09/01/2021
Problemstilling: Overspisning
Ønske/mål: ❓
💁♀️ Lad os sige vi har et problem med overspisning, og måske et ønske om at spise hvad kroppen har behov for, hverken mere eller mindre. Det bliver kompliceret for mange, fordi der er langt flere aspekter involveret i vores problemstillinger i dét at overspise, end adfærd. Og årsagen er altid individuel.
❣ I sin enkelhed handler det selvfølgelig om, at stoppe adfærden. Det er dog på ingen måder nok, til at løse ens problemstilling.
Årsagen til dette er flere, blandt andre, som jeg løbende vil uddybe:
👉 Afhængigheden - psykisk og fysisk (forbundet med 2 og 5)
👉 Følelser og tanker (energi), som i sammenhæng kører i loop, der skal stoppes, og erstattet med ny kognition. (Det gælder grundlæggende leveregler der ligger til grund for, tanker, leveregler og holdninger som ligger til grund for vores handlinger og overlevelsesstrategier. Flere af dem har vi dannet, inden vi får dannet et sprog, og derfor kan det være svært at blive bevidst om, hvad der styrer adfærden.)
👉 Fysisk panser af fedt/muskler. (Energi bundet i fedt og muskler.) Dette er yderst individuelt, mange overspisere er overvægtige, men som jeg selv, fordi jeg havde kombineret det med overdreven træning, og i enkelte perioder bulimi, har min max vægt alligevel aldrig oversteget 71 kg. +/-, selvom jeg kunne spise voldsomme mængder af mad/slik i længere perioder.
👉 Tillært adfærd. Vi gør det vi har lært. Og børn lærer ikke ud fra hvad mor og far siger og forklarer. De lærer ud fra hvad mor og far gør, og ikke gør. Hvis en eller begge forældre er overspisere, så bliver du yderligere disponeret for at spise for meget.
👉 Mad er en kemi bombe i sig selv uden lige, det samme er slik. Dog har slik ingen næringsværdi, tværtimod. Og har vi et velfungerende tarmsystem, organ system og forbrænding, er de giftstoffer vi får indtaget ikke umiddelbart et problem. Udfordringen er, at uanset hvor sundt du spiser, spiser du for meget, opstår der kemisk ubalance i kroppen. Alle har en individuel biokemi, og derfor reagerer vi anderledes på dét vi indtager. Det indre miljø er altafgørende for vores følelsesmæssige tilstand.
👉 Hvor mange andre overlevelsesstrategier (overspisning er i sig selv en strategi for at overleve), vedkommende har, der er i direkte sammenhæng med denne. Og hvordan påvirker de hinanden.
🧏♀️ Det kommer altid an på individet, og i hvor høj grad man kan erkende sin problemstilling, og hvor realistisk man er. De fleste ønsker inderligt at stoppe deres problemer. Udfordringen med det er, at vi ikke selv har lært, at vi er ansvarlige, for at løse problemet. Dvs. kan vi ikke anerkende, at vi har et problem, sker der ingen ændringer. Uanset hvor meget vi ønsker det.
🥯 Vi er disponeret for søde sager og fedt. Gennem evolutionen, er vi disponeret til at spise så meget som muligt, så hurtigt som muligt, så vi kan lagre fedt til dårligere tider. Alle sanserne er involveret når vi spiser, men alt efter hvordan vores tolerance evne udvikles i samspil med omgivelserne, og hvordan vi krænkes i sanserne (jeps, det kan vi nemlig ikke undgå), har mange lært at lukke af for flere af sanserne. Og det er her det ofte bliver kompliceret.
🤬 Vi har en stærk aggressionsdrift, der slet ikke kommer til sin ret, fordi vi ikke længere skal ud at kæmpe for at slå ihjel, eller vandre flere dage for at finde mad, for at få noget at spise. Det er for de fleste (i vesten), muligt at få deres grundlæggende behov for fødeindtag, salt, sødt, fedt og surt dækket, ved bare at tage et par skridt eller bilen til den nærmeste butik.
Derved får vi slet ikke brugt den energi vi rummer i aggressionsdriften, og det skaber overflod af energi, som ofte udspringer i rastløshed, der fører til utålmodighed og dernæst irritation og så vrede. Samtidig er mange ritualer forbundet med det at spise og mad i det hele taget. Ritualer skaber tryghed. Men måske har man haft nogle dårlige erfaringer og ritualer ift dét at spise.
🍫 Måske har man fået chokolade hver gang man blev ked af det eller vred. Og så lærer man hurtigt, at dæmpe sine følelser via i dette tilfælde chokolade eller andet sødt og fedt. Måske har man fået mors pat i munden hver gang man græd, selvom man ikke var sulten. Så er kilen lagt yderst tidligt. Og hvis mor ikke kender egne behov, kan hun have svært ved at definere barnets behov hensigtsmæssigt.
😡 Måske har man haft en eller nogle forældre der har lært at kræve kæft, trit og retning, og at man har været fyldt med så meget angst under middagsbordet, at man ikke har kunnet smage sin mad, og har spist under tvang. Måske er man blevet straffet ved at blive sendt væk hver gang man ikke kunne spise “pænt”, eller på anden måde blevet fysisk eller psykisk straffet, med skæld ud og konstant kritik, rusken og tage hårdt fat i.
Det kan være så ufattelig mange andre ting, og det vil altid være individuelt for alle. Pointen er, at vi alle lærer noget forskelligt i forbindelse med madrutiner, at det påvirker vores måde at behandle vores krop på, i forbindelse med indtag af næring, som er essentiel for et velfungerende immunforsvar, og for et balanceret indre miljø. Alt efter om mad og slik er blevet brugt som straf eller belønning, eller uvidenhed (som ikke er selvforskyldt) er det uhensigtsmæssigt for et barn, og det påvirker flere af vores iboende drifter.
👅 Hvis ikke vi får lov at lære at bruge vores sanser frit, så bliver særligt lugte, smags- og mærkesansen påvirket. Børn skal have lov at smage, at lege, at smøre maden ind alle steder. Det er vigtigt for at de lære, at bruge deres sanser. Hvis man som forældre selv kan spise uden at smøre maden ud over det hele, og man er nærværende, så lærer børnene det helt automatisk, uden at blive kritiseret og skældt ud, fordi de ikke kan spise eller sidde pænt.
🤔 Vi lærer jo ikke noget om, at den slags adfærd, skaber forkerthed i vores børn, og skaber udfordringer for dem ift deres sundhed. Både mentalt og fysisk. Og det er problematisk i en tid, hvor der findes så meget non-food, og vi føler os pressede i tid, og derved ofte automatisk tager den nemme løsning. Eller endda går i den tro at det er godt for os. Vi er nødt til at have holdninger der understøtter vores adfærd, uanset hvor uhensigtsmæssig de er, for ellers skaber det kognitiv dissonans.
Barnet udvikler på uhensigtsmæssige mønstre, og jo senere der tages hånd om det, jo mere integreret er de forbindelser, der styrer vores adfærd. Det er så det, vi sidder tilbage med som voksne, og skal lære os selv. Eksempelvis, at generhverve kontakten til vores sanser.
💫 Vi kan blive passive, og i den grad mangle handlekraft, både fordi vi bedøver vores krop med al den kemi der udløses, ved så voldsomme mængder madindtag. Men også fordi vi ikke lærer at få afløb for den massive energi der er i aggressionsdriften, der holdes nede ved eks. overspisning. Og der er skrevet flere bøger om det her end nogen kan nå at læse i sin livstid, og det er dét der gør det kompliceret.
🤷♀️ For hvordan skal man finde rundt i den jungle og finde ud af hvad der er bedst for en selv, når der er så ufattelig mange modsatrettede historier om, hvad der er godt og hvad der ikke er godt.
Sandheden er, at det er individuelt. Vi har alle en unik biokemi, og det er yderst forskelligt hvad vi indlærer mentalt, og hvordan det kommer til udtryk i vores adfærd og overlevelsesstrategier.
🍕Jeg har selv været overspiser i mange år on and off i 15 år, vi taler 1 kg. slik ad gangen, 2 pizzaer eller 2 kg flødekartofler med steg, 1 ltr is med en bakke flødeboller. Voldsomme mængder af mad og slik. På bare ét år kunne jeg spise 250 kg slik!? For mig var det både forbundet med hygge og fred, selvom min krop fortalte en helt anden historie. Men fordi jeg samtidig havde en overlevelsesstrategi med overtræne, udviklede det sig aldrig til mere end 8-10 kg ad gangen, og derfor er det, der virkede for mig, ikke det samme, som at det virker for dig. Samtidig har vi alle haft hver vores historie med mad, og derfor hver især er påvirkede på egen måde.
Nogen overspisere er jo med rette voldsomt overvægtige, fordi de netop spiser så massive mængder ad gangen. Og maven er flexibel, så jo mere vi spiser, jo mere sult vil vi føle, selvom vores krop ikke har behov for mere mad. Og kroppen har ingen interesse i at gå af med det fedt, det taler vi mere om næste gang.
💁♀️ Det fede ved, at vi har så mange forskellige eksperter, er jo at alle har mulighed for at finde noget der taler til dem. Nogen der taler “deres sprog”.
🎯 Start med at lær dig selv at kende. Gør det komplicerede enkelt ved at lave nogle aftaler med dig selv. Fortæl dig selv, at det er en proces. Vi ændrer os hver dag uanset om vi vil det eller ej. Spørgsmålet er om vi vil fortsætte med at lade tilfældighederne råde vores liv, ved tilpasning, eller om vi vil tage styringen, og skabe det liv vi ønsker. Det kræver bevidst opmærksomhed. Og den er begrænset for alle mennesker. Det skal optrænes og oplæres.
‼️ Og så er vi nødt til at forstå, at hvis ønsket er at stoppe overspisning, og måske endda samtidig smide 30 kg, så nytter det ikke noget at bilde sig selv ind, at det sker på et halvt år. Ikke at det ikke kan lade sig gøre, for det kan det sagtens. Tro mig, jeg har studeret egen krop i alle misbrug, på baggrund af min egen nysgerrighed. Og man kan styre langt mere, end folk er klar over. Men hvad er prisen? For at nå vores mål, må vi forstå at det er ikke kun vores krop der ændrer sig, når vi ændrer os. Det er også vores psyke. Og hvis vi ikke lære at skabe en kontakt til alle vores sanser, særligt mærkesansen, så ender vi med at tage det hele på igen. Og samtidig vil vores overlevelsesstrategier fortsætte, eller også danner vi nye, fordi kroppen endnu ikke er tilkoblet, på en måde, hvor den bliver respekteret og derved kan opnå homeostase.
💁♀️ Start ud simpelt. Start med at blive bevidst om de uhensigtsmæssige vaner du ønsker at ændre. Hvis det er overspisning, så start med at bruge lidt tid i starten på, at observere dig selv UDEN at dømme. (Der plejer at følge en del selvkritik med i denne strategi, men igen er det altid individuelt.)
👉 Hvad spiser jeg?
👉 Hvor ofte spiser jeg?
👉 Hvor meget spiser jeg?
Før du kan komme i gang med at løse din problemstilling, skal du være bevidst om dine mønstre. Og det i sig selv, kan tage lidt tid - og så er det her, vi skal minde os selv om, at selvfølgelig tager det tid. Vi har brugt mange år på at skabe vores overlevelsesstrategier, og de har gavnet os på et tidspunkt. Bliv fortrolig med dem, nysgerrig på dem - og løbende bliver det således lettere og lettere at vende angst til nysgerrighed med tiden.
❣️ Husk på, der er intet galt med dig. Du er som person altid god nok. Altid. Uanset hvad andre har af holdninger, og hvad du fortæller dig selv. Du har lært en yderst uhensigtsmæssigt strategi, som ofte ikke vil være gavnligt for dig i dit voksenliv. Der er ofte mange uforløste følelser forbundet med overspisning, og det skal der altid hjælp til at forløse, af professionelle som har rig erfaring med at arbejde kropsligt med traumer. (Eks. forkusering, bioenergetik, psykomotorisk terapi eller traumebehandling som har mange års praktisk erfaring. Eller en specialist i traumer eller kropspanser med forskellige uddannelser, og erfaring herfra. Man kan altid vælge at finde terpauter der arbejder ud fra hele mennesket, med alle sanser, her er det dog vigtigt at de har en del praktisk erfaring med at arbejde med menneskelige traumer, ellers kan de gøre det langt værre.)
🧠 Årsagen til at vi skal have hjælp, er den massive modstand de fleste har, på at kigge indad, og mærke hvad der foregår i kroppen på et subtilt niveau. Der foregår nemlig noget hele tiden. Vi er i følelsesmæssige tilstande kontinuerligt uden ophold, og forstår vi dem ikke, oplever vi det som massivt ubehag. Og mange har lært at spise på de følelser, de oplever dem som ubehagelige, eller har skabt andre strategier der gør at de kan undgå at blive opmærksomme på at føle, det de føler.
💭 Øv dig i at observere dig selv før, mens eller efter du spiser, og fokuser på det der sker. Det der sker i dine tanker, i din krop og i dine sanser. Og skriv gerne ned, jeg ved det for mange ikke sker, før de bliver bevidste om, hvor gavnligt det er, men det er en kæmpe hjælp til dig selv senere.
👉 Kan du dufte maden?
👉 Smager du på maden, eller kører det bare ind.
👉 Hvordan ser det ud, hvilke farver har det, hvad er strukturen på maden, eller det der skal forestille at være mad?
👉 Hvad tænker du om det?
👉 Er du tolerant eller intolerant?
👉 Har du overhovedet dannet dig en holdning til det?
❓Dufter det eller lugter det?
❓Hvad giver det dig, at spise i så store mængder?
❓Hvad opnår du ved det?
❓Hvad koster det dig?
❓Er der noget andet du kunne gøre, for at opnå det du får ved at spise?
❓Hvad er det for nogle følelser, der får dig til at spise mere end din krop har behov for?
⁉️ Det er blot et udpluk af spørgsmål. Udvid selv. Det vigtige er, at vi begynder at blive bevidst om hvad vi foretager os, og hvilke tanker og følelser der er forbundet med det. Hvis ikke, så vil vores forsøg på at stoppe adfærden være umulig. For er vi ikke bevidste om det, kan vi ikke erkende det. Og så er vi lige vidt, for så manipulerer vi blot os selv ubevidst. Og det skaber kun yderligere frustrationer.
😊 Næste gang dykker vi lidt ned i det her med at tabe sig, hvorfor er det så svært? Det er der nemlig nogle helt naturlige årsager til.
