21/10/2021
Det kan virke respektløst, provokerende og enormt uværdigt, når et barn (eller en voksen for den sags skyld) i en tilspidset situation reagerer med at grine - og vi kan føle, at vi bliver grinet af.
Men i virkeligheden er det helt normalt, at vi mennesker kan komme til at reagere med at grine, når noget er ubehageligt. Fx hvis vi får skæld ud, føler os nedgjort eller en situation føles uværdig. Som en forsvarsmekanisme kan vi komme til at grine. For at bevare vores værdighed eller for at tage nogen af den spænding, der opstår i situationen.
Det beroliger nervesystemet at grine. Så det er som regel ikke noget, den anden gør mod os af mangel på respekt. Men noget den anden gør for sig selv.
Det er godt at vide! Det er nemlig er signal til os om, at vi er kommet til at overvælde den anden. Kommet til at overskride den andens grænse og lige skal stoppe op og træde et skridt tilbage - og gå mere omsorgsfuld ind i den konflikt, der udspiller sig.
Vi skal se grinet som en rød lampe, der reagerer på den adfærd og kommunikation, vi selv har sendt afsted - og tage det ansvar, det kalder på, for at passe på den anden i situationen.
❤️