, gav en helt anden oplevelse af skabelsesprocessen.
Idéer opstod undervejs, ændrede sig i hænderne på os og fik lov til at udvikle sig mere frit, end når alt foregår på en skærm.

Psykologiprofessor Paul Bloom beskriver det ret præcist:
“Our enjoyment of a physical object is not just a reaction to its sensory properties—it's a reaction to what we believe that object is, where it came from, and who touched it.”

Det analoge bærer spor... Af processen, af valgene, og af den der har lavet det.
Det bliver mere karakteristisk, mere håndgribeligt, og det er en stærk måde at vise, hvordan en idé faktisk er blevet til.

Vi arbejdede med at give plads til processen og lade materialerne være en aktiv del af idéen, for nogle gange opstår det interessante ikke kun i resultatet, men i måden, man når frem til det på.