06/05/2022
Spændende og vigtigt projekt som MGK-Ø har en stor anpart i. Vel mødt: Gellerupscenen onsdag den 11. maj 2022, kl. 20.00 (Billetter - se nede i teksten).
”Unge Poeter” releasekoncert og bogreception - et unikt projekt unge og unge i mellem!
Alle er velkommen til offentlig release-koncert og bogreception den 11. maj . Bag projektet står Aarhus Musikskole og Alléskolen i tæt samarbejde med Dokk1 og Kulturkollektivet.
I projektet Unge Poeter har eleverne fået professionel vejledning i at skrive. Eleverne har mødt aarhusforfatteren og digteren, Mads Mygind, samt biblioteksformidlerne Sara Bindeballe, Jesper Kirkegaard og Tobias Dalager. Over flere dage har eleverne skrevet egne tekster om tro, håb, liv, modløshed og store glæder.
Alle teksterne er blevet sendt til elever på musikskolens MGK-hold (et hold for unge talenter og aspiranter til konservatoriet) Aarhus Musikskole. Det er der kommet ni unikke fortolkninger ud af!
Kom og få en helt særlig oplevelse!
Alle er velkommen til offentlig release-koncert og bogreception på
Gellerupscenen onsdag den 11. maj 2022, kl. 20.00.
Denne aften vil MGK-eleverne fremføre deres 9 fortolkninger, og de oprindelige elev-tekster fra Alléskolen vil blive læst op af Maj Ørskov, der er forsanger i det lokale band Kiosk. Ingen af de unge fra henholdsvis Alléskolen og MGK-holdet kender hinanden, og denne aften er første gang de er i samme rum og oplever et samskabende møde på tværs af ungdomsmiljøer og udtryksformer.
”Unge Poeter” er støttet af Smuk Fonden, og bag projektet står Aarhus Musikskole og Alléskolen i tæt samarbejde med Dokk1 og Kulturkollektivet.
https://billetto.dk/e/unge-poeter-billetter-623616