05/12/2021
Hvis du kunne gøre lige hvad du ville i denne julemåned, hvad ville det så være?
For os mennesker gælder det, at vi alle i bund og grund ønsker at høre til. At være elsket og accepteret som dem vi er. At være en del af flokken. Det er vores instinkt og tidligere en nødvendighed for vores overlevelse. Derfor føles det også så trygt at ”følge flokken”, men når vi gør det, risikerer vi samtidigt at overse hvad det er, vi selv i virkeligheden ønsker og har brug for.
Det kan være at vi siger ja til alt for mange arrangementer, når vi i virkeligheden savner ro og nærvær i vores egen lille familie. Det kan være vi bruger tiden på gaver der skal købes, gæster der skal inviteres og huset der skal se præsentabelt ud, når det vi længes efter er, at bruge mere tid i naturen. Det kan også være at vi kæmper for at vise overskud og glæde når det vi i virkeligheden har brug for er, at give plads til de svære følelser og blive mødt i dem.
Hvad end du har lyst til skal have lidt mere plads i denne julemåned, så forsøg at tag et lille skridt i den retning allerede i dag.
Er det indre ro du længes efter, så vær opmærksom på at gøre din vejrtrækning langsom og dyb. Er det mere tid til dig selv? Se om du kan tage bare et kvarter for dig selv i dag.
Er det en svær samtale du bliver ved med at udsætte? Så beslut dig lige nu, for et tidspunkt du vil tage den på.
Mind dig selv om, at når du tager de små første skridt i den rigtige retning, er du allerede godt på vej❤️
Kunne du tænke dig et forløb, hvor du på din vej ud af stress bl.a. lærer ovenstående?
Ring eller skriv til mig:
[email protected]
24 46 86 46