18/09/2025
En kæmpe tak til elever, forældre og personale for en forrygende fællesarbejdsdag på Båring Skole. Vi fik kridtet vores basketbane op, fik skilt de gamle plantekasser ad og samlet nye, fik sandet i skolegården tilbage i sandkassen, spist lidt kage, frugt og boller, ryddet vores længdespringsbane og fyldt nyt grus i springgraven, gjort det pænt foran indgangen ved Byvejen og lagt an til nyt kvashegn, bygget klatrevæg og fyldt faldgrus under, fik ryddet tarzanbanen for ukrudt og grene og vores skov for gamle brædder, dekoreret toiletter i garderoben, hængt beslag op til skraldespande, renset borde og stole af og ryddet op i garderoben og sluttet dagen af med en fantastisk gang tomatsuppe.