29/11/2023
Er du terapeut eller behandler? Så se med her.
🛟 ”Jesper, kan du ikke bare fortælle mig, hvordan jeg får nogle flere kunder i klinikken?” 💰💰
Okay, nu skal jeg nok stryge dig lidt mere MED hårene.
Jeg ved godt, at hvis du er ny (eller måske knap så ny), så er din største bekymring formentlig, hvordan du tiltrækker flere klienter.
Så her får du – i dette lidt længere opslag – nogle af de råd, som jeg ved, virker.
① Første trin handler om dit generelle fokus og din generelle kommunikation.
💬 Vær meget tydelig omkring udbyttet af din terapi. De fleste mennesker ved sikkert ikke engang, hvad zoneterapi, akupunktur, kinesiologi, heilpraktik [indsæt selv dit fag] kan gøre for dem.
De vil bare gerne have hjælp til fx deres smerter, gigt, fordøjelsesproblemer, eksem osv.
Hvis du kun forklarer om din metode og aldrig om dine klienters symptomer, forstår dine kommende klienter ikke, at du kan hjælpe. Og du bliver i øvrigt heller ikke fundet, når de søger på nettet …
👉 Din opgave er at uddanne dine kommende klienter i, at dine metoder kan hjælpe på deres problem.
✨ Af samme årsag bliver du meget mere tydelig i landskabet, hvis du vælger en målgruppe og et speciale
Eksempler er ”karrieremænd med sportsskader”, ”kvinder med stofskifteproblemer”, ”teenagere med hudproblemer” osv.
🌐 Har du mange kompetencer, skal du ALDRIG selv lade dine klienter vælge mellem dine forskellige ydelser, når de booker tid.
De ved jo ikke, om de har brug for fx massage, akupunktur, homøopati eller kostvejledning til deres migræne. Det ved kun du.
👉 Det er dig, der er eksperten. Så til første konsultation afklarer I, hvilke af dine ydelser, klienten har brug for.
② Næste trin handler om, hvordan du konkret og lavpraktisk gør opmærksom på dig selv. Det er en del lettere, når du har et klart fokus som beskrevet i trin 1.
🕟 Tilbyd fx 15 minutters afklarende samtale eller prøvebehandling – enten gratis eller billigt. Hvis de vil have mere, koster det fuld pris herfra.
📃 Skriv en guide med gode råd til de problemer, du hjælper med at løse i din klinik eller praksis. Så dine kommende klienter kan se, at du har forstand på det, du snakker om. (Præcis, som jeg gør i fx dette opslag.)
🤝 Lav samarbejdsaftaler med kolleger, som tiltrækker en anden type klienter, end dig. Så I kan henvise klienter til hinanden for at give folk den bedste hjælp.
💸 ”Jamen, hvad med rabatter, Jesper?! Alle bruger rabatter for at tiltrække klienter i øjeblikket.”
Ja - det har jeg også bemærket.
Og ja, rabatter virker. Men jeg er ikke stor tilhænger af at give tilbud på terapi og behandling.
Din læge, psykolog eller apoteket holder jo heller ikke udsalg …
Hvis du alligevel insisterer på at afprøve rabatter, skal du tænke dig godt om. Der er mange tilbudsjægere derude. Og hvis de kun kommer én gang i din klinik, er det en meget dårlig investering af din tid.
Vi ser også ofte, at vores klienter ikke rigtig tillægger vores terapi og behandling nogen særlig værdi, hvis den er for billig. Så følger de heller ikke dine anbefalinger. Og så hjælper du dem faktisk ikke.
🎁 I stedet kan du fx tilbyde en bonus uden ekstra betaling. Det kunne være et træningsprogram, en gratis opfølgning på telefon, 15 minutters ekstra ansigtsbehandling og den slags.
Og så er der selvfølgelig meget mere, du kan gøre. Vi har kun kradset lidt i overfladen her. Men lad mig høre i kommentarerne, om det hjælper lidt.
(Du kan også tjekke min nye bog, KlinikStart, hvor jeg uddyber pointerne: https://www.klinikstartbogen.dk)