08/10/2020
Frygt = kontrol. Masser af frygt = masser af kontrol.
Har du set noget der minder om overskriften herunder før...?
Er Danmark, stille og roligt ved at blive forvandlet til en politistat?
"Nej da - jeg har det jo ganske godt og rart," tænker du måske...?
Politiet skal kunne tage jakker, ure, guldkæder og mobiltelefoner fra folk med det samme, siger Mette Frederiksen. Men kun fra de kriminelle, selvfølgelig. Dem som politiet vurderer og dømmer lige der på gaden. Og opholdsforbuddet, som politiet vurderer nødvendigheden af og iværksætter, gælder selvfølgelig for alle. Ingen forskelsbehandling her. Alle skal forfølges lige nøjagtig på samme måde, der hvor politiet bestemmer sig for det.
Intet, de seneste 20-25 år, har været mere effektivt end kriminelle indvandrere og terrorister - og så selvfølgelig virussen, til at sætte ny "tryghedsskabende" lovgivning i verden. Lovgivning som sjovt nok hele tiden giver dig færre og færre rettigheder - og politi, efterretningstjenester og myndigheder flere og flere rettigheder.
Men det mønster er helt tilfældigt, selvfølgelig. Klart.
"Dem der vil opgive deres frihed, for at få lidt midlertidig sikkerhed, fortjener hverken frihed eller sikkerhed" (citat: Benjamin Franklin). Om det med at "fortjene" skal jeg ikke vurdere, men friheden forsvinder gradvist, det er temmelig åbenlyst. Og efterhånden som mere og mere statslig kontrol accepteres, skal du nok regne med, at både din frihed, "din sikkerhed", "din tryghed" - og til slt også din generelle "behagelighed" forsvinder.
En opfordring skal lyde herfra: Drop det politiske cirkusshow. Illusionen om "dit valg" og at du har indflydelse. "Rødt hold mod blåt hold". Du får "lilla" uanset hvad du mener, håber og stemmer på. Og når du stemmer, bekræfter du blot systemet i at det har ret til at tage endnu mere selvbestemmelse fra dig.
Som tidligere udmeldt vil regeringen blandt andet straffe brud på opholdsforbud med 10.000 kroner i bøde.