16/08/2026
Jeg har haft den store fornøjelse at være gæst hos Stine Lykke Winther Mygind i podcasten Os Fra Venus til en samtale om kvinder og stress.
I afsnittet udfordrer vi de klassiske fortællinger som mange kvinder lever efter og (naturligvis) bliver stresset i. Om alt det du skal og bør. Om perfekthedskulturen og illusionen om, at kvinder kan og bør kunne det hele -samtidig! Om den vrede, mange har lært at sluge. Og om hvorfor det at sige nej måske er noget af det mest kærlige, du kan gøre for dig selv.
For hvad sker der, når du igen og igen overskrider dine egne grænser? Når pligterne fylder mere end det, der giver energi og glæde i hverdagen? Når det næste projekt, det næste du skal gøre, fylder hele dagen så du efterhånden lever mere i fremtiden end i livet der er?
Vi dykker blandt andet ned i:
👉 Hvorfor jeg altid sender stressramte kvinder til boksning og aldrig yoga.
👉 Hvorfor vrede og et nej kan være det mest kærlige, du kan gøre for dig selv.
👉 Hvorfor det er essentielt selv at tage ansvar (og ikke overansvar).
👉 Illusionen om, at kvinder skal kunne det hele.
Så er du træt af at skulle nå det hele, og længes efter at mærke dig selv og finde en kærligere balance midt i ræset, så lyt med her.
For vi har et valg.
Måske begynder det med et nej.
Måske begynder det med vrede.
Måske begynder det med at spørge sig selv: Hvad giver energi og glæde i mit liv?
Måske begynder det med at lytte med her.
Det her er ihvertfald din invitation til at stoppe op. Jeg håber du vil finde inspiration i vores samtale ❤️
🔗 Du finder afsnittet her: https://open.spotify.com/episode/2kU69A4NjsWd99POh6WWYq?si=pYvloaL4S96cBAJBmrBcHg
Os Fra Venus · Episode