Jeg gør dig skarp på din prioriteter. Hvad vil du virkelig? Du har altid et valg. Hos Life & Work Få mere balance i dit liv med et bevidst Life and Work fokus.
Med et Life and Work fokus bliver du mere bevidst om, hvad du virkelig vil, dine prioriteter og hvordan din krop, dit sind og dine livsvalg hænger sammen. Life and Work tilbyder:
Personlige coachingsamtaler og yoga.
- Kom ned i kroppen med yoga
- Hvad vil du virkelig? Bliv klar over dine prioriteter – du har altid et valg
- Business coaching - coaching af medarbejdere
HVAD ER COACHING:
Coaching er en struktureret samtale til at hjælpe med at træffe valg i en overflod af muligheder. Jeg mener, at alle de muligheder bliver paralyserende, fordi det bliver angstprovokerende at vælge noget fra. Flere og flere føler, at de ikke kan overskue alle de valg, fordi de har en forventning om at kunne overskue det hele og træffe valg ud fra et flot klarsyn. Jeg kan igennem den coachende samtale hjælpe dig med at skabe og finde retning, mærke efter, hvad der føles rigtigt og afklare konkrete mål, du kan handle på. Gøre alle de uoverskuelige muligheder konkrete og prioritere, hvad der er vigtigst at handle på lige nu for, at du lever det liv, der er i overensstemmelse med dine værdier. Emner, jeg eksempelvis coacher på:
- Hvad vil jeg virkelig?
- Værdiafklaring og prioritering
- Balance mellem arbejde og familieliv
- Hvad er det gode arbejdsliv
- Trivsel på arbejdet
- Karrierevalg
HVAD ER YOGA:
Yoga er selvfølgelig de klassiske yogastillinger, som kan hjælpe med at skabe smidighed og bevidsthed i din krop, men yoga og meditation har også en meget mere eksistentiel betydning. Din praksis på yogamåtten kan fx hjælpe dig med at møde dramaer i dit liv med en blødhed i stedet for at være i et konstant kamp-mode. Enhver der kan trække vejret, kan dyrke yoga, og yogaens fokus på vejrtrækning kan du tage med dig ud i dit liv udenfor yogamåtten. Jeg er uddannet fra CBS i erhvervspsykologi (Cand.merc.psyk) samt som Life og Business Coach hos Sofia Manning. Jeg har arbejdet med coaching, kurser og workshops hos Sofia Manning i flere år og har været i en konsulentvirksomhed indenfor headhunting og rekruttering. Derudover er jeg yogalærer fra Hamsa Yoga Studio og underviser også i dette. Herinde deler jeg tanker og tips fra coachingens og yogafilosofiens verden især i forhold til, hvordan vi får et dejligt liv og kan trække vejret midt i børn, din krop, parforhold, hamsterhjul, karriereambitioner, forventninger og alt det midt imellem. Jeg håber, du kan bruge det og du er velkommen til at kommentere på opslag herinde og/eller kontakte mig, hvis du har brug for en enkelt coaching eller yoga session eller et længere forløb, eller en skræddersyet workshop for dig og dine venner/veninder eller på din arbejdsplads. Kh
Julie
PS Klienter siger:
"Vi har ved Blue Water Shipping brugt Julie Arnesen Gade i forbindelse med personlig udvikling af en medarbejder på vores terminal. Dette gik Julie ind i med meget stor professionalisme, hvor jeg oplevede en meget grundig forberedelse forud for og under forløbet. I selv forløbet havde medarbejderen også lektier for hjemme, som han bl.a. på grund af Julies meget motiverende personlighed, gik meget op i. Jeg kunne mærke en forandring for hver gang. Selv i dag omkring 6 måneder efter, kan jeg se de værktøjer som blev lært også bliver taget i brug i dagligdagen. Det er også tydeligt at det bliver mere og mere ubevist. Dette har gjort at medarbejderen, som for forløbet med Julie i det daglige var en god medløber, som ofte syntes det samme som de andre. Til at han i dag er en rigtig god indspiller i dagligdagen, som konstant har konstruktive forslag. Vigtigst af alt er dog, at han i dag er lagt foran sine deadlines og på den måde er blevet mere produktiv og har mere tid til at være serviceminded end før."