15/06/2026
🌞 VEJRUDSIGTEN VISER NU IGEN TID TIL ”GRILL VEJR”🌞
🚒Østjyllands Brandvæsen har været ude på indsats, hvor en defekt regulator var årsag til flammer 🔥 fra gasflasken og brand i det omkringliggende materiel. Borgerne handlede resolut, og vi kunne nøjes med køling af gasflasken og efterslukning.
🔥 Men - Det er derfor nu blevet tid til nogle gode og nyttige råd, når vi griller – med gas eller briketter 🔥
Grillsæsonen er over os, og når vi griller, er der risiko for, at der opstår brand – særligt når det er tørt. Her skal du især være opmærksom på, hvordan du håndterer gløder og aske. Når brandvæsenet tilkaldes, er forkert håndtering af aske nemlig den formodede årsag til hele 60 pct. af brandene.
🔥TRE GODE RÅD TIL AT UNDGÅ BRAND VED BRUG AF BRIKETTER OG KUL 🚒
• Brug aldrig brandfarlige væsker, når du griller – det er sikrest at tænde op med grillstarter eller optændingsblokke.
• Placer grillen udendørs, på et stabilt underlag og i sikker afstand fra brændbart materiale – hold afstand til tørre planter, bygninger og andet, der kan brænde.
• Aske og kulrester skal være helt kolde, før du smider dem ud eller forlader stedet - det kan tage over et døgn, før aske og kul er uden gløder.
🔥FIRE GODE RÅD TIL AT UNDGÅ BRAND VED BRUG AF GASGRILL 🚒
• Hav altid en pulverslukker (bedste slukningsmiddel ved brand i gas eller fedt fra mad) i nærheden og brug den i stedet for vand, hvis uheldet skulle være ude - gasgrillen samler meget fedt, og hvis det kommer i kontakt med vand, kan det give voldsomme dampeksplosioner.
• Placer altid grillen på et fast underlag og i god afstand fra brandbare bygningsdele og i et godt ventileret område - mange ulykker opstår ved, at varmen spreder sig til et halvtag eller andet brandbart materiale.
• Gasflasken skal altid stå oprejst og være fastgjort - opbevar aldrig reserve- gasflasker eller andre brandfarlige væsker i nærhed af grillen.
• Sørg for at gassen er afbrudt ved regulatoren, når grillen ikke benyttes.
📢Med disse gode råd vil Østjyllands Brandvæsen gerne ønske alle en rigtig dejlig og brandsikker grillsæson 🙏
14/06/2026
🔥 TUSIND TAK, SAMSØ - FOR JERES MODTAGELSE AF ØSTJYLLANDS BRANDVÆSENS JUNIOR BRANDKORPS🚒
📢
Østjyllands Brandvæsen og vores Østjyllands Brandvæsen Juniorbrandkorps har i går lørdag den 13/6-26 været rundt på Samsø og reklamere for vigtigheden af, at man som minimum har 1 røgalarm monteret i sin bolig.
Vi har banket pænt på ved borgerne og tilbudt gratis at montere en røgalarm, hvis man ikke selv havde monteret en sådan. Var beboeren allerede i besiddelse af en røgalarm, har vi tjekket batteri, funktionstestet røgalarm og haft en god dialog om vedligeholdelse.
Og sikken en modtagelse som de unge Juniorbrandmænd har fået 😊 Tak for det, SAMSØ 🙏 Vi har oplevet en stor interesse fra borgerne – og har opsat 130 røgalarmer.
🔥Røgalarmen er vel egentligt ”Verdens” billigste livsforsikring 🔥
For de unge mennesker er søndagen gået med et besøg ved Samsø Redningskorps 🚒🚑 og en tur i den verdens berømte ”Labyrint”.
10/06/2026
🔥SAMSØ - BEREDSKABET BANKER PÅ - SAMSØ🚒
📢
Østjyllands Brandvæsen besøger på lørdag den 13. juni 2026 SAMSØ med vores unge Brandkadetter og deres Instruktører👨🚒,hvor de vil besøge så mange borgere, som muligt, med fokus på brandalarmer og dennes funktion og vedligeholdelse.
En røgalarm redder liv – og vi har derfor fokus på, at man husker og have minimum 1 stk. røgalarm monteret i sin bolig, således man ved en eventuel brand bliver hurtigt advaret med mulighed for eventuel slukning af branden, men ikke mindst, at kunne blive evakueret fra branden i tide.
MØD HOS HER:
Vi er på gaden på SAMSØ fra omkring kl. 10.00 med udgangspunkt fra Super Brugsen i Tranebjerg til sen eftermiddag. Vi vil gå rundt i grupper i Tranebjerg og Nordby, hvor vi vil ringe på ved borgerne og få en opfølgende samtale om nødvendigheden af, at man har røgalarm/er opsat i hjemmet.
Vi medbringer røgalarmer, batterier m.m., og hjælper borgeren med opsætning af en gratis røgalarm, hvis man ikke er i besiddelse af en røgalarm. Har man allerede en røgalarm giver vi gode råd om tjek og vedligeholdelse af røgalarmen. Trænger din røgalarm blot til nye batterier, kan patruljen også klare det.
En røgalarm holder vagt døgnet rundt og reagerer allerede i opstartsfasen af en brand, så du kan nå at redde både dig selv og andre. Særligt ældre mennesker er udsatte, når det gælder brand i hjemmet, bl.a. fordi de ofte har svært ved selv at opsætte røgalarmer og ikke mindst vedligeholde dem.
Får du ikke besøg - og har du ikke en rødalarm? Så kig forbi et byggemarked eller lignende for at købe en alarm. Den kan redde liv. En røgalarm koster blot cirka kr. 35,00 for den billigste – men kan også fås i højere prisklasser i forhold til design og mulighed for serieforbundne røgalarmer.
👨🚒Tag rigtig godt imod de unge Brandkadetter og deres Instruktører, hvis de ringer på jeres dør lørdag den 13. juni 2026 på Samsø👨🚒
06/06/2026
MINDRE FORURENING
Østjyllands Brandvæsen har i eftermiddag været tilkaldt til oliefilm på vand i Træskibshavnen, Aarhus.
Det er ikke lykkedes at opspore forureningskilden, men miljøvagten arbejder videre på sagen.
30/05/2026
🌈🚒 Østjyllands Brandvæsen til Aarhus Pride 2026 🚒🌈
I dag deltog Østjyllands Brandvæsen i Aarhus Pride sammen med tusindvis af mennesker for at fejre mangfoldighed, fællesskab og retten til at være sig selv. Aarhus Pride samler hvert år borgere, foreninger og organisationer i et farverigt fællesskab, hvor inklusion og respekt er i centrum.
For os handler beredskab om mennesker. Vi står klar for alle, uanset køn, identitet, baggrund eller hvem man elsker. Derfor er vi stolte af at være en del af en dag, der hylder forskellighed og viser styrken i et inkluderende fællesskab.
Tak til alle deltagere, frivillige og arrangører for en fantastisk dag fyldt med smil, regnbuefarver og god energi. 🌈❤️
Sammen skaber vi tryghed tæt på og plads til forskellighed.
24/05/2026
SMÅ BRANDE - STORE FORNØJELSER
kl. 16:04 fik vi en melding om en mindre naturbrand ved Jettesvej i Aarhus V. Ved ankomst kan vi hurtigt konstater at branden kun ligger og ulmer.
Derfor var der lidt tid til at vise brandbilen frem for et par meget interesseret drenge. Der var hellere ikke nogen tøven fra drengene, da muligheden for at hjælpe os med at slukke branden bød sig.
Tryghed tætpå
22/05/2026
🚒 Endnu et hold brandfolk klar til indsats 🚒
Uddannelsescentret afsluttede i går endnu et hold på Funktionsuddannelse Indsats – brandmandsuddannelsen.
11 kursister fra Midtjysk Brand & Redning og Østjyllands Brandvæsen har gennem de sidste 4 uger arbejdet målrettet med både teori, øvelser og operative færdigheder – og alle kom flot igennem den afsluttende eksamen 👏
I det flotte vejr kunne holdet efterfølgende fejre den store indsats og det stærke sammenhold, som er blevet opbygget gennem uddannelsen.
Stort tillykke til alle 11 kursister – og held og lykke videre ude på stationerne 🚒🔥
Vh.
Uddannelsescentret
14/05/2026
AROS kunstmuseum har besøg af en særlig gæst i dag. Østjyllands Brandvæsens store robotventilator, LUF60, har været tilkaldt pga. melding om røg på museet. Situationen er under kontrol, men LUF60 hjælper med ventilationen.