12/08/2026
Tak for i aften – og for at kigge mod himlen sammen med os 🌞🌒
I aften stod flere end 300 børn og voksne side om side med blikket rettet mod Solen, da vi sammen oplevede den kraftigste solformørkelse i Danmark frem mod 2048.
ESERO Denmark var medarrangør af Sol26-eventet i Naturvidenskabernes Hus – ét af fire nationale hovedevents i den landsdækkende markering.
Der blev kigget gennem solformørkelsesbriller og teleskoper, eksperimenteret og stillet spørgsmål. Og et spektakulært naturfænomen på himlen blev pludselig en fælles oplevelse helt tæt på.
Martin William Thorning-Schmidt fra Sindssygt Spændende var aftenens vært og tog både publikum og seerne hjemme med ind i naturvidenskaben gennem liveudsendelse og eksperimenter, der fascinerede store såvel som små.
Det er netop dét, vi arbejder for i ESERO Denmark: At bruge fascinationen af rummet til at vække børn og unges nysgerrighed og give dem lyst til at undersøge, eksperimentere og forstå mere. 🚀
Tak til alle, der delte en helt særlig aften under samme himmel med os ✨
ESERO Denmark er et projekt under ESA - European Space Agency, Uddannelses-, Forsknings- og Digitaliseringsministeriet og drives af Naturvidenskabernes Hus.