21/08/2023
På mandag den 28.8 kl. 14-16 er der mulighed for at deltage i det spændende fællesarrangement "Jesus Leth fortalt" i Christianskirken i Lyngby hvor en række folkekirkelige skoletjenester i hovedstadsområdet har inviteret Kristian Leth til at fortælle dels om forståelsen af Jesus i evangelierne og igennem historien og dels om hvad han mener med at "Bibelen er verdens vigtigste bog". Kurset er primært rettet mod lærere i kristendomskundskab og religion, både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Arrangementet blev til som et lærerkursus til Projektet "Ham der Jesus", som udbydes til udskolingsklasserne i Folkekirkens Skoletjeneste i Hillerød og Allerød, Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti, Folkekirkens skoletjeneste Lyngby-Rudersdal, Folkekirkens Skoletjeneste i Gladsaxe og Herlev og Midtiverden.dk (Folkekirkens skoletjeneste i Ballerup-Furesø). Men kurset henvender sig til alle lærere og andre særligt interesserede fra de nævnte provstier. Henvend dig hurtigst muligt til din lokale, ovennævnte skoletjeneste og hør om mulighederne for at deltage, hvis du ikke er tilmeldt endnu. Du kan se kontaktoplysningerne på ved at klikke på den skoletjeneste, du hører til :)