Som lifecoach arbejder jeg med afsæt i den positive psykologi og mindful coaching. Det betyder, at jeg i mine coach-sessioner er optaget af at finde dine ressourcer, værdier, erfaringer og den positive intention med en given udfordring. Det betyder også, at jeg har fokus på vigtigheden i at kunne leve i nuet og sanse med fokuseret opmærksomhed, samt hjælpe dig med at finde balancen imellem at gøre
og at være for dermed at kunne leve et mere meningsfuldt liv. Som stresscoach er det min primære opgave at hjælpe dig af med din stress, og give dig redskaber og indsigt der kan forebygge at du bliver stresset igen. Dette vil foregå i et forløb, hvor vi i starten vil arbejde intenst med afstresning og genopretning af dit mentale og fysiske overskud. Når du atter er i balance og har ressourcerne til det, vil vi fokusere på de årsager der har bragt dig i den situation, hvor du har fåët stress. Også her arbejder jeg med afsæt i det positivt psykologiske felt. Det vil sige, at vi ikke kun skal have et fokus på dine udfordringer, men også et fokus på alle dine styrker og positive egenskaber, da det er gennem en bevidsthed om disse, at du kan komme videre fra din stress til et mere tilfredsstillende liv i balance og overskud. Jeg er et intuitivt og empatisk favnende menneske med stor erfaring i at arbejde med mennesker. Jeg sætter en dyd i at skabe et rum og en stemning der kan få dig til at føle dig så tryg, at du kan åbne op, hvilket er en forudsætning for jeg kan hjælpe dig med at skabe de forandringer du ønsker. Jeg er desuden certificeret stresscoach ved Bjarne Toftegaard, Forebyg Stress Aps. Derudover har jeg en kandidatgrad i Pædagogisk Psykologi og en længere erhvervskarriere som socialrådgiver. Den røde tråd i mit studie- og arbejdsliv er arbejdet med mennesker, der på den ene eller anden måde er udfordret i deres hverdagsliv. Jeg brænder for at gøre en forskel, for at skabe forandringer, der bidrager til større glæde og tilfredshed med livet. Vil du vide mere så kig ind på www.mycoach.one