Med en holistisk tilgang tilføre klienterne større indsigt i egen energiforvaltning, samt styrke intuitionen med henblik på bedre at forvalte eget helbred. Jeg har 20 års erfaring som fysioterapeut primært inden for genoptræning efter operationer og fysiske skader. Mit møde med mennesker i al almindelighed og i mit fag, har medført, at mit primære interessefelt er, at arbejde med mestring af eget
liv. Qva mit erhverv har jeg mødt folks udfordringer med at mestre livet, primært som følge af livsændringer pga. fysisk opståede skader og sygdomme. Det er mit ønske, at kunne støtte og guide mennesker, der står i helbredsrelaterede eller generelt livsrelaterede udfordringer. Jeg kan komme med et supplement til den eksisterende behandling via et helhedsorienteret perspektiv, hvor både vores krop, sjæl, følelser og tanker kommer i spil. Har du et ønske om at forstå din livssituation fra en anden vinkel, arbejde med at blive bedre til at mestre livet og være herre i eget hus, så vil jeg med stor glæde tilbyde mig som inspiration og hjælpende hånd. At være nysgerrig på at mestre udfordringer bedre og påtage sig dette personlige arbejde er en utrolig spændende og udviklende rejse, der fører til mange indsigter og viden om sig selv. At turde at tage sig selv alvorligt og lytte til det kroppen fortæller os, kan være en væsentlig samarbejdspartner, når det handler om at få det bedre. Tør vi at gå med det vi mærker - og hvad er det egentlig vi mærker? Når det gør ondt, skal jeg så træne hårdere eller skal jeg hvile? Mange spørgsmål kan opstå og megen tvivl.... Jeg hjælper dig på vej til at du finder dine selvhelbredende kræfter