18/02/2025
Hej,
Vi er det nye studienævn, og vi vil gerne benytte lejligheden til at præsentere os selv og fortælle lidt om, hvad I kan bruge os til.
Hvad er studienævnet, og hvad laver vi?
Studienævnet arbejder for at sikre den bedst mulige kvalitet på uddannelsen. Vi mødes en gang om måneden for at diskutere og beslutte ændringer i studieordningen, forbedringer af studiemiljøet, bygningsforhold og meget mere. Efter hvert møde lægger vi referater ud på ’studerende.au.dk’, så I kan følge med.
Studienævnet består af:
4 VIP-medlemmer:
• Kristian Raun Thomsen (forperson)
• Simon Lønbro (stedfortræder for forperson)
• Malene Kjær
• David Ekdahl
4 studenterrepræsentanter, som vi repræsenterer:
• Andreas Eidorff Madsen – Går på 2. semester
• Cecilie Holmegaard Meyer – Går på 4. semester
• Mikkel Weissert (næstformand) – Går på 8. semester og har tilvalg i samfundsfag
• Laura Ladekjær – Går på 8. semester og har tilvalg i biologi
Studienævnet sekretariatsbetjenes af Laura Søndergaard O'Connor Leerhøy
Hvad kan I bruge os til?
I er altid velkomne til at skrive til os her på siden, hvis I har forslag til emner, vi skal tage op i studienævnet. Det kan fx være idéer til ændringer i studieordningen, forbedringer af bygninger eller andet, der kan gøre studielivet bedre.
I er selvfølgelig også meget velkomne til at tage fat i os personligt, hvis I har spørgsmål eller forslag.
De bedste hilsner,
Det nye studienævn