03/06/2026
Vi går en tur på Hyldager bakker
Hyldager bakker er for længst færdige, og nu ligger de der klar til at blive indtaget med deres stier, udsigt og beplantning. Det skal vi have prøvet af, og vil du med, så er det onsdag den 10. juni kl. 18. Vi mødes ved Isfuglen til en uformel gåtur. Først tager vi rundt på den sydlige bakke og siden på den nordlige.
Ingen tilmelding. Guide: Povl Markussen
01/06/2026
Ugens Tanke:
Krisen I Hormuzstrædet har sat to streger under, at når du er afhængig af fossile brændstoffer, er du sårbar. Mere end nogensinde før handler den grønne omstilling ikke bare om miljø og klima, men om stabilitet og sikkerhed.
Cassie Flynn, Direktør for klima, energi og miljø, UNDP, FN’s Udviklingsprogram
29/05/2026
TV2-Kosmopol har opsnuset det nye rådyr i dødeburet :)
I en park på Vestegnen ligger et dødt rådyr i et bur og rådner op. Og det er meningen
Det vakte opsigt, da naturformidler Povl Markussen viste sit dødebur frem på Facebook. Selv kalder han det naturformidling og mener, at byboerne har glemt, hvad de kommer fra.
28/05/2026
Inspirationstur til Grønne NATURfællesskaber i Albertslund
Vi cykler rundt og oplever hvordan Snebærhaven, Hyldespjældet og Herstedlund på hver deres måde har gang i arbejdet med natur og biodiversitet. Efterfølgende lander vi i Biotopia, der er et mere tværgående projekt, som henvender sig til hele byen. I Biotopia slutter vi også af med en fælles snak om, hvordan man kan opstarte, organisere og holde liv i Grønne Fællesskaber med fokus på Natur og Biodiversitet.
Tidspunkt: Mandag den 1. juni kl. 18-20
Mødested: Med cykel i lyskrydset ved Storagergård (Gamle Landevej / Herstedøstervej)
Tilmelding: Ja tak, til [email protected] eller tlf. 43 62 20 15
Vi glæder os til at se jer og tager lidt saft og sødt og frugt med – til gengæld må I gerne tage naboen med på turen 😊
Med venlig hilsen
Povl & Signe
Albertslund Verdensmål Center
25/05/2026
Ugens Tanke:
Når man taler om biodiversitet, refereres der oftest til den biodiversitet, vi kan se, og som befinder sig på jorden og i luften. I dag ved vi, pga. mikroskopteknologi, at det er den levende jord, der både er biodiversitetens hjem (over 90 % af alle Jordens arter) og biomasse (50-75 % af Jordens samlede levende og døde organiske masse).
Dr. Elaine Ingham, “Soil Food Web”
18/05/2026
Ugens Tanke:
En gennemsnitsdansker drikker 117 liter komælk om året. Og med det forbrug har man allerede opbrugt 80 % af det sikre råderum for biodiversitet og 25 % for arealanvendelse. For havredrik er tallene kun henholdsvis 6 og 1 %.
Morten O. A. Sommer, forsker, DTU
13/05/2026
Tak til Kommunalbestyrelsen: Biotopia godkendt som byens Klima- og Naturskole
Det er nu en realitet! Kommunalbestyrelsen godkendte tirsdag den 12.5. Biotopia som byens Klima- og Naturskole! Dermed tilsluttede de sig også udviklingsstrategien for Biotopia, så vi nu får helt nye muligheder for at udvikle, ikke bare det vi kender som Biotopia i dag, men hele Birkelundsparken og Hyldemarken.
Det var en næsten enig Kommunalbestyrelse, der vedtog strategien – kun DF undlod at stemme. Ikke fordi de ikke vil, at der skal arbejdes med natur og biodiversitet, men fordi de økonomisk vil prioritere anderledes. Så 19 for, 2 undlod og ingen imod. Vi er nået langt, og det tegner rigtig godt for fremtiden, når alle politiske retninger i byen står sammen om at prioritere indsatsen for klima og natur 😊
Sagen, som den blev besluttet, kan ses her under punkt 6 på Kommunalbestyrelsens dagsorden:
https://dagsordner.albertslund.dk/vis?Dagsorden-Kommunalbestyrelsen-d.12-05-2026-kl.18.00&id=0bc9a84a-c857-48aa-bebf-38868c9e9729
I korte træk går den ud på, at:
* Biotopia skal være kommunens Klima- og Naturskole.
* Biotopia indarbejdes som et undervisningstilbud for skoler og institutioner, så det kan indgå mere systematisk i undervisningen fremover.
* Biotopia udvides til at omfatter Birkelundsparken og Hyldemarken.
* Frem over skal nye initiativer på arealerne aftales med forvaltningen og ikke hver gang over politikkernes bord.
Forvaltningen havde foreslået at hæve tilskuddet til Biotopia fra kr. 75.000 til kr. 150.000 årligt. Den del af sagen blev udsat til budgetforhandlingerne i efteråret. Men tilbage står, at Biotopia nu skal regnes for byens Klima- og Naturskole. Tak, Kommunalbestyrelse 😊
12/05/2026
Inspirationstur til Grønne NATURfællesskaber i Albertslund
På mødet om ”Grønne Fællesskaber i Albertslund”, som vi afholdt i februar, blev der efterspurgt arrangementer med kun et tema. Det prøver vi af nu, hvor vi inviterer til en Inspirationstur til Grønne Naturfællesskaber.
Vi cykler rundt og oplever 3 forskellige boligområder, der på hver deres måde har gang i arbejdet med natur og biodiversitet. Efterfølgende lander vi i Biotopia, der er et mere tværgående projekt, som henvender sig til hele byen. I Biotopia slutter vi også af med en fælles snak om, hvordan man kan opstarte, organisere og holde liv i Grønne Fællesskaber med fokus på Natur og Biodiversitet.
På cykelturen besøger vi først grundejerforeningen Snebærhaven, der ved fælles hjælp har etableret forskellige blomsterbede. Derefter cykler vi til Hyldespjældet, der arbejder for ”10 % mere natur” i bebyggelsen og har organiseret sig med et ”Ude Areal Udvalg”. Derfra går turen til ”Savannen” ved Lange Eng, hvor vi hører om samarbejde på tværs af boligområder, og så slutter vi i Biotopia, der er ved at udvikle sig til byens Klima- og Naturskole, og som prøver at inspirere alle byens borgere til at efterspørge mere biodiversitet, der hvor de bor.
Tidspunkt: Mandag den 1. juni kl. 18-20
Mødested: Med cykel i lyskrydset ved Storagergård (Gamle Landevej / Herstedøstervej)
Tilmelding: Ja tak, til [email protected] eller tlf. 43 62 20 15
Vi glæder os til at se jer og tager lidt saft og sødt og frugt med – til gengæld må I gerne tage naboen med på turen 😊
Med venlig hilsen
Povl & Signe
Albertslund Verdensmål Center
11/05/2026
Ugens Tanke:
Vi gjorde det i to måneder i 2024 og har gjort det flere gange siden (fjernet momsen), især på økologisk frugt og grønt. Effekten er den samme hver gang. Salget stiger. I en kommune som Vesthimmerland steg det med 31 %. Der bliver virkeligt proppet mere frugt og grønt ned i kurvene. Folk køber mere af de dyrere ting som økologiske avokadoer, men også helt almindelige ting som gulerødder.
Claus Kragh, Lidl, kommunikationschef