31/05/2021
I mange år har jeg haft svært ved at definere, hvem jeg egentlig er.
Jo, jeg kender godt følelsen af at være mig.
Den har været stærk i mig siden jeg var lille.
Men definitionen af, hvem jeg er erhvervsmæssigt har været svært længe.
Både psykoterapeut og spirituelt medie, familiecoach, supervisor, biomediciner, traumeterapeut, kommunikationskonsulent, entrepreneur, Reiki healer, TV medarbejder, skolelærer ... For bare at nævne nogle af titlerne.
Både naturvidenskabelig fundament og humanistisk overbygning, både traditional psykologi og flippet spiritualitet.
Nope, der har ikke altid været let at sige, hvad jeg laver, når jeg er blevet spurgt af min bordherre til fester 😉
Men... Nu tror jeg, den er ved at være der 😀:
Jeg undersøger og udvikler utraditionelle måder at forebygge og helbrede menneskelig, psykisk lidelse på!!
Metoderne bygger på en dyb forbindelse mellem traditionel psykologi og moderne spiritualitet.
Jeg taler om at helbrede ved feks
- at se på tidligere liv
- at ophæve nedarvede historier fra tidligere generationer
- at fjerne uønskede energier fra klientens energetiske felt
- at afslutte unfinished business med afdøde
- at styrke det energetiske felt vha fantasi
- at omdefinere begreber som angst, ocd, skizofreni og depression
- at omformulere særlig sensitivitet som værende en svaghed eller ulempe
Jeg forstår, at jeg først nu har kunnet få denne indsigt om, hvem jeg er, og hvad jeg laver her på jorden, ved netop at have gået de skridt, jeg har gennem livet. Alle skridt har været meningsfulde og en del af rejsen, ser jeg nu.
Jeg er taknemmelig for alle de klienter, jeg har haft gennem mine hænder. For det er deres lidelser, der har udviklet min opfattelse igen og igen.
Jeg starter snart en lille videoserie om mine tanker, erfaringer og resultater med at praktisere helbredelse som jeg gør.
Der vil sikkert være aspekter, du vil synes er mærkelige, men måske du også vil blive inspireret til at se dig selv og dine medmenneskers lidelser på en ny og kærlig måde.
Det er I hvert fald mit ønske at være med til at brede vores forståelse af at være mennesker ud, så vi bedre kan heale os selv og andre.
❤️