16/09/2022
Dagen derpå efter to skønne inspirerende dage i ordblindhedens tegn.
Ord22 præsenterende den nyeste forskning og viden om ordblindhed og læsevanskeligheder.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil åbnede konferencen i går, hvor hun bl.a. talte om vigtigheden i fortsat at have fokus på at opspore ordblindhed.
Hun fortalte også om regeringens seneste ordblindeudspil “Ordblindepakke lV”. Regeringen foreslår at sætte 88 millioner kroner af over de næste fire år til at styrke ordblindeområdet.
Til slt var der mulighed for, at komme med ønsker og forslag til det fremadrettede arbejde omkring ordblindhed. Jeg fik desværre ikke taletid, men Pernille Rosenkrantz-Theil var så venlig at give mig to minutter, da hun var på vej afsted. Jeg vil kort opsummere hvad jeg drøftede med hende.
Jeg er meget enig med Pernille Rosenkrantz-Theil, at det er vigtigt at opspore ordblindhed, men det er lige så vigtigt, at der bliver fulgt op med handleplaner målrettet den enkelte elev og sørge for, at eleverne får de rette læse- og skriveteknologier. Men hvad er de rette LST?
Min erfaring er, at det ofte er individuelt, hvilke behov den enkelte elev har.
Derfor er mit ønske at alle elever, - ligegyldigt om det er grundskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse eller voksen- og efteruddannelser, at LST følger den enkelte elev og at eleverne har adgang til alle hjælpemidler - hele deres liv. De bruger kun de hjælpemidler som giver mening for dem.
Det giver ikke mening, at de hjælpemidler eleven har lært at bruge i grundskolen, nødvendigvis ikke følger eleven, når de skal videre i uddannelsessystemet.
Det undrer mig, at det er op til de enkelte uddannelsessteder, om de vil tilkøbe hjælpemidler til hele skolen. Betyder det, at de ordblinde elever skal søge uddannelse der hvor de rette hjælpemidler tilbydes?
Nogle hjælpemidler kan man også tilkøbe som privatperson. Men er det meningen, at der skal være forskel på hvilke hjælpemidler man har som ordblind alt efter hvilken kommune, uddannelsessted, eller elevens socioøkonomiske baggrund?
Dette må være til stor frustration for alle ordblinde elever. Mon det også kan have indflydelse på deres selvopfattelse og psykologiske helbred?
Måske nogle af de 88 millioner kroner kan afsættes til denne problematik, så der er lige vilkår for alle?
