04/09/2024
Så er der sæsonstart på BAM🥰 Vi introducerer her Eva Brandt, som er skolens nye sanglærer, med bopæl lige rundt hjørnet. Hun underviser mandag eftermiddag, elever fra 3 kl. Selvom der pt. ikke er nok til at lave et kor, vil vi og Eva opfordre til at I tilmelder jer solosang, da Eva her igennem etablerer fællestimer/sang. Og så håber vi med tiden at et større kor kan mobiliseres. Så meld jer endelig til, store som små lige her: https://www.bagsvaerdmusikskole.dk/tilmelding
Eva Brandt fortæller;
"Jeg er uddannet komponist, sanger, musikkonsulent og underviser. I 2019 vendte jeg tilbage til København efter 22 år i London. Efter jeg kom til Danmark har jeg undervist både på musikskole og privat. I øjeblikket jeg ansat som hovedfagslærer i sangskrivning på MGK (musikakals grundkursus) på Sankt Annæ Gymnasium.
Jeg leder et rytmisk amatørkor og har udgivet musik som sanger, sangskriver og producer.
I min sangundervisning lægger jeg stor vægt på elevernes egne ønsker og erfaring. Vi skal have det sjovt OG vi skal lære noget. Jeg gør brug af øvelser, der hjælper med at udvikle elevernes færdigheder.I timerne lægger jeg stor vægt på det musikalske udtryk. Vi spiller og synger en masse, og at vi arbejder så vidt muligt med sange og musikstykker, som eleven selv har indflydelse på og holder af. Ses vi? 👩🎤🧑🎤Glæder mig meget til at møde jer alle🎤🎼🎹"