09/12/2024
Oplev nattehimlen i december med meteorsværm.
Fra den 4. til 20. december kan du opleve årets kraftigste meteorsværm, Geminiderne, hvor du har mulighed for at se op til 160 stjerneskud i timen.
Geminiderne er en meteorsværm, der kan opleves hvert år i december, og som er kendt for at være den kraftigste meteorsværm.
I gennemsnit kan man se 90 stjerneskud i timen, men når meteorsværmen topper natten mellem den 13. og 14. december, kan man være heldig at opleve op til 160 stjerneskud i timen.
Hvis du selv vil opleve Geminiderne, så et par gode råd, der forhåbentlig vil give dig den bedste chance for at fange synet af stjerneskuddene:
- Find et mørkt sted med godt udsyn til øst
- Kig efter stjernetegnet Tvillingerne (tæt på Orion, som kan kendes på de tre stjerner i Orions bælte)
- Sørg for at tage varmt tøj og et tæppe med – natten kan være kold.
22/10/2022
Solformørkelse 2022
Solens diameter er ca. 400 gange større end Månens, men Månen er næsten 400 gange tættere på Jorden, og derfor kan den under de rette forhold fuldstændig blokere vores udsyn til Solen – et fænomen, som kaldes en total solformørkelse.
Ikke alle solformørkelser er dog totale. Den 25. oktober 2022 opstår det, der kaldes en delvis solformørkelse.
Månen vil her glide ind foran Solen, men det sker i en lidt skæv vinkel, sådan at Månen kun kommer til at dække cirka halvdelen af Solens skive. Dermed kommer Solen til at ligne en halvmåne, når formørkelsen når sit højdepunkt.
Solformørkelsen vil være fuldt synlig i hele Nordeuropa, dvs. du kan følge den helt fra, når Månen rører Solen første gang, til når Solens skive igen er fuld.
Efter den 25. oktober må vi vente helt til den 29. marts 2025, før vi får en solformørkelse i Nordeuropa igen. Her vil Månen dog kun snitte Solen.
En lidt mere dækkende solformørkelse indtræffer den 12. august 2026. Først om over 100 år – den 16. oktober 2126 – får vi en total solformørkelse i Nordeuropa.
Solformørkelsen starter kl. 11.07 – max 47% kl. 12.11 – slt kl. 13.17
Hvis der er klart vejr, så vil observatoriet være bemandet i hele perioden, medbringende sort glas, så der er mulighed for ved selvsyn at se formørkelsen.
11/10/2022
Aars Amatør Astronomer / Peter Stenild, Kaj Munksvej 19, 9600 Aars, tlf. 20 33 38 40
Vesthimmerlands Gymnasium og HF
Jyllandsgade 52, 9600 Aars Hjemmeside: www.aars-astro.dk.
E-mail: [email protected]
Aktivitets program til mødeaftner i AAA, vinteren 2022-23 i lokale 1.8 kl.19.00
Alle aftner: Aktuelt netop nu.
Emner til mødeaftner:
2022
10. okt. Fast møde + Opsamling af program og klargøring til observationsaftner
24. okt. Møde til Observation, hvis vejret tillader, ring altid for mødeaftale
7. nov. Fast møde + Observation. + aktuelt emne
21. nov. Møde til Observation, hvis vejret tillader, ring altid for mødeaftale
28. nov. Fast møde + Observation. + aktuelt emne
12. dec. Julemøde. Indhold aftales.
2023
9. jan. Fast møde + Observation. + aktuelt emne.
23. jan. Møde til Observation, hvis vejret tillader, ring altid for mødeaftale
6. feb. Generalforsamling + Fast møde + Observation. + aktuelt emne.
27. feb. Fast møde + Observation + aktuelt emne.
13. marts Fast møde + Observation. + aktuelt emne.
8. maj kl. 17 Planetsti eftersyn. Sæsonafslutning.
Åbne arrangementer i observatoriet kan aftales med: Peter Stenild, tlf. 20 33 38 40 eller Henning Hegelund, tlf. 29 65 17 75
02/01/2022
Endnu en gang er et nyt år skudt ind, og med ønsket om et rigtig godt nytår byder vi velkommen til 2022.
Året er startet med usædvanligt meget varm luft blæst op til os fra syd-vest. Når den varme luft rammer den kolde jord med frost, vi havde fra december, så giver det tåge, som bliver hængende i det vindstille vi har for tiden.
Jupiter ses i sydvest efter solnedgang. Den går ned allerede kl. 19.45 i begyndelsen af måneden. Sidst i januar går Jupiter ned allerede kl. 18.30. Du kan lige nå at observere den, hvis ellers der bliver klart vejr.
06/07/2018
MÅNEFORMØRKELSE
Den 27. juli finder årets astronomiske begivenhed sted. Jorden vil kaste sin skygge på Månen og den bliver blodrød under en af de bedste måneformørkelser vi har set længe.
En total måneformørkelse opstår, når Månen ved fuldmåne glider gennem det man kalder Jordens kerneskygge.
Når Månen passerer gennem Jordens skygge vil den først blive formørket – næsten som en lynudgave af det man ser ved de forskellige faser – for så at blive rød under den totale formørkelse. Til sidst vil man igen kunne se, hvordan fuldmånen langsomt dukker frem.
02/07/2018
Sommerhimlen i juli
Julis nætter er lyse, men du kan både se planeter og et væld af himmelfænomener som f.eks. lysende natteskyer og total måneformørkelse.
De lyse nætter er stadig over os, og mange af de svageste stjerner kan du ikke se med det blotte øje på den lyse nattehimmel. Der er dog tre stjerner, som står klart frem i Sommertrekanten mod syd. Det er stjernen Vega i stjernebilledet Lyren, Deneb i Svanen og Altair i Ørnen. Sommertrekanten er et tegn på, at sommeren virkelig er over os. Vi håber på mange stjerneklare nætter, da de om sommeren også er dejligt lune.
06/05/2018
Rester af Halleys komet buldrer ind i atmosfæren
I maj styrter en sværm af meteorer mod vores planet med 237.000 km/t. Så skynd dig ud i mørket, og se de kosmiske gæster efterlade glødende spor på himlen.
Meteorsværmen Eta-Aquariderne vender tilbage hvert forår i april og maj.
Meteorerne er rester af den såkaldte Halleys komet, som kommer forbi Jorden med omkring 75 års mellemrum – senest i 1986 og næste gang i 2061.
På sin vej rundt i Solsystemet efterlader kometen støv, som består af is og små klippestykker. Når Jorden hvert år kolliderer med støvet, brænder de små partikler op i atmosfæren, så vi kan se dem som stjerneskud.
Halleys komet giver også ophav til meteorsværmen Orioniderne i oktober.
Eta-Aquariderne er kendte for den store hastighed, som de rammer atmosfæren med. Sammenstødene sker med omkring 237.000 km/t.
Den høje hastighed resulterer i, at de ofte efterlader en glødende lysstribe på himlen, der kan vare i adskillige sekunder, endda op til minutter
Sådan gør du
• Eta-Aquariderne topper den 7. maj, men du kan se dem frem til midten af maj. De giver typisk ti til 30 stjerneskud i timen. Det bedste tidspunkt at se dem på er i timerne før solopgang.
• Meteorernes udspringspunkt ligger mod øst i stjernebilledet Vandmanden, men de kan dukke op over alt på himlen. De ses bedst mod sydøst eller syd, hvor himlen er mørkere.
• Hvis du vil tage billeder, så stil kameraet på et stativ, og brug et vidvinkelobjektiv. Indstil en løs eller indbygget intervaltimer, så kameraet tager billeder med jævne mellemrum.
