06/09/2026
Hold nu op, hvor blev det en fin LykkeLy Musikfestival ❤️🎶
Kl. 15.45 stod legepladsen nærmest under vand, og vi nåede da lige at tænke: nåååå… det bliver spændende det her 😅Men festen blev flytter 30 min, og regnen stoppede, solen kiggede sågar lidt frem – og pludselig var legepladsen fyldt med små og store festivalgæster.
Sommerfesten var samtidig afslutningen på et musikforløb, som børn og voksne har været optaget af gennem de sidste par uger 🎶
Børnene har mødt pop, rock, klassisk, country og andre musikalske udtryk. De har sunget, danset, lyttet, spillet, lavet instrumenter, lavet yoga, fundet ro og afslapning og brugt naturen som en del af musikforløbet. Og så har de været sammen på kryds og tværs af stuer og aldre.
Og netop dét kunne mærkes til festen ❤️
For børnene var det ikke bare en masse boder, de kom for at besøge. Det var ting, de kendte. Noget de selv havde været en del af, arbejdet med og nu kunne opleve sammen med deres familier.
Der blev lavet nye instrumenter i kreaboden, danset hos DJ’en, pustet sæbebobler, lavet festivalsminke og kigget på billeder fra LykkeLys historie. Der var festivalbilletter og armbånd ved indgangen, kage og popcorn – og selvfølgelig vores store scene.
Det fine var at se, hvordan børnene genkendte elementer fra de sidste ugers musikforløb og tog deres familier med ind i det. Pludselig blev noget fra hverdagen i LykkeLy til noget, man kunne opleve sammen.
Og så kom overraskelseskoncerten i Drømmehytten 🎶❤️ Børnene havde øvet rytmen på forhånd og var simpelthen så seje og modige. De klappede, raslede og trommede med, mens sangen blev sunget for, og forældrene blev hurtigt en del af det hele.
Midt i det opstod en helt ny LykkeLy-sang.
Det blev et stort og virkelig fint øjeblik, hvor børn, familier og LykkeLy-voksne skabte musikken sammen – og hvor børnene viste, at mod ikke behøver betyde, at man står forrest. Mod kan også være at turde være med på sin egen måde ❤️ Og det fortæller egentlig ret fint, hvorfor vi laver den slags forløb i LykkeLy.
Musik er selvfølgelig sjovt. Men musik kan også skabe fællesskab, give børn mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og give plads til både den, der kaster sig lige ind i det, og den, der helst vil betragte lidt først 🎶
Og så må de voksne selvfølgelig også nævnes, for sådan en eftermiddag opstår ikke helt af sig selv 😊 Tak til Diana, Carina, Gudrun, Pernille, Viktor, Mette K, Nana, Tilde, Sarah, Simon, Amanda og Michala – og et kærligt vink til Gitte og Mette H, som desværre måtte mangle på dagen ❤️
Og tak til jer familier. For at komme, være nysgerrige, danse, synge, klappe og gå ind i børnenes festivalunivers sammen med dem.
En eftermiddag med børnene og fællesskabet helt forrest.
Præcis sådan kan pædagogik også se ud i LykkeLy ❤️🎶
📸 Videoer og billeder tilhører LykkeLy og må ikke kopieres eller deles uden tilladelse. Teksten er ligeledes ophavsretligt beskyttet.