24/02/2026
🎮➕ Minecraft + matematik = sand læringsglæde!
Team I1 er i dag startet på et nyt matematikforløb med udgangspunkt i Minecraft – og begejstringen var ikke til at tage fejl af! 👏🏼
Vi har arbejdet med areal og omkreds – først helt konkret med centicubes, så eleverne kunne bygge, tælle og mærke matematikken i hænderne. Derefter rykkede vi ind i Minecraft, hvor de skulle bygge forskellige firkanter med bestemte arealer og omkredse. 🧮
Det var fantastisk at se, hvordan eleverne både samarbejdede og lærte fra sig. Mange af dem er allerede erfarne Minecraft-spillere, så her blev rollerne hurtigt vendt – og vi er ret sikre på, at både børn og voksne lærer en masse i det her forløb 😅
Forløbet kulminerer i maj, hvor vi tager til Herning og besøger Minecraft Experience – det glæder vi os allerede helt vildt til! 🎉