Slank Indefra

www.brucelipton.com

I mangel af bedre, mig selv foran mit Slank Indefra billede. Som sagt i tidligere opslag, har jeg skrevet en bog omkring hvordan man kan arbejde med det indre, som vil afspejle sig i det ydre. Vægtudfordringer er lig med en eller anden form for ubalance, og som mennesker har vi alle naturligvis ubalancer. Men det nytter bare ikke KUN at arbejde med kalorieindtag - vi må også se på de psykologiske årsager til overspisning/overvægt.
i 2019 udkom Slank Indefra som e-bog via Lindhardt og Ringhoff, hvor min anden bog om TankeRevision anvendes som løsningsmodel.
Min originale, trykte bog fås stadigvæk hos mig: http://idaoxholm.dk/slank-indefra-2/

www.slank-indefra.dk

Så I udsendelsen, Livet er Fedt, i aftes på DR1?
I årene 2002 og 2003 arbejdede jeg som psykoterapeut på Ebeltoft Kurcenter, Øer Maritim - en pendent til Ubberup Højskole, med samme leder.
Alle kursister fik tilbudt gruppeterapi, men det var frivilligt. Mit arbejde bestod netop i at arbejde med de bagvedliggende årsager til vægtudfordringen - som beskrevet i følgende artikel:

Handler vægtproblemer om mad?

Efterhånden er vi godt klare over, at der er mere tungtvejende årsager til vægtens op og nedture end blot, hvad vi putter i munden. Jeg har i mange år arbejdet med den psykologiske vinkel omkring vægtproblemer i mit firma, Slank Indefra. Jeg har forfattet bogen af samme navn, Slank Indefra, og nu arbejder jeg hovedsageligt med at give mit livsværk videre på min slanke- og misbrugsterapeut- uddannelse Slank Indefra.

Det handler om, HVORFOR vi putter i munden!! Hvorfor nogle voldspiser. Hvorfor nogle græsser hele tiden! Hvorfor vi ikke kan blive ordentlig mæt af den mad, som vi godt ved er sund, men som ikke kan afholde os fra turene mellem sofaen og køleskabet.

Man kan angribe vægt-/spiseproblemer fra flere vinkler, men disse vinkler griber alligevel ind i hinanden.

DEN FYSISKE VINKEL.
Der er ingen tvivl om, at der er noget, der er bedre at spise end andet. Men har man været ‘offer’ for alverdens kure, som blot har ført til en konstant jo-jo vægt, så er det tid at se på, hvordan jeg indefra kan komme til at få lyst til at spise det såkaldte sunde. Hvordan jeg kommer af med mine ‘crawings’. Hvordan jeg får hoved og krop til at samarbejde i stedet for at modarbejde hinanden. Det er her, vore tanker og følelser kommer ind i billedet.

DEN FØLELSESMÆSSIGE VINKEL.
Udover at deciderede forbud som regel fører til mere spiseri, så styrer vore følelser også ofte vores spiseri.
Mad kan dæmpe følelser eller bruges som surrogat for manglende følelsesmæssig mæthed.

Hjernen
I det limbiske system i hjernen sidder centret for sult og mæthed, amygdala, som også er instinktcentret for angst, vrede, overlevelse, s*xuelle drift etc. tæt tilknyttet vores erfaringsbank, hippocampus. Trigges en erindring i hippocampus gennem nogle sanseindtryk, det vi ser, hører, smager, mærker, tænker eller oplever, er det nok til at hypothalamuskirtlen, som er bindeleddet mellem nervesystemet og hormonsystem, udløser en hormonel reaktion i kroppen - som eksempelvis giver sult, ofte speciel trang til fede eller søde sager.
Det, der er oplevet tidligere har altså også indflydelse på vores hormonelle parameter, og dermed på vores adfærd.

De fede og søde sager
Men hvorfor er det så altid de fede sager og søde sager, vi tyer til? Hvorfor giver gulerødder og blegselleri ikke den samme trøst eller ro i kroppen? Handler det blot om vaner?
Nej, jeg vil påstå, at det handler ikke ‘blot’ om vaner, selvom vaner spiller en stor rolle for vores adfærd. Det handler netop om, hvad der giver ro!
Når vi står foran køleskabet og leder, så er det ikke en rationel mental handling, men kroppen der kalder på det, den mangler.
De søde sager udløser belønningshormonet dopamin i hjernen. Dopaminet har betydning for bl.a. tryghedsfølelsen, lystfølelsen og selvværdsfølelsen og giver en lille lykkerus af glæde og selvtillid. Spise, drikke, s*x udløser markant aktivitet i dopaminsystemet, så det vil naturligt være disse ting kroppen higer efter, når livet f.eks. ikke flasker sig som ønsket.

Og de fede sager hjælper os til at klare følelsesmæssig og social stress, idet fedtet, som indeholder kolesterol, konverteres til kønshormoner & binyrebarkhormon. Ubevidst trækker vi det ud af kosten, som vi har stort forbrug af. Er man i ’flugt/kamp mode’, så kalder denne adfærden på kolesterol for at klare en sådan stress – man får trang til de fede sager.

Udover trangen til fede sager, så reagerer kroppen på en flugt/kamp situation med store pupiller for at overskue situationen, pulsen går op og blodet iltes for at være beredt, blodkarrene til de indre organer trækker sig sammen, så blodet går til musklerne i stedet, fordøjelsen sættes i står, tarmen går i stå!

Forestil dig så, at man mere eller mindre konstant er i denne kamp-/flugt-tilstand for at være ’god nok’! Er det tilfældet, producerer vi langtidsstresshormonet cortisol. Forhøjet cortisol i blodet giver behov for mere sukker! Cortisol nedbryder vores egne proteiner og omdanner dem til glykose/sukker.
Der er nu så meget sukker i blodet, at det deponeres i fedtvævet. Fedtcellerne sender signalstoffet leptin til hjernens sultcenter, som skal udløse mæthedsfølelsen. Men med et højt sukkerindhold i blodet, bliver hjernen efterhånden ufølsom overfor leptinet. Vi mærker ikke længere mæthedsfølelsen, når sultcenteret i hjernen ikke registrere leptin, ligesom hjernen nu tror, at der ikke mad nok. Hvis der ikke er mad, må jeg sænke stofskiftet, siger kroppen!

Det er sjældent nok blot at undgå søde og fede sager, for vægttabet vil da kun være kortvarigt – vi må ændre på de bagvedliggende årsager i stedet for kun at se på symptomerne!

En personlig udvikling, der sætter selvtillid, motivation, kærlighed, lyst og glæde i centrum som hverdagens følelsesmæssige målsætning, vil derfor virke regulerende og helbredende på hele hjernens kemi inklusiv appetitcenteret.

HVAD SÅ??

Hvordan gør vi så det?
Vi bliver nødt til at se på det, der styrer os, vores trang.

Vi bliver nødt til at rumme de følelser, vi har.
Vi bliver nødt til at tage os af os selv og vore behov – i stedet for at overhøre dem.
Vi bliver nødt til at sætter grænser – sige ja, hvor vi mener ja, og nej, hvor vi mener nej.
Vi bliver nødt til at give udtryk for os selv på en ærlig og ægte måde.
Vi bliver nødt til at være os selv – hvile i os selv.

UROEN

Ifølge Slank Indefra er ALT grundlæggende tilladt! Men ALT hvad du indtager, må indtages på en mindful måde. Vær tilstede, hver gang du spiser noget. Nyd det i fulde drag. Mærk, hvad der sker i munden, i maven, i hele dit system.

Når uroen så måske kommer ind imellem måltiderne, så tag din dagbog frem og notér, hvad det er du tænker og føler lige nu. Hvad har du lige været i færd med, hvad står du i og hvad skal du til at foretage dig? Uroen må handle om det du på en eller anden måde står i lige nu, de sanseindtryk, du lige har modtaget, det du husker eller de bekymringer, du gør dig om fremtiden!

Mærk de følelser, du får frem, når du skriver i din dagbog. Mærk dem, gå et lag dybere ved at spørge dig selv om, hvad den følelse gør ved dig! Og den følelse! Og den følelse!

Følelser går ikke væk ved at sige, at de ikke må være der, følelser kan transformers ved at rumme dem, mærke dem, lade dem passere i dit system.

Se uroen som en gave. Det er en del af dig, der vil, at du undersøger og er nysgerrig på, hvad dit indre ønsker sig!

Husk, at det, der er oplevet tidligere også har en indflydelse på dine hormonelle parameter, dine ‘crawings’/trang.

DEN MENTALE VINKEL

Det, der er oplevet tidligere har givet dig nogle overbevisninger. Overbevisninger, der styrer hele din tankegang, hele dit liv, din virkelighed.

Forhåbentlig er det nogle positive overbevisninger, men er de ikke hensigtsmæssige, så er det tid til at gøre noget ved det.

Følelser skal rummes, tanker skal ledes. Tænk i de baner, du ønsker dig – ikke de baner, du frygter. Tænk ‘slanke tanker’ ikke ‘tykke tanker’. Tænker du, jeg er tyk – så bliver du ked af det, og får muligvis lyst til at trøste dig. Tænker du, jeg er forkert – så bliver det din virkelighed, at du er forkert.

Giv ikke energi til det, du ikke ønsker dig – for så vokser, det du IKKE ønsker dig!
Giv energi til det, du ønsker dig – så vokser det!

Vi lever i et tankestyret univers – alt hvad du tænker, styrer din virkelighed! Men nogle gange kan det være overordentlig svært at tænke i disse ‘rigtige baner’ for at komme til at opleve den virkelighed, som du gerne vil opleve. De gamle overbevisninger lader sig ikke sådan vippe af pinden. Det er som har vi en gentageknap, der bare repeterer og repeterer den fastlåste overbevisning / tanke.

Det er godt at lave bekræftelser, men hvor mange år har du gjort det, uden den ønskede effekt?

Her får du en helt ny og revolutionerende metode til at ændre dine grundlæggende tanker og overbevisninger. Den er udarbejdet af Bjørn Dean Petersen, som igennem mange år har undret sig og spurgt om, hvordan vi kan komme ud af de fastlåste tankemønstre, der styrer vores liv:

Øvelse:

Prøv at undersøge, hvad det gør, når du tænker:

1. “Jeg er tyk”.
Hvad medfører den tanke i dit liv?

2. Hvad kunne det medføre, hvis du ikke havde den tanke, at du er tyk?

3. Spørg dig selv, om den tanke skal have lov at fortsætte?

Svarer du NEJ, så vil dit sind hjælpe dig til at slette denne uhensigtsmæssige overbevisning, der styrer dig negativt.

Det lyder for simpelt, men afprøv det på Bjørns hjemmeside, www.tankerevision.dk . Det er en enkel metode til egenterapi, som Bjørn har lagt ud til fri afbenyttelse.
Du kan bruge TankeRevision til alle dine tanker, meninger, holdninger og overbevisninger.

VI GIVER VORE MØNSTRE VIDERE TIL VORE BØRN - DE NÆSTE GENERATIONER

Både de fysiske og følelsesmæssige vaner og mønstre giver vi automatisk videre til vore børn. Det er vigtigt at bryde disse mønstre, hvis de er negative. Kan vi i første omgang ikke gøre det for vores egen skyld, så kan vi da gøre det for vores børns skyld, så de ikke er belastede af vores negative arv.

Under min et-årige uddannelse til slanke- og misbrugsterapeut giver jeg plads og rum til nogle af de mange, der har brug for at arbejde dybere med egne mønstre. Samtidig lærer man at arbejde med andres lignende problematikker – så de får psyken med i vægttabet.

Slanke- og misbrugsterapeut Ida Oxholm
www.slank-indefra.dk
22315159
Slank Indefra:
Bog
Terapi
Foredrag
Kurser
Slanketerapeutuddannelse

IDA OXHOLM
Ida Oxholm er bl.a. uddannet dybdeterapeut fra Institut for Dybdeterpi i Århus. Siden 1989 har hun arbejdet som terapeut fra egen klinik med focus på den psykologiske vinkel af vægt- og spiseproblemer. Ida har fra 1992 holdt foredrag og kurser over hele landet og har været tilknyttet flere højskoler, heriblandt Ebeltoft Kurcenter (kendt fra TV- programmerne Livet er fedt og Mirakler fra Mols). Hun har skrevet bogen “Slank Indefra”, og hende nyeste tiltag er slanke- og misbrugsterapeutuddannelsen Slank Indefra. Ida kan træffes på tlf.: 22315159. www.slank-indefra.dk

www.slank-indefra.dk

www.slank-indefra.dk

Flere informationer på min hjemmeside: www.slank-indefra.dk

slank-indefra.dk