Bachelor i Kognitionsvidenskab, Aarhus Universitet

Bachelor i Kognitionsvidenskab, Aarhus Universitet Fra 2015 kan du studere Kognitionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Her lægger vi informationer om uddannelsen.

Kognitionsvidenskab er det tværfaglige studie af menneskelig bevidsthed og adfærd. Antropologer kortlægger, hvordan mennesket påvirkes af sin kultur; lingvister undersøger, hvordan sprog muliggør tænkning og kommunikation; filosoffer forsøger at afsløre bevidsthedens hemmeligheder; psykologer studerer psykiske problemer; dataloger simulerer menneskelig adfærd med programmer og robotter, og hjernef

orskere kæmper med at forstå hjernens enorme kompleksitet. Kognitionsvidenskaben opstod ud fra en erkendelse af, at studiet af den menneskelige forstand er så udfordrende, at det nødvendiggør en koordinering af indsatserne på tværs af alle disse traditionelle discipliner. Kognitionsvidenskaben har siden sin undfangelse i anden halvdel af det 20. århundrede udviklet sig til et yderst succesfuldt forskningsområde, og kognitionsvidenskabelige uddannelser findes ved over 70 universiteter på
verdensplan. De fleste førende amerikanske universiteter udbyder således en bachelor i kognitionsvidenskab (f.eks. Stanford, UC Berkeley, UC San Diego, Harvard, Yale, MIT, Columbia, Johns Hopkins). Uddannelsen findes også i de fleste nordiske lande (Linköping, Bergen, Helsinki). Aarhus Universitet har et internationalt anerkendt forskningsmiljø på kognitionsområdet forankret på Faculty of Arts. Formålet med bacheloruddannelsen i kognitionsvidenskab er at give den studerende indsigt i kognitive processer såsom perception og adfærd, beslutningstagning, kommunikation, social dynamik, og bevidsthed på baggrund af den seneste udvikling inden for eksperimentelle og analytiske undersøgelsesmetoder. Alle fag på kognitionsuddannelsen fokuserer på konkrete eksperimentelle projekter og på anvendelsen af kognitiv teori på problemstillinger fra den virkelige verden, hvilket udvikler den studerendes færdigheder med henblik på at analysere og undersøge en lang række spørgsmål der involverer menneskelig tænkning og adfærd. Faget ‘Introduktion til Kognitiv Neurovidenskab’ indeholder f.eks. optagelse og analyse af hjerneskanninger, og faget ‘Kognition og Bevidsthed’ omfatter eksperimenter, der undersøger hvilke bevidste og
ubevidste faktorer, der påvirker vores præferencer for produkter og andre mennesker. Kognitionsvidenskab udbydes som en engelsksproget uddannelse, hvilket styrker den studerende i forhold til både det danske og internationale arbejdsmarked.

Adresse

Aarhus Universitet
Aarhus

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Bachelor i Kognitionsvidenskab, Aarhus Universitet sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Skolen

Send en besked til Bachelor i Kognitionsvidenskab, Aarhus Universitet:

Genveje

Del