01/12/2025
Det var på 22 vidt forskellige – og helt vidunderlige – måder en magisk afslutning for Hold 10 på psykoterapeutuddannelsen. Tak for 4½ år (og for nogle af jer endda lidt mere) fyldt med mod, indsigt, transformation og en autenticitet, som kun I kan bringe ind i et rum.
At vi ovenikøbet fik lov til at afslutte med Karin – en af instituttets stiftere – som censor, gav dagen en særlig tyngde og varme. Karin, som ikke bare har været med fra begyndelsen, men også har været den, der har taget imod og sat gang i uddannelsesrejsen for så mange af jer, som nu stod til eksamen. Det var både rørende og meningsfuldt at se cirklen slutte netop dér, hvor så meget begyndte – under hendes nærvær, skarphed og hjertevarme blik.
Vi står tilbage med en dyb stolthed og taknemmelighed over at kunne sende så kompetente, nærværende, modige og autentiske ambassadører ud i verden. Der er brug for jer – mere end nogensinde.
Tak fordi I gav os lov til at være en del af jeres processer. Tak for jeres tillid, jeres ærlighed, jeres sårbarhed og jeres insisteren på udvikling og menneskelighed.
Tillykke🥳 – og gå nu ud og fortsæt den forskel, I allerede er begyndt at skabe.
De kærligste lykønskninger fra alle os undervisere og administration på Velling Koller