26/03/2026
- Hvad sker der?
- Hvorfor sidder alle de voksne bare og læser?
- Det er jo Store Læsedag.
- Ahh… sejt!
Lød det fra eleverne mandag morgen, da de mødte ind til en helt stille skole fyldt med læsende voksne alle mulige steder rundt omkring 😄📖
Alle skolens ca. 650 elever fra børnehaveklasserne til 8. klasse, alle specialklasserne og modtageklasserne fejrede STORE LÆSEDAG, og det vare bare en lang, fed bogfest fyldt med læsning og læselyst 📚🥳🇩🇰💪❤️
Dagen blev kickstartet i hallen med eventet
600 BØRN - 600 BØGER
- én lang bogslange med alle børnene og lige så mange bøger, der skulle vandre fra hånd til hånd hele vejen rundt. Det gik godt nok lidt i kludder, men gav os følelsen af hvor mange vi faktisk er, og vi fik set en hel masse gode bøger alle sammen 🤩
Alle elever var derefter ude i forskellige Bogklubber blandet på langs af afdelingerne der, efter vi havde hilst på hinanden over en bogsnak til nybagte boller fra kantinen,
bød på bl.a. Booktasting, Gyserklub, Broder en bog, Escape game-historie, NyhedsNørderne, Tegneserier og mange, mange flere forskellige workshops, hvor der blev læst og arbejdet med bøger på mange måder 👏
Til sidst makkerlæsning med stor/lille makker og 20 minutters frilæsning for alle, hvilket sammenlagt gav langt over 20.000 læste sider, som blev fornemt belønnet med flødeboller af Rema 1000 i Allingåbro, stor tak for det 📚📖🇩🇰💪
TAK alle I skønne, samarbejdende, læsende unger og unge for en rigtig dejlig Store Læsedag sammen 👍