Vi har en maxnormering på 4 børn, og ordningen koster næsten det samme som en vuggestueplads, idet Københavns Kommune yder tilskud. Jeg har fast tre børn, og så en ekstra som overlap når en af "de gamle" starter i børnehave. Jeg er en pålidelig og engageret privat passer. Jeg lægger stor vægt på sprogstimulering, musik og udendørs oplevelser. Jeg bestræber mig på at være ude, så snart vejret tilla
der det, enten i vores have eller gård, hvor der er legeplads og legeredskaber, på en legeplads i nærområdet, Zoologisk Have, Vestamager Naturcenter, osv. Dog er der også plads til hyggedage hjemme, hvor vi læser bøger, synger, laver rim og remser, hører musik mv. Alt foregår på børnenes præmisser. Vi bor i en stuelejlighed, hvor der er god plads til leg, og en have, børnene kan tage middagsluren(e) i. Vi har en sød gammel hund, som ofte kommer og hilser på og siger pænt farvel. Ellers har den ikke meget kontakt med børnene.Jeg går op i, at børnene har en stabil, forudsigelig og tryg hverdag. Indkøringen skal være tryg, og børnene skal have mulighed for at danne relationer med hinanden, derfor vil jeg helst have, de bliver så længe som muligt. Jeg stiller et bredt udvalg af legetøj og kreative ting til rådighed for børnene, og møder dem fordomsfrit i deres interesser og personligheder.Børnenes kost er varieret og sund, og brødet er ofte hjemmebagt. Pasning foregår i mit hjem på Amager, tæt på Amager Strand. Metrostation
Åbningstider er mandag til torsdag 8.00 til 16. og fredag 8.00-15, eller efter individuel aftale.